En dag på Atatürk-skovbrugsanlægget.

Ruten starter, når toget ankommer. Togene på Başkentray B1-linjen, der kører mellem Sincan og Kayaş, ankommer til Gazi-stationen. Den stenhus, der står bag den modstående sideperron, er Gazi-stationen, som blev åbnet den 1. februar 1926. Det er den første station i retning af Eskişehir efter Ankara Centralstation, og det tager kun få minutter at komme dertil med tog. Arkitekten var Ahmet Burhanettin Tamcı, og bygningen er et af de mest imponerende eksempler på den nationale arkitekturbevægelse. Se på facaden: spidse buer, fliser med motiver fra det 16. århundrede og udskårne trædetaljer. Som beskrevet i "Tyrkiets Turistencylopædi", er de traditionelle osmanniske flisemotiver kombineret med et nyt, vestligt design; du kan læse arkitekturspråget fra den pågældende æra i én bygning. Fliserne er blevet bragt fra Kütahya.

Stationen blev bygget til gavn for godset og fungerede i lang tid som en port for officielle besøg. Atatürk steg her af, når han vendte tilbage fra sine rejser rundt i landet; den første officielle gæst i republikken, Afghanistans konge Amanullah Khan, blev også budt velkommen her. I 1972 genåbnede stationen med en elektrisk forstadslinje; i begyndelsen af 2000-tallet blev bygningen lejet ud som restaurant. Stationen blev lukket den 11. juli 2016 på grund af byggeriet af Başkentray, men genåbnede den 12. april 2018.

Den historiske bygning er ikke åben for offentligheden; du kan ikke gå ind i den, men du kan se den udefra fra perronen og fra Silahtar Caddesi. Tyve minutter er rigeligt. Når du forlader stationen, gå i retning af Çiftlik Caddesi, mod syd; den næste station ligger et par hundrede meter længere fremme. På tilbagevejen vil du også stige på toget fra denne station. Tjek de aktuelle afgangstider for Başkentray på TCDD Taşımacılık's hjemmeside.

Kilde: Vikipedi; Kent ve Demiryolu; Türkiye Turizm Ansiklopedisi.

Lige syd for stationen, på Çiftlik Caddesi, ligger kompleksets industrielle kerne. Fabrikken, der blev grundlagt i 1934, blev i 1937 udvidet med tilbygninger, en restaurant, boliger til ansatte og en badeanstalt, baseret på tegninger af Ernst Arnold Egli. Egli, født i Wien, var en af de arkitekter, der var mest involveret i Ankaras udvikling mellem 1927 og 1938; blandt hans værker er Musiki Muallim Mektebi (musikskolen), Fakultetet for Politiske Videnskaber og bygningen for det Tyrkiske Luftfartsselskab. Han designede også Marmara-paviljongen, skolen "Onuncu Yıl" (Tiårsdagen), der åbnede i 1934, og tilhørende boliger.

Det mest interessante element ved dette stop er badeanstalten. Ifølge en artikel af Leyla Alpagut, valgte Egli at bevare den traditionelle badeanstalt med sine køle-, tempererede- og varmezoner, i stedet for at kopiere brusebadsfaciliteterne, der var almindelige i europæiske fabrikker på den tid. Han konstruerede dette med armeret beton og kupler. Det er et lille, men tydeligt eksempel på den tidlige republiks forsøg på at kombinere moderne materialer med lokale bygningstyper. Fabrikken blev i 1939 overdraget til Tekel (et statsejet tobaksselskab); restauranten og boligerne blev revet ned i 2014, mens fabriksbygningen, badeanstalten og det registrerede kornlager er bevaret. Arkitektersammenslutningen ansøgte i 2013 om at få komplekset bevaret.

I dag er komplekset udlejet af AOÇ (et landbrugsselskab), og badeanstalten er lukket for besøgende; gå ikke ind, men beundr bygningerne fra gaden. Tyve minutter er tilstrækkeligt; fra gaden kan man se kuplerne på badeanstalten og massen af kornlageret. Dette er et mindre kendt fotosted på ruten. Herfra kan man gå sydpå til Atatürk-huset.

Kilde: DergiPark, Leyla Alpagut; Arkitera; Wikipedia, Ernst Egli; Sanattan Yansımalar, Savaş Sönmez.

Gården er hjemsted for en nøjagtig kopi af det hus, hvor Atatürk blev født i Thessaloniki. Initiativet blev iværksat af Ankara Handelskammer for at markere hans hundrede års fødselsdag, og det blev åbnet for offentligheden den 10. november 1981. Byggeriet blev udført af Çarmıklı-brødrene. Huset ligger på Alparslan Türkeş Caddesi. Som en kopi af huset i Thessaloniki er det bygget i tre etager. I stueetagen er der en stentrappe, et depotrum og et tjenestekammer. På anden sal er der en stue, et køkken, et opholdsrum og gæsteværelser. På tredje sal er der en sal, et Atatürk-rum og et museum.

Atatürk-rummet er et lille rum på 3,86 x 2,82 meter, hvor der er skabt en atmosfære fra datidens hjem med en 90 cm høj bronzebuste på en træsokkel, Hazer-stole, en grill fra Thessaloniki, en gaslampe og blondegardiner. I museumsrummet udstilles fire vitrineskabe med officielle uniformer, kalotter, frakker, et ur, mansjetknapper, en stok og kopper. Værelserne er små, så vær forberedt på at vente i travle perioder; det er mere roligt på hverdage om morgenen.

Adgangen er gratis. Besøg dagsene er angivet på gårdens officielle hjemmeside, så tjek den inden du tager afsted. For dem, der ikke kan besøge Thessaloniki, er denne kopi den nemmeste måde at få en forståelse af husets størrelse og rumindretning. Når du har besøgt alle tre etager, får du også et indblik i, hvordan et typisk Thessaloniki-hus var indrettet i slutningen af det 19. århundrede. Halvanden time er rigeligt. Når du forlader gården, gå mod øst ad Silahtar Caddesi til Statens Kirkegård; Karadeniz-dammen ligger i det område.

Kilde: AOÇ's officielle hjemmeside, Atatürk-huset; Wikipedia, Atatürk Orman Çiftliği.

Godset blev etableret i 1925, efter at et sumpområde blev drænet, og der blev gravet to store bassiner for at opsamle overskydende vand; det ene var formet som Det Marmarahav, det andet som Det Sortehav. Ifølge kilder blev bassinerne færdiggjort i 1931 og fungerede både til at vande markerne og som steder, hvor folk i hovedstaden, der ikke havde adgang til havet, kunne svømme og deltage i robokonkurrencer. Ifølge et arkivnotat fra SALT var det muligt at svømme og sejle i båd i bassinerne i 1930'erne. Ved siden af Marmarahavet lå Marmarakøkkenet, som Egli designede til Atatürk i slutningen af 1920'erne. Køkkenet blev revet ned i 2016 og er ikke længere en del af området.

Sortehavsbassinet ligger inden for området for Statskirkegården. Kirkegården, der blev åbnet den 30. august 1988, er anlagt på et område på 536.000 kvadratmeter, hvoraf 356.000 kvadratmeter er grønne områder. Bassinet blev restaureret, da kirkegården blev anlagt, og fungerer i dag som et rekreativt område. Det er ikke tilladt at bade i bassinet. Området drives af Ministeriet for Forsvar og er åbent for offentligheden. Der er et lille museum, der udstiller genstande og dokumenter tilhørende præsidenter og ledere fra Befrielseskrigen. På området er der en ottekantet bygning, der beskytter besøgende mod vejret, og en mindevæg, der bærer navnene på de begravede. Tjek ministeriets hjemmeside for adgangsregler og åbningstider.

Dette er et roligt sted; vær venlig ikke at tale højt og undlad at picnicere ved bassinet. Halvanden time er tilstrækkeligt til at se bassinet og museet. Når du forlader området, gå til godsets centrum, til parken og butikken ved siden af administrationsbygningen på Yeni Çiftlik Caddesi; du er stadig i samme kvarter.

Kilde: Wikipedia, Statskirkegården; Haber Ankara; SALT Research; Kulturinventar, Marmarakøkkenet.

Gården ligger centralt i Emniyet Mahallesi, omkring administrationsbygningen på Yeni Çiftlik Caddesi. Den tilstødende Gazi Orman Çiftliği-parken er et område på 6 hektar, som blev renoveret af gårdens administration i 2011. Under træer som hassel, ahorn, eg, fyr og cedertræ findes der siddeområder, legepladser, en sø og en rosenhave med 500 roser. I et brev udtrykte Atatürk ønske om, at gården skulle tilbyde offentligheden steder for afslapning, og denne park er et eksempel på det ønske i dag, og et ideelt sted for en frokostpause.

Lige ved siden af parken ligger en fabriksudsalg. I dag fungerer gården som en offentlig virksomhed under Ministeriet for Landbrug og Skovbrug. Mælkeriet producerer pasteuriseret mælk, cheddarost og hvid ost, yoghurt, ayran (en tyrkisk drik), kefir, smør og is. Den anden fabrik producerer frugtsaft og honning. Ifølge ministeriets magasin produceres der 87 forskellige produkter i de to fabrikker, og mejeriet og isproduktionen blev renoveret i 2021. Den bedste måde at forstå, hvorfor gården blev oprettet, er at købe mælk, ost og is i butikken og spise det i parken. Ifølge magasinet er gårdens princip at producere uden tilsætningsstoffer, og siden 2021 eksporteres der også produkter til Tyskland, Belgien og Holland.

Sæt en time af. Om sommeren er der masser af skygge fra træerne, men husk at medbringe vand. Det beplantede område var 4.500 dekar i år 2000, men er nu tæt på 23.000 dekar; du kan se det på vejene omkring parken. Her slutter ruten; gå tilbage til Gazi-stationen og tag Başkentray-toget. Tjek afgangstiderne på forhånd. Hvis du har tid, kan du også besøge Museet og Udstillingshallen, der ligger langs Ankara Boulevard.

Kilde: AOÇ's officielle hjemmeside, Gazi Orman Çiftliği-parken og mejeriet; det tyrkiske landbrugsmagasin; AOÇ's officielle hjemmeside, historie.