Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Til Taşından-søen i Bitlis.
Kulturel4 Stop

Til Taşından-søen i Bitlis.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Bitlis er en af de få byer, hvor man kan forstå dens historie gennem dens sten. Kultur- og turistdirektoratet i provinsen skriver, at de lokale moskeer er bygget med den karakteristiske røde sten, og at materialet i madraserne også er Bitlis' berømte sten. Denne rute følger sporene af denne sten, fra byens centrum til Ahlat ved Van-søen, og giver samtidig et indblik i regionens vulkanske geologi. Det første stop er Bitlis-slottet, der ligger på en stejl klippe lige over torvet. Slottet kan ikke besøges indvendigt; oplevelsen består i at betragte klippen, portene og udsigten fra toppen. Ifølge kilderne blev slottet grundlagt af Badlis, en af Aleksander den Stores kommandanter, og denne historie bevares i kilderne. Det andet stop er Bitlis Ulu-moskeen i byens centrum. Bygningen, med sin rektangulære plan, hvælvinger støttet af spidse buer og et minaret, der stiger op som et separat tårn, viser tydeligt brugen af ​​den lokale sten i arkitekturen. Da bygningens alder varierer i forskellige kilder, bruges et forsigtigt sprog i teksten, og det understreges, at man skal overholde god skik ved besøget. Det tredje stop ligger uden for byen, ved Nemrut-krater søen ved vestkysten af Van-søen. Her er der ikke tale om en ny bygning, men snarere et bredt udsyn over stenen og regionens vulkanske oprindelse. På Tatvan distriktets hjemmeside står der, at bjerget består af andesit og basalt. Denne information kombinerer rutens fokus på stenen med den geologiske baggrund; kilderne forbinder ikke direkte Bitlis' røde sten til dette bjerg, og rutten fremsætter heller ikke en sådan påstand. Det sidste stop er İskender Paşa-moskeen i Ahlat. Bygningen, der ligger i et skråt terræn inde i det osmanniske kystfort, afsluttes med sine enkle facader og den kvadratiske plan med et enkelt kuppel, og er bygget af den brune Ahlat-andesit. På denne måde slutter dagen med en sammenligning, der spænder fra den røde sten til den brune andesit. Ruten er geografisk passende: først besøges de to bygninger i byens centrum til fods, derefter køres der til søen og bjergene, og til sidst til Van-søens bred. Da der ikke findes pålidelige tal om afstande og tidsforbrug mellem stoppene, er disse ikke angivet. Før du tager afsted, skal du informere dig om vej- og vejrforhold hos de relevante myndigheder. De angivne tider for hvert stop er realistiske besøgstider, ikke estimater. Husk at respektere bønnetiderne i moskeerne, og klæd dig passende. For Nemrut-krater søen skal du hente oplysninger om adgang, sæson og sikkerhed hos det relevante distriktskontor og provinsadministration. I modsætning til den naturfokuserede Ahlat- og Süphan-rute, som også inkluderer disse to stop, fokuserer denne rute på byggematerialer Kilder:

Bitlis Merkez, Bitlis
Kulturel
4 Stop
~3 t 45 min på stederne
Rejse ~51 km · 1 t 28 min
I alt ~5 t 13 min
6. november 2026

Rutestop

1
Bitlis Kalesi

Bitlis Slot.

~50 min her
Zeydan, Nurullah Eren Cd. No:1, 13000 Bitlis Merkez/Bitlis

Start med at betragte klippen, der rejser sig over torvet. Borgen ligger lige op ad den stejle skråning ved torvet i byens centrum, og det er herfra, man bedst forstår, hvor byen blev grundlagt. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen er bygningen placeret på en stejl klippe, hvor to floder, der udspringer fra Bitlis, løber sammen. Først bør du træde et par skridt tilbage for at få et overblik over hele klippen, da det er umuligt at adskille bygningen fra klippen. Ifølge kilderne blev borgen bygget omkring år 312 f.Kr. af Badlis, en af Alexander den Stores generaler. Det siges også, at byens navn stammer fra dette navn. Denne grundlæggelse er beskrevet i kilderne, mens bygningens nuværende udseende er resultatet af senere restaureringer. Det er vigtigt at bemærke, at ifølge provinsens kultur- og turistministerium er det ikke muligt at besøge borgens indre. Derfor er dette stop et observationspunkt, hvor man betragter omgivelserne og udsigten fra toppen. Den samme side nævner også, at der er en fantastisk panoramaudsigt fra toppen. Når du nærmer dig klippen, skal du følge de lokale skilte og følge de anvisninger, som myndighederne har givet. Klippen beskrives som en befæstet position, der strækker sig fra øst til vest. Ifølge kilderne er omkredsen 2800 meter, højden 56 meter og bredden 7 meter. Disse er de værdier, der er angivet i kilderne, så observer dem selv. Kig efter åbninger i muren, da det siges, at den er forstærket med 670 åbninger. Det nævnes også, at der under de åbne åbninger er en lukket åbning. Da klippen allerede er stejl, er der ingen forsvarsgrav omkring den. I kilderne nævnes også observationsstårne samt huler, der indeholder forsyninger og ammunition, men i stedet for at lede efter dem, skal du fokusere på klippens overflade og den linje, hvor muren møder klippen. Ifølge kilderne var der engang et palads, tre hundrede huse, et karavanserai, en moské med minaret, samt et marked med tre lag af jernporte og et overdækket marked på toppen af borgen. I dag er det kun borgen, der er tilbage, og den har bevaret sit udseende gennem tidens løb takket være periodiske restaureringer. Der er også en tårn på Dideban-toppen. Kun ruinerne af dette tårn er tilbage, og det menes at have været et observationssted, der signalerede til borgen. For at tage gode billeder, skal du vente på det bløde lys fra morgenen eller aftenen, da klippens tekstur er mere tydelig på disse tidspunkter. Borgens officielle adresse er Nurullah Eren Caddesi i Zeydan Mahallesi. Mens du går rundt i området, skal du stoppe op og betragte klippen fra forskellige vinkler. Det næste stop er Ulu Camii, som også ligger i byens centrum. Find vej ved at spørge de

Bitlis-borgen står på toppen af en klippe, midt i byen, lige over torvet. Ifølge kultur- og turistdirektoratet ligger borgen på en stejl skråning af torvet. Ifølge beskrivelsen på Kulturportalen er bygningen placeret på en stejl klippe, hvor to floder, der udspringer fra Bitlis-vandet, løber sammen. Borgen er en befæstet struktur, der strækker sig fra øst til vest. Det siges, at byens navn stammer fra denne borg. Ifølge kilderne blev borgen bygget af Badlis, en af Alexander den Stores kommandanter, i år 312 f.Kr. Det er vigtigt at læse denne grundlæggelse som en fortælling i kilderne, snarere end en fastlagt historisk dato. Fordi borgen er bygget på en stejl klippe, er der ingen forsvarsgrave omkring den. Det nævnes, at der er 670 ventilationsåbninger, og at der under de åbne ventilationsåbninger er et lukket ventilationshul. Kilderne nævner også, at der er observationsstårne og huler fyldt med forsyninger og ammunition i borgen. Kulturportalen angiver omkredsen af murene som 2800 meter. De samme kilder beskriver, at der på toppen af borgen findes et karavanserai, tre hundrede huse, et karavanserai, en moské og et minaret. Der er også en basar med tre jernporte og et overdækket marked, der vender mod floden. Kulturportalen understreger tydeligt, at kun borgen er bevaret af disse bygninger. De løbende restaureringer har bidraget til at bevare borgens imponerende udseende. Den vigtigste information for besøgende er, at borgen, ifølge direktoratet, er fyldt med ventilationsåbninger, hvilket gør det umuligt at udforske den indvendigt. Derfor bør du planlægge dit besøg i Bitlis-borgen som et vartegn, der skal opleves udefra og fra et højt udsigtspunkt, snarere end et museum. Samme direktorat skriver, at der er en panoramaudsigt og enestående skønhed på toppen af borgen. Inden du besøger, bør du kontakte kultur- og turistdirektoratet for at få opdateret information om adgangen til borgen og området omkring den. Den nemmeste måde at komme dertil er fra torvet. Når du kigger op fra bunden af skråningen, kan du bedst se, hvordan klippen og murene passer sammen. Det er interessant at sammenligne stenhuggerarbejdet på murene med det, der findes i andre historiske bygninger i byen. Kulturportalens adresse er angivet som Zeydan, Nurullah Eren Caddesi nummer 1. Siden nævner også, at borgen ligger i byens centrum og er en del af kulturturismen. Ud over borgen er der et tårn på Dideban-højen. Kun ruiner af dette tårn er tilbage. Det menes, at tårnet, der ligger med udsigt over Bitlis' bjerge, tidligere var et observationssted, der signalerede til borgen. Denne antagelse antyder, at borgen ikke er en selvstændig struktur, Det er en god idé at starte gåturen ved torvet og bevæge sig gennem gaderne, der omgiver borgen. Stop ofte undervejs og kig tilbage, da borgen dukker op fra forskellige vinkler for hvert skridt. Da Ulu Camii (den store moské) også ligger i samme område, kan du nemt besøge begge steder på en halv dag. Tjek de officielle hjemmesider for opdateret information om åbningstider og adgangskrav. Borgen er et godt udgangspunkt for at forstå Bitlis, da byens navn og de ældste fortællinger er forbundet med denne klippe. Før du forlader byen, kan det være en fin afslutning at vende tilbage til torvet og kaste et sidste blik på borgen.
2
Bitlis Ulu Camii

Bitlis Stor Moské.

~40 min her
Gazi Bey Mahallesi, Bitlis Merkez

Efter byen, tag til Ulu Camii i Gazibey-kvarteret i byens centrum. Dette stop er for at beundre arkitekturen, og det er en god mulighed for at se, hvordan den røde, polerede sten er blevet brugt i konstruktionen. Ifølge Kulturportalen er moskeen rektangulær. Inventaret angiver, at den blev bygget i år 1150 (hicri 545) af Ebul Muzaffer Muhammed. Kultur- og turistdirektoratet i provinsen angiver derimod, at det er ukendt, hvornår bygningen blev opført, men at den ifølge inskriptionen blev restaureret i år 1150. Derfor bør du med forsigtighed datere moskeen til det 12. århundrede og undgå at nævne et specifikt år. Direktoratet bemærker også, at den lokale, røde, polerede sten er blevet brugt som byggemateriale i Bitlis-moskeerne. Start med at observere den ydre facade og læg mærke til stenens farve og fugernes arrangement. De mest iøjnefaldende træk ved det ydre er det koniske tag på kibla-siden og minareten, der stiger op som et separat tårn fra moskeen. Se minareten fra gården og observer den fra top til bund. Den står på en høj, firkantet sokkel, og hjørnerne er skåret, så den går over i en oktagonal sektion. Disse sektioner er dekoreret med snoede, reb-lignende mønstre. Den cylindriske krop over den lille sokkel er opdelt af to sektioner med jævnt fordelte profiler. Kuppelen udvides med seks efterfølgende, runde profiler, og de to øverste rækker er dekoreret med zigzags. Minareten er afsluttet med en lille kuppel. Byggeåret for minareten varierer i forskellige kilder; direktoratet angiver 1492, mens inventaret nævner, at en inskription over den buede dør i soklen angiver år 1062 (hicri). Direktoratet bemærker også, at minareten som følge af restaureringer har mistet sit oprindelige udseende og har fået et mere simpelt design. Man kommer ind i moskeen gennem en dør, der vender mod nord. Overhold etiketten for besøgende: gå ind i stilfuldt tøj, tag skoene af og undgå at forstyrre de bedende. Ifølge direktoratet er moskeen åben for besøgende uden for bønnetiderne. Indvendigt er rummet opdelt i tre sektioner, der løber parallelt med kibla-væggen. Hver sektion er opdelt i fem rum med spidse buer, der hviler på krydsformede søjler. Rummet, der løber fra øst til vest, er dækket af hvælvinger, der støttes af de spidse buer på søjlerne. Læg mærke til rytmen i buerne og hvælvingerne i et par minutter. Mihraben (bederetningen) er tæt på den østlige væg og er en halvcirkulær niche. Mihraben er ikke dekoreret, så dit blik kan hvile på den enkle

Bitlis Ulu Camii er en historisk moské, der ligger i Gazi Bey-kvarteret i byen Bitlis. Den er et eksempel på Bitlis' tradition for at bruge rød sandsten. Bygningen er registreret i Kulturportalen under nummer 143. Vakıflar Bölge Müdürlüğü er ansvarlig for vedligeholdelsen. Registreringsbeslutningen er dateret 1989. Bygningen har en rektangulær plan. Ifølge inventaret blev moskéens inskription udført af Ebul Muzaffer Muhammed i år 1150 (hicri 545). Provinsdirektoratet skriver, at det er ukendt, hvornår moskéen blev bygget, men at den ifølge inskriptionen blev restaureret af den samme person i år 1150. Da kilderne er forskellige på dette punkt, er det mest korrekt at beskrive bygningen som en moské med en historie, der strækker sig til midten af det 12. århundrede. Inskriptionen er placeret i den nordøstlige del af gården. Man kommer ind i hovedrummet gennem en dør mod nord. Rummet er opdelt i tre sektioner, der løber parallelt med kibla-væggen (bederetningen). Hver sektion er opdelt i fem rum med spidsbuede hvælver, der hviler på krydsformede søjler. Loftet i rummet, der løber fra øst til vest, er dækket af hvælvinger, der understøttes af spidsbuede hvælver, der hviler på søjlerne. Mihraben (bederetningen) er placeret tæt på den østlige væg og har en halvcirkulær niche i midten. Mihraben er ikke dekoreret. Denne enkle mihrab og søjle-hvælv-konstruktion tiltrækker opmærksomheden mere på bygningens bærende system end på dekorationen i det indre rum. Provinsdirektoratet bemærker, at der i Bitlis' moskeer bruges lokalt produceret rød sandsten som byggemateriale. Samme direktorat oplyser, at der i skriftlige kilder nævnes omkring halvtreds moskeer, men at mange af dem er i uanvendelig stand. Blandt de moskeer, der bevarer deres arkitektoniske træk, nævnes Ulu Camii. Det mest karakteristiske træk ved det ydre er den kegleformede kuppel på kibla-siden og minaretten, der rejser sig som et separat tårn fra moskeen. Provinsdirektoratet skriver, at det fremgår af minarettens inskription, at den blev bygget i 1492. Kulturportalens inventar registrerer derimod en bygningsinskription med datoen 1062 (hicri) over den buede dør under minarettens sokkel. Det er vigtigt at bemærke, at kilderne er forskellige med hensyn til minarettets historie. Inventaret beskriver, at minaretten har en høj, firkantet sokkel. Hjørnerne af den firkantede sokkel er beskåret, så den går over i en ottekantet sektion, hvor disse sektioner er dekoreret med snoede Da moskeen ligger i byens centrum, kan den nemt inkluderes i en spadseretur, der også omfatter markedet og citadellet. Det er en god måde at forstå bygningen på at stå i gården og se på den fra forskellige vinkler, især mod den del hvor inskriptionen er, og mod minaretten. At sammenligne de rødlige nuancer af stenen i både dagslys og ved solnedgang viser, hvordan farven ændrer sig. For dem, der ønsker at forstå historien om stenmaterialet i Bitlis, er denne moské det naturlige andet stop efter citadellet.
3

Nemrut-krater søen.

~1 t 30 min her

Denne etape kombinerer ruten med det geologiske baggrund. Nemrut er et vulkansk bjerg beliggende i provinsen Bitlis, vest for Van-søen. Tatvan Kaymakamlığı (distriktsadministration) beskriver bjerget som en stratovulkan, en type vulkan dannet af lag af lava, aske og andre vulkaniske materialer. I krateret på toppen af bjerget ligger Nemrut-søen. Derfor refererer etapens navn til søen og det omkringliggende område, ikke til en specifik struktur. Inden du tager afsted, bør du indhente information om adgangsforhold, sæson og sikkerhed fra relevante myndigheder som provinsadministrationen og distriktsadministrationen. Denne tekst giver ikke en detaljeret rutevejledning, da der ikke findes pålidelige oplysninger om afstande og rejsetider. Ifølge distriktsadministrationens hjemmeside stiger forskellige toppe op omkring krateret. Den højeste top er Sivritepe, som er 2935 meter høj. Øst for ligger Nemrut-toppen (2625 meter), syd for Tursuktepe (2828 meter) og vest for Nemrut-bjerget (2801 meter). Når du når kanten af krateret, skal du observere de cirkler, som disse toppe danner. Hjemmesiden beskriver også, hvordan bjergtoppen har mistet sin oprindelige spidshed på grund af kraftige udbrud og er blevet bredere, hvilket har dannet et krater. Det fremgår, at vulkanen primært består af andesit og basalt. Her kan vi vende tilbage til stenens betydning. I en kulturportal nævnes det, at brunt andesit er blevet brugt i facaden af İskender Paşa-moskeen i Ahlat. Kilder forbinder ikke dette byggemateriale direkte med Nemrut, og vi fremsætter heller ikke en sådan påstand. Vi bruger blot den vulkanske karakter af området som en baggrund for din oplevelse af stenen. På samme side står der også, at yngre basaltstrømme løber sydpå og følger Bitlis-dalen. Det betyder, at dalen, du ser foran dig om morgenen, også er en del af denne bjergs historie. Det siges, at vegetationen i området er ret sparsom, så landskabet er simpelt og åbent. Distriktsadministrationens hjemmeside nævner, at området ligger mellem Van-søen, Muş-sletten, Nazik-søen og Bitlis-dalen. Prøv at forestille dig dette panorama på en klar dag. Det er en god idé at medbringe en vindjakke og tilstrækkeligt med vand, da vejret kan være blæsende og skiftende. Brug tid ved bredden af krater-søen og observer vandets farve og teksturen på de omkringliggende skråninger. Et bredt kamera er ideelt til at fotografere, da det bedst viser kraterets cirkulære form. Efter denne etape fortsætter du med bil mod Ahlat, som ligger ved bredden af Van-søen. Husk at tage højde for dagslys og den tid, det tager at komme frem.

Kilde: Tatvan Kaymakamlığı, Nemrut Krateri.

En samling søer, dannet i krateret af en udslukket vulkan. Vandet i den store sø er koldt, mens vandet i den lille sø ved siden af er lunkent på grund af jordvarme; de to søer ligger et par hundrede meter fra hinanden.
4
İskender Paşa Camii

İskender Pasha Moskéen.

~45 min her
İki Kubbe, Kale 4 Cd. No:20, 13400 Yeniköprü/Ahlat/Bitlis

Ruten slutter ved İskender Pasha-moskeen i Ahlat, hvor vi skifter fokus fra byggematerialer til arkitektur. Ifølge Kulturportalen ligger moskeen inde i den historiske Kystborg, der ligger på et skrående terræn. På provinsens hjemmeside står der, at Ahlat Kystborg stammer fra Urartu-perioden, blev genopbygget i 1556 af Sultan Suleiman den Store, og at der i dag kan findes bygningsrester inde i borgen. Den registrerede adresse er Kale 4 Caddesi i İki Kubbe-kvarteret. Vær opmærksom på terrænets hældning, når du nærmer dig moskeen, da den ikke er bygget på et fladt underlag. Portalen beskriver dette som den første moské, der blev bygget i Ahlat under det osmanniske rige. Byggeåret varierer i forskellige kilder. Ifølge portalens inskription er det 1564-65, mens provinsen angiver det som år 992 i den islamiske kalender, hvilket svarer til 1584. Derfor er det mest pålideligt at beskrive det som en bygning fra det sekstende århundrede. Bygningen blev opført af Van Beylerbeyi İskender Pasha, og det fremgår, at han spillede en stor rolle i regionens udvikling. Provinsen nævner, at bygningen sandsynligvis blev opført af Mimar Sinan, men dette er ikke sikkert. Moskeen beskrives som en kompleks, der omfatter et badehus. Se på de ydre facader og bemærk farven, da de er lavet af en simpel, brun Ahlat-andesi-sten. Sammenlign dette med den røde sten, der blev brugt tidligere, og observer forskellen. Hvert vindue i facaden har en spidsbue. Følg vinduerne i rækkefølge for at forstå facadens rytme. Det indre rum, "harim", er firkantet. Bederummet er dækket af en enkelt kuppel, der hviler på tromper i hjørnerne. Kuppelen hviler udefra på en ottekantet base. Prøv at forstå denne overgang ved at se på kuppelen og basen udefra. Indvendigt er vinduerne i væggene indrammet af spidsbuede nicher og har rektangulære åbninger. Portalen skriver, at denne bygning var en forløber for de osmanniske moskeer i regionen og et vigtigt eksempel på den klassiske, enkeltkuppelplan i landdistrikterne. Moskeen er åben for besøgende i dag. Overhold god skik ved besøg, undgå at forstyrre dem, der beder, og opfør dig stille. Ifølge provinsen er den åben for besøg uden for bønnetider. Find et perspektiv, hvor du kan fange både borgmuren og kuppelen i samme billede. Se de officielle kilder for aktuelle oplysninger om adgang og besøg.

Kilde: Kulturportalen, İskender Pasha-moskeen og Bitlis Provins Kultur- og Turismeafdeling.

İskender Paşa Moskéen ligger i Ahlat, inde i Sahil-fortet, som blev bygget i det osmanniske periode. Bygningen er placeret på et skrående terræn. Ifølge TDV Islamisk Encyklopædi er den den første moské, der blev bygget i Ahlat i det osmanniske periode. Den samme artikel placerer moskéen i den indre del af Yenikale-fortet. Ifølge Kulturportalen angiver inskriptionen, at moskéen blev bygget af Van Beylerbeyi İskender Paşa i 1564-65. Det lokale kultur- og turistkontor angiver derimod, at datoen på inskriptionen er 992 i den islamiske kalender, hvilket svarer til 1584. På grund af forskellen i disse datoer er det mest sikkert at betegne bygningen som en moské fra det sekstende århundrede. Kulturportalen beskriver İskender Paşa som en person, der spillede en stor rolle i regionens udvikling. Ifølge TDV har paša fået bygget mange forskellige bygninger, og moskéen sammen med et tyrkisk bad (hamam) er et eksempel på dette. Det lokale kontor skriver, at bygningen sandsynligvis blev bygget af Mimar Sinan. Denne henvisning er ikke sikker, og den bør kun nævnes med denne forbehold. I nogle kilder står der, at moskéen blev bygget i Yavuz Sultan Selims tid og udvidet i Kanunis periode. Da denne beskrivelse ikke stemmer helt overens med datoerne på inskriptionerne, er det ikke muligt at give et præcist tidslinje for byggeprocessen. De ydre facader er lavet af enkle, brune Ahlat-andesi-sten. Vinduernes buer har en spids profil. Det indre rum (harim) er firkantet. Bederummet er dækket af en enkelt kuppel, der er placeret over hjørnerne ved hjælp af tromper. Kuppelen hviler på en ottekantet base. Vinduerne i væggene i harim er placeret i buede nicher og har rektangulære åbninger. Kulturportalen vurderer bygningen som en af de første osmanniske moskéer i regionen og som et vigtigt eksempel på den klassiske, enkeltkuppelplan i landdistrikterne. Det lokale kontor siger også, at den er et typisk eksempel på osmannisk arkitektur både indvendigt og udvendigt. Moskéen var planlagt som en del af et kompleks, der også inkluderede et tyrkisk bad (hamam). Ifølge det lokale kontor blev Ahlat Sahil-fortet genopbygget af Kanuni i 1556. Den samme side nævner, at der også kan findes bygningsrester inde i fortet. Derfor er det meningsfuldt at besøge ikke kun moskéen, men også området inde i fortet. Moskéen er åben for besøgende i dag. Det lokale kontor oplyser, at den er åben for besøgende på alle tidspunkter, undtagen under bønnetider. Når du besøger, skal du opføre dig stille, være passende klædt og tage dine sko af ved indgangen. Når du tager billeder indeni, skal du undgå Tjek de aktuelle trafikoplysninger for at få et estimat over rejsetiden. Hvis du overvejer at kombinere besøget med andre seværdigheder i Ahlat, så planlæg dagen i overensstemmelse hermed. Se de seneste meddelelser fra distriktskontoret for stiftelser og den lokale kultur- og turistafdeling for at få information om åbningstider og besøgsforhold. Moskéen er et af de få steder, hvor man stadig kan læse om Ahlat-stenen og bebyggelsen inde i fæstningen.

Kommentarer

0/1000

Indlaeser...

Rutekort

Ruteinformation
ByBitlis Merkez, Bitlis
TypeKulturel
Stop4
Dato6. november 2026
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeStart rute