Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
En dag i Bilecik: Fra Vezirhan til Harmankaya.
Kulturel4 Stop

En dag i Bilecik: Fra Vezirhan til Harmankaya.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Denne rute kombinerer Bileciks historie og natur på fire forskellige steder i løbet af én dag. Rejsen starter ved Köprülü Mehmed Paşa Karavansaray, som ligger i byen Vezirhan, der er tilknyttet provinsens centrum. Dette er det bedste udgangspunkt for at forstå Bileciks vejhistorie, da dette var et vigtigt hvilested for rejsende på vejen mellem Bursa og İznik til Eskişehir og ind i Anatolien. Karavansaraen blev bygget i midten af det 17. århundrede og dateres ifølge kilder til perioden 1655-1665. Da der ikke findes præcise oplysninger om den nuværende brug og adgang til indendørsområder, kan dette stop bedst opleves udefra. Det anbefales at kontakte provinsadministrationen og fondene før besøget. Det andet stop er Belekoma, som omfatter Bilecik-borgen og det omkringliggende område. Ifølge officielle kilder blev byen omtalt under dette navn i byzantinsk tid, og bebyggelsen udviklede sig omkring en borg, der var bygget på en klippeformation mellem floderne Hamsu og Tabakhane. Da der ikke findes officielle oplysninger om tilstanden af ruinerne og adgangen, er dette stop dedikeret til at forstå byens kerne gennem historie og geografi. Et andet historisk vartegn i provinsens centrum er Bilecik-uretårnet, som er et andet vartegn, der fanger opmærksomheden, når man er i byen. Det tredje stop er Söğüt Ertuğrul Gazi Museum. Museet, som er en træbygning fra begyndelsen af 1900-tallet, har siden 2001 udstillet etnografiske genstande fra nomadelivet, samt tæpper, gobeliner, bannere og mønter. Søğüts historiske betydning nævnes kun i en kort og neutral sammenhæng; hovedfokus er på genstandene i museet. Det sidste stop er Harmankaya Canyon Nature Park. Denne smalle og dybe kløft mellem Yenipazar og İnhisar er et ideelt sted til at afslutte dagen i naturen med vandrestier og udsigtspunkter. Målene for kløften (længde, højde og år for udnævnelse) varierer ifølge kilderne, så de angivne mål er omtrentlige. For aktiviteter som canyoning og klatring er det nødvendigt at få bekræftelse fra de relevante myndigheder og tjekke aktuelle meddelelser. Ruten er planlagt som en dagstur, der starter fra byens centrum og bevæger sig ud til forskellige bydele. Da turen dækker to forskellige bydele, er det en fordel at starte tidligt. De angivne tidsestimater for hvert stop er omtrentlige og kan variere afhængigt af transportforholdene. Afstande og rejsetider mellem stop er ikke angivet, da disse ikke findes i officielle kilder. Åbningstider og entrépriser er ikke angivet med tal; tjek de relevante officielle hjemmesider. Komfortable sko, vand og sollys er de tre vigtigste forberedelser til turen; sørg for at ankomme til Harmankaya før solnedgang. Varighed: Hele dagen. Bedste tidspunkt: Kilder:

Bilecik Merkez, Bilecik
Kulturel
4 Stop
~4 t 30 min på stederne
Rejse ~59,6 km · 1 t 39 min
I alt ~6 t 9 min
6. november 2026

Rutestop

1
Köprülü Mehmed Paşa Kervansarayı (Vezirhan)

Köprülü Mehmed Paşa Karavanserai (Vezirhan) (eller: Köprülü Mehmed Paşa's karavanserai (Vezirhan))

~1 t her
Vezirhan, Bilecik Merkez

Vezirhan er en bydel, der er en del af Bilecik Merkez, og det er det første stop på ruten. Den historiske bygning, der er opkaldt efter byen, er Köprülü Mehmed Paşa Karavansarai. Der er ingen sikker information om den aktuelle anvendelse eller adgang til indendørsområder; det anbefales at kontakte Bilecik Provincial Kultur- og Turismeafdeling og Vakıflar (stiftelsesorganisationer) før besøget. Derfor fokuserer vi på at observere bygningen udefra og fra omgivelserne. TDV Islamic Encyclopedia beskriver bygningen som et karavanserai, der blev bygget i midten af det 17. århundrede. Det siges, at karavanseraiet blev bygget af Sadrazam Köprülü Mehmed Paşa, og provinsafdelingen oplyser, at bygningen er registreret som en del af Köprülü Mehmed Paşas stiftelse. Byggeåret varierer i forskellige kilder, og ifølge disse er det sandsynligvis mellem 1655 og 1665. Denne usikkerhed fortsætter, da der ikke findes nogen inskription, der angiver byggeåret. Karavanseraiet bestod af et "han" (et overdækket marked), et bad og en moské; badet er ikke bevaret, mens moskéen er en del af bygningskomplekset. Det siges, at området efter karavanseraiets opførelse blev kendt som Vezirhan. Hanen er placeret parallelt med hovedvejen, der løber i omtrentlig øst-vestlig retning, og denne placering understreger tydeligt dens funktion ved vejen. Ifølge provinsafdelingen er målene ca. 101,5 x 27,2 meter, og bygningen dækker et areal på 3008 kvadratmeter. Planen er rektangulær, symmetrisk og opdelt i tre sektioner, hvor den midterste sektion er lidt anderledes end de to yderste. På den lange facade, der vender mod vejen, giver søjler, der er placeret med jævne mellemrum, bygningen et slotlignende udseende, så det anbefales at gå langs facaden og observere rytmen i søjlerne. I midten af facaden giver en buet åbning med tre spænd, der hviler på to søjler, adgang til den midterste sektion. Ifølge TDV er den nederste del af væggene i den midterste sektion og den forreste facade en vekslende struktur af en række huggede sten og tre rækker mursten, mens de andre vægge er lavet af rå sten. Det kan være ideelt at fotografere, hvordan sten- og murstensrækkerne ser ud i sidebelysning om eftermiddagen. Ifølge beskrivelserne i kilderne var der ovne placeret på væggene indeni, og der var små ventilationsåbninger over dem. De laterale bænke var hævet fra gulvet, og der var plads til vogne og heste i midten, mens der var plads til rejsende på begge sider. Taget var dækket af et skråt trætag, der hældede til begge sider, men dette tag blev revet ned i Kilde: Bilecik Provincial Kultur- og Turismestyrelse, TDV Islam-encyklopædien, Ministeriet for Landbrug og Skovbrug, Bilecik Provincialafdeling.

Köprülü Mehmed Paşa Karavansarai er en hvilestation, der ligger i Vezirhan, nær Bilecik, og som stammer fra midten af det 17. århundrede. Vezirhan er en by, der er en del af Bilecik Merkez-distriktet. I TDV Islam Encyclopedia beskrives bygningen som en del af et karavanserai-kompleks, der blev bygget i midten af det 17. århundrede. Ifølge den samme artikel bestod komplekset, som blev bygget af storveziren Köprülü Mehmed Paşa i 1660, af en moské, en hvilestation og et badehus. Badehuset er ikke bevaret. Artiklen nævner også, at området efter bygningens opførelse blev kendt som Vezirhan. Bygningens præcise byggeår er ikke entydigt angivet i kilderne. Bilecik Provincial Kultur- og Turismeafdeling og Bilecik Guvernørkontorets hjemmesider oplyser, at der ikke findes nogen inskription, der angiver byggeåret. Disse sider nævner det 17. århundrede og årene 1655 til 1665, mens TDV angiver året 1660. Derfor er det mest sikre at sige, at bygningen blev opført i midten af det 17. århundrede, sandsynligvis mellem 1655 og 1665. Provincial afdelingen oplyser også, at bygningen er registreret som et legat fra Köprülü Mehmed Paşa. Karavanseraen omtales også i de samme kilder som Vezir Hanı eller Han-ı Cedid. Ifølge provincial afdelingen har karavanseraen en rektangulær plan med mål på cirka 101,5 meter i længden og 27,2 meter i bredden. Bygningen dækker et areal på 3008 kvadratmeter og er bygget af sten og mursten, der er bundet sammen med mørtel. Ifølge TDV er karavanseraen placeret parallelt med hovedvejen, der løber i øst-vestlig retning. Planen er symmetrisk og består af tre sektioner. Den midterste sektion er lidt mindre end de to sideafsnit og er reserveret til indgangen. TDV beskriver, at den nederste del af væggene i den midterste sektion og den forreste facade er bygget med en vekslende murstenskonstruktion bestående af en række huggede sten og tre rækker mursten, mens de andre vægge er bygget af rå sten. Den lange facade mod vejen har et dynamisk udseende takket være de regelmæssigt placerede vægudstikkere. I midten af facaden er der tre buer i mursten, der fører ind til den midterste sektion. Fra den midterste sektion kan man komme til de to sideafsnit via lave buer i huggede sten. Karavanseraen er lukket og understøttet af udstikkere og har, ifølge provincial afdelingen, et borglignende udseende. Dette robuste ydre er meningsfuldt for en overnatningsstruktur, der beskytter rejsende og dyr. Indretningen viser, hvordan rejsen foregik. Side Bygningen holdt sig stærk indtil begyndelsen af det 20. århundrede, hvorefter den blev nedbrudt, og karavanseraen blev forladt. Kilder angiver forskellige år for nedbrydningen, så her nævnes kun "begyndelsen af det 20. århundrede". I de intakte dele af murene er der registreret spor af træbjælker, der bar taget. Bygningen er blevet genoprettet som en del af et projekt fra Generaldirektoratet for Stiftelser, der har til formål at restaurere forladte og nedbrudte kulturarvssteder. Ifølge information fra provinsdirektoratet og guvernørembedet begyndte restaureringen i 2007 og blev færdiggjort inden for tre år. Det fremgår også af disse sider, at der var planer om at give bygningen en ny funktion. Men TDV (Turkish Daily Vision) påpeger, at bygningen for nylig er blevet restaureret med henblik på en anden anvendelse, og at den derfor har mistet meget af sin oprindelige karakter. Da den nuværende anvendelse af bygningen ikke kan bekræftes fra officielle kilder, gives der ingen oplysninger om adgang, besøgstider eller faciliteter. Det anbefales at kontakte Bilecik Provincial Kultur- og Turismeafdeling og Regionaldirektoratet for Stiftelser for at få opdateret information, før du besøger stedet. Moskeen, der er en del af klosterkomplekset, ligger også i samme område som karavanseraen. Det mest optimale udgangspunkt for at betragte bygningen er fra den lange facade. Først skal du observere rytmen i søjlerne og de tre buede åbninger i midtersektionen. Derefter kan du nøje undersøge det vekslende mønster af sten og mursten. Da facadens længde overstiger 100 meter, skal du træde lidt tilbage for at få hele bygningen med i et enkelt billede. Når lyset kommer fra siden, giver skyggerne på søjlerne dybde til facaden. Vær opmærksom på trafikken, når du bevæger dig rundt i området omkring bygningen. Karavanseraens placering er også betydningsfuld. Provinsdirektoratet for Landbrug og Skov skriver, at den var et vigtigt sted for overnatning og hvile på vejen mellem Bursa og İznik til Eskişehir og ind i Anatolien. Vezirhan er en del af denne tradition som en rasteplads langs vejen. Når du ankommer fra Bileciks centrum, kan du kombinere besøget med andre historiske steder i byen, såsom Belekoma og klokketårnet.
2
Belekoma (Bilecik Kalesi)

Belekoma (Bilecik Slot)

~1 t her

Belekoma er et historisk område i Bileciks centrum, der omfatter en borg og dens omgivelser. Dette stop er mere en mulighed for at lære om historie og geografi end et sted med velbevarede ruiner. Tilstanden af ruinerne, adgangen til stedet og besøgsforholdene er ikke detaljeret beskrevet i officielle kilder, så det anbefales at kontakte kommunen eller provinskontoret før besøget. "Hamsu-strømmens vandresti" nævnes kun i et kort, og der er ingen information om vandrestiens længde eller varighed. Ifølge Ministeriet for Landbrug og Skovbrug i Bilecik blev byen kaldet Belekoma i byzantinsk tid. Byen var beliggende i nærheden af det nuværende Bilecik, på en klippeformation mellem dalene dannet af Hamsu- og Tabakhane-strømmene. Samme kilde angiver, at Bilecik var en "thema" (administrativ enhed) i byzantinsk tid. Da Romerriget blev delt i 395, forblev regionen Bithynia og Bilecik inden for de østromerske grænser. Ifølge samme kilde skiftede byen flere gange hænder mellem byzantinerne, umayyadierne og abbasiderne. Det nævnes, at regionen blev erobret i 797 under abbasidekalifen Harun al-Rashid. De ældste kendte navne for byen er Agrilion og Agrillum. Kilden nævner også, at den første bebyggelse kan dateres tilbage til før 3000 f.Kr., og at tin blev udvundet i Bilecik i de år for at fremstille bronze. Der er begrænset information om Bilecik fra antikken; byens historie er primært beskrevet i sammenhæng med den generelle historie om regionen Bithynia. Ifølge osmanniske kilder erobrede Osman Bey Belekoma-borgen i begyndelsen af det 13. århundrede. Kilden angiver, at byen gradvist udviklede sig til det nuværende bebyggelsesområde. Samme kilde påpeger, at det faktum, at området, hvor byen blev grundlagt, ikke var ideelt til beboelse, hæmmede en hurtigere udvikling. Derfor er det en god idé at observere højdeforskellen og terrænet mellem de to dale, når man nærmer sig borgen, for at få en bedre forståelse af historien. Hvis det er muligt at komme til området, bør man tage billeder af borgen og dalene i et bredt format; lyset om morgenen og tidligt på eftermiddagen fremhæver bedre klippefladen. Da jordbundsforholdene er ukendte, bør man bære komfortable og stabile sko og medbringe vand. Følg skiltene i området, klatr ikke på ruinerne og tag ikke sten eller fragmenter med. Hvis det ikke er muligt at komme til området, kan man bruge tiden på at gå rundt i byens centrum. Bilecik-uretårnet ligger også i byens centrum og er et andet historisk monument, der kan ses. Det er værd at stoppe op og se ud mod borgen fra byens centrum og overveje, hvordan de to dale har muliggjort en byudvikling. For det næste stop, fortsæt i bil mod Söğüt.

K

Belekoma er navnet på en bosættelse og dens fæstning, som blev brugt som navn for det nuværende Bilecik i den østromerske periode. Navnet forekommer også i kilderne som Belokome eller Belo Kome. Kulturportalen og Ministeriet for Landbrug og Skovbrug i Bilecik skriver, at byen blev omtalt under dette navn i byzantinsk tid. Ifølge disse sider opstod bosættelsen omkring en fæstning, der var bygget på en klippeudspring mellem to dale dannet af floderne Hamsu og Tabakhane, øst for det nuværende Bilecik. Kort sagt er Belekoma ikke en fæstning i en flad slette, men en bosættelse beliggende på et udspring mellem to floddale. Ifølge ministeriets beskrivelse, efter at Romerriget blev delt i 395, lå Bitinya-regionen og Bilecik inden for grænserne af det Østromerske Rige. Den samme side oplyser, at Bilecik var en enkeltstående provins i byzantinsk tid, og at Belekoma-fæstningen blev bygget i denne periode. Året for fæstningens bygning og dens bygherre er ikke angivet i disse officielle sider, og derfor nævnes det ikke her. Kulturportalen nævner Belekome, Malagina og Mesonesos blandt de vigtigste bosættelser i byzantinsk tid. Ifølge samme kilde blev byen Belekoma, der var beskyttet af fæstningen, flere gange i løbet af historien overdraget mellem Byzantinerne, Umayyad-kalifatet og Abbasid-kalifatet. Ministeriet skriver, at området omkring Bilecik og Söğüt kom under Abbasidisk styre i 797, under Harun al-Rashids regeringstid. Kulturportalen nævner også, at Bilecik var en vigtig udpost for Byzantinerne og var vidne til kampe mellem Byzantinerne og Seljukkerne i perioden fra det 11. til det 13. århundrede. Ifølge beretninger baseret på osmanniske kilder erobrede Osman Bey Belekoma-fæstningen i begyndelsen af sommeren i 1299. Navnet på byen er et separat spørgsmål. Kulturportalen gengiver en vurdering fra Professor Dr. Bilge Umars bog "Bithynia". Ifølge denne forsker er den oprindelige form af navnet Agrilion et udtryk, der betyder "smykket sted på toppen". Den samme forsker siger, at navnet på den bosættelse, der er forfader til Bilecik, i den sidste byzantinske periode var Belo Kome, og at dette navn forekommer i historikeren Pakhymeres' værker. Umar skriver også, at ordet "Belo" ikke har nogen betydning i det sprog. En anden udtalelse, der er citeret, er, at Belo Kome er en form, der er tilpasset det græske sprog fra det tyrkiske navn Bilecik. Umars egen vurdering er, at navnet kan stamme fra et thrakisk sprog. Kulturportalen registrerer også to lokale legender, men disse er ikke videnskabelige forklaringer, men blot fortællinger. Da der ikke er nogen endelig konklusion om navnets oprindelse, beskriver vi her kun, Landbrugs- og Skovdirektoratet skriver, at den første bebyggelse stammer fra før 3000 f.Kr., og at det i den periode var kendt, at tin blev udvundet til fremstilling af bronze. Kulturportalen beskriver, at Bilecik lå inden for områderne, der var underlagt henholdsvis det hittitiske og det frigske rige, og senere kom det til at ligge inden for grænserne for kongeriget Bithynia. Belekoma er en del af denne lange historie fra byzantinsk tid. Ifølge Landbrugs- og Skovdirektoratet menes det, at byens centrum i romersk og byzantinsk tid var et lille sted. Efter at tyrkerne overtog området, fik byen større betydning. I osmannisk tid udviklede Bilecik sig gradvist, men ifølge direktoratet skete udviklingen ikke hurtigt, da området, hvor byen er beliggende, ikke var egnet til beboelse. Byen bevarede dog sin betydning som et vigtigt sted for overnatning og hvile for rejsende, der kom fra Bursa og İznik på vej til Eskişehir og ind i Anatolien. Bebyggelsen, der opstod omkring borgen, udviklede sig i de følgende århundreder mod det, der i dag er byens centrum. Derfor bør Belekoma i dag betragtes som den gamle kerne af byen, beliggende i øst, snarere end som kernen i den moderne by. I byens centrum kan man se bygninger fra en senere periode, såsom Bileciks klokketårn fra 1907. Der er nogle ting, man bør være opmærksom på før et besøg. De officielle sider indeholder ikke oplysninger om ruinerne, deres nuværende tilstand, adgangsveje eller besøgsforhold. Ifølge kortene ser det ud til, at der er en vandresti omkring området, men det er nødvendigt at bekræfte adgangs- og besøgsforholdene hos Bilecik kommune eller Bilecik Kultur- og Turismeafdeling. Da området ligger i en stejl og klippefyldt dal, er det en god idé at have faste sko på og tjekke vejrudsigten. For at forstå formen på klippen og dalen, bør man betragte udspringet mellem de to vandløb fra forskellige vinkler. For at tage gode billeder er det bedst at besøge området om morgenen eller om aftenen, når solen står lavt, da det giver et bedre lys på klippefladen og dalen. Når man besøger området, skal man være forsigtig med ikke at træde på ruinerne og sørge for at efterlade omgivelserne rene.
3
Söğüt Ertuğrul Gazi Müzesi

Söğüt Ertuğrul Gazi Museum.

~1 t her
Kayhan Mahallesi, Söğüt ilçe merkezi, Ertuğrul Gazi Caddesi çevresi, Söğüt / Bilecik

Söğüt er den rute's tredje stop, og museet ligger i centrum af Söğüt. Besøg museets hjemmeside, muse.gov.tr, for at få de seneste oplysninger om åbningstider og entrépriser. Ifølge Kulturportalen blev bygningen, hvis præcise byggeår er ukendt, opført i begyndelsen af 1900-tallet af borgmester Memiş Ağa som et "Sargı Evi" (et sted for bandagering). Bygningen er kendetegnet ved sit smukke træværk, så start med at studere facaden udefra. På forsiden er der to runde buer side om side. I de tilstødende vægge er der rektangulære vinduer, og over dem er der trekantede gavle. Det traditionelle tag er dækket med tagsten. Bygningen er blevet restaureret i henhold til den gamle tyrkiske husarkitektur og åbnede som museum i 2001. Når du fotograferer facaden, skal du sørge for at inkludere buerne og tagryggen i billedet. Museet udstiller etnografiske genstande og artefakter, der er forbundet med Yörük-folket, der boede i Söğüt og det omkringliggende område. Blandt udstillingerne er der et banner. Der vises også eksempler på gammelt tøj og beklædning. Studér de håndvævede tæpper og gulvtæpper nøje; farverne, teksturen og vævemønstrene kan tydeligt adskilles. Våben udstilles i en separat gruppe. Måle- og vægteinstrumenter er interessante, da de viser værktøjerne, der blev brugt i den daglige handel. Pejsklude og pengebælter er også udstillet. I den arkæologiske samling er der mønter fra romersk, byzantinsk og osmannisk periode, samt romerske keramiske kar. Du kan sammenligne spor fra forskellige perioder i samme område ved at studere mønterne. Da udstillingen kan ændre sig over tid, anbefales det at gå rundt i de forskellige sale og læse etiketterne. Ifølge et dokument fra Ministeriet for Landbrug og Skovbrug er det i de osmanniske registre angivet, at Kayı-stammen slog sig ned i Söğüt og det omkringliggende område i 1230'erne. Denne korte baggrund hjælper med at placere byens historie, men museets hovedfokus er de udstillede genstande. Museet er i menneskestørrelse, så en time er ofte tilstrækkelig for de fleste besøgende. Du kan bruge den resterende tid på en kort gåtur i byens centrum. For det sidste stop skal du køre mod Harmankaya mellem Yenipazar og İnhisar.

Kilde: Kulturportalen, Söğüt Ertuğrul Gazi Museum.

Söğüt Ertuğrul Gazi Museum er et lille etnografisk museum beliggende i Kayhan-kvarteret i Söğüt, Bilecik. Selvom museet er opkaldt efter Ertuğrul Gazi, stammer selve bygningen fra begyndelsen af 1900-tallet og er derfor ikke samtidig med ham. Bilecik Provincial Kultur- og Turismeafdeling oplyser, at den præcise byggeår er ukendt. Ifølge kilder blev bygningen opført i begyndelsen af 1900-tallet af Memiş Ağa, daværende borgmester. Oprindeligt fungerede bygningen som en "sargı evi", en slags sundhedsklinik. Ifølge Söğüt distrikts hjemmeside fungerede denne klinik som en moderne klinik, hvor patienter kunne modtage behandling. Derfor kan museet også betragtes som en del af distriktets tidlige 20. århundredes civile bygninger. Bygningen er kendetegnet ved sit træværk, som kan ses på facaden, før man træder ind. På forsiden er der to runde buer side om side. I de tilstødende vægge er der rektangulære vinduer, og over hvert vindue er der en trekantet fronton. Taget er et brudt tag dækket med traditionelle tagsten. Distriktets hjemmeside nævner også, at loftets udsmykning er dekoreret med træmønstre. Bygningen er blevet restaureret i henhold til den traditionelle tyrkiske arkitektur og åbnede som museum i 2001. Museets hovedtema er etnografiske artefakter og genstande relateret til de nomadiske Yörük-folk, der boede i Söğüt og omegn. Udstillingen omfatter hverdags- og ceremonielle genstande som bannere, gamle tøj og smykker. Håndvævede tæpper og gulvtæpper giver et indblik i Yörük-vævning. Våben er en anden gruppe af genstande i udstillingen. Måle- og vægte giver konkrete spor om, hvordan handlen foregik i den periode. Peşkir (håndklæder) og pengetasker er små, men illustrative genstande, der fortæller om hverdagen. Udover den etnografiske samling findes der også arkæologiske artefakter, herunder mønter fra romersk, byzantinsk og osmannisk periode samt romerske keramiske kar. På denne måde kan man i en lille bygning se både genstande fra Yörük-livet og spor fra regionens ældre perioder. For at besøge udstillingen anbefales det at følge rækkefølgen: først tøj og tekstiler, derefter våben og måleinstrumenter, og til sidst mønter og keramiske kar. Tag dig tid til at studere mønstrene og farveovergange på tæpperne og gulvtæpperne. Når du sammenligner mønterne, prøv at se forskellene mellem de tre perioder ud fra størrelse og udførelse. Fordi museet er lille, kan hele udstillingen opleves på et kort besøg. Ifølge Söğüt distrikts hjemmeside kan besøgende besøge museet gratis, men det er en For dem, der ønsker at tage billeder, giver de træbeklædte facader og de trekantede gavle deres bedste udtryk i de timer, hvor dagslyset er blødt. Ved fotografering indendørs, følg personalets anvisninger. Bilecik Kultur- og Turismeafdeling og Kulturportalen promoverer museet som en af de vigtigste museer i provinsen. For besøgende med interesse for nomadisk etnografi, er museet et godt udgangspunkt for at lære om områdets lokale kultur. Det anbefales at sætte sig ned og notere sig udstillingen her, før man fortsætter til andre steder i Söğüt, da det giver en ramme for besøget i området.
4
Harmankaya Kanyonu Tabiat Parkı

Harmankaya Kløft Naturopark.

~1 t 30 min her
Karahasanlar, Yenipazar / Bilecik

Harmankaya-kløften er det sidste og mest naturnære stop på ruten. Kløften ligger mellem distrikterne Yenipazar og İnhisar. Ifølge Kulturportalen blev den udpeget som naturpark i 2012, mens andre kilder angiver 2013. Adressen er angivet som landsbyen Karahasanlar, der tilhører distriktet Yenipazar. Sportsfolk, der ønsker at krydse kløften, starter ved indgangen i distriktet Yenipazar, og udgangen er i nærheden af Harmanköy. Formålet med denne rute er ikke at krydse kløften, men at opleve naturen fra parkens vandrestier og udsigtspunkter. Længden er angivet til cirka 2,5 kilometer, og højden varierer op til 700 meter, men disse mål kan variere afhængigt af kilden. Derfor skal tallene betragtes som omtrentlige. De dybe kløfter og de høje vægge, der dannes af disse kløfter, er kløftens karakteristiske træk. Parken har vandrestier, udsigtspunkter og picnicområder. Start med at besøge udsigtspunkterne for at se de klippefyldte vægge fra oven. I området vokser der primært fyrretræer, rødgran, einer og egetræer. Kløften er et levested for vildsvin, bjørne, ulve, ræve, jakals, kaniner og forskellige små pattedyr, samt rovfugle og andre fugle. Undgå at komme for tæt på dyrene, giv dem ikke mad og bevæg dig stille. Fiskearter i vandløbet er også en vigtig del af kløftens fauna. Det angives, at vandfaldene i området er over 20 meter høje. Det fremgår, at aktiviteter som fuglekiggeri, canyoning og klatring kan foregå i denne park. Indgangsprisen og åbningstiderne er ikke angivet med tal; tjek de seneste oplysninger fra officielle kilder. Det fremgår, at folk, der ønsker at campere, besøger Harmanköy ved udgangen af kløften. Når du fotograferer i den smalle kløft, viser et bredt perspektiv væggenes højde. Udseendet af området kan variere afhængigt af årstiden. De første timer af dagen er ideelle til fuglekiggeri med kikkert. Tag dit affald med dig, og undgå at beskadige planter og klipper. Ruten slutter her, og sammen med den vejstation i Vezirhan viser denne naturlige passage Bileciks to sider. Sørg for at have tilstrækkelig tid til at vende tilbage, før det bliver mørkt.

Kilde: Kulturportalen, Harmankaya-kløften.

Harmankaya Canyon Naturpark er et beskyttet naturområde, der strækker sig mellem distrikterne Yenipazar og İnhisar i Bilecik. Da canyonen ligger mellem de to distrikter, fremhæver nogle kilder Yenipazar, mens andre fremhæver İnhisar. Kulturportalen skriver, at området blev erklæret som naturpark i 2012, mens Bilecik Provinsadministration angiver året som 2013. Områdets størrelse varierer ifølge forskellige kilder fra omkring 260 til 400 hektar. Det er korrekt at betragte alle disse tal som omtrentlige. Canyonens længde angives i forskellige kilder til at være mellem 2,5 og 3 kilometer. Højden af canyonens vægge, som består af stejle og dybe kløfter, varierer fra 300 til 700 meter. Kulturportalen påpeger, at canyonen har en høj naturlig og rekreativ værdi på grund af de dybe kløfter og de høje vægge, de danner. Provinsadministrationen skriver, at canyonens indgang er omkring 5 meter bred. Denne smalle åbning gør det endnu mere imponerende, når man bevæger sig ind og ser væggene stige. Inden i canyonen findes to store vandfald, der er omkring 20 til 25 meter høje, samt mange mindre vandfald. De mindre vandfald er mellem 1,5 og 2 meter høje. Indgangspunktet ligger cirka 7 kilometer vest for Yenipazar distriktets centrum i retning af landsbyen Karahasanlar. Turen gennem canyonen er en rute på cirka 3 kilometer mellem indgangen og udgangen ved Harmanköy. Ifølge provinsadministrationens angivelser er højden ved indgangen omkring 520 meter, og ved udgangen omkring 400 meter. Parken tilbyder vandrestier, udsigtspunkter og picnicområder. Ifølge Kulturportalen kan aktiviteter som fuglekiggeri, canyoning og klatring foregå i området. Canyoning og klatring kræver udstyr og vejledning. Derfor bør de, der overvejer disse aktiviteter, sikre sig, at de opfylder sikkerhedskravene og indhenter de nødvendige tilladelser fra de relevante myndigheder. For besøgende, der kun ønsker at vandre, er vandrestierne og udsigtspunkterne i parken et mere afslappet valg. I området er der mange træer, herunder sortfyr, rød fyr, einer og egetræ. Canyonen er et levested for pattedyr som vildsvin, bjørne, ulve, ræve, jakals og kaniner. Rovfugle, sangfugle og flodfisk er også vigtige dele af canyonens fauna. På grund af denne mangfoldighed er det en god idé at bruge kikkert og gå stille, hvis man ønsker at observere fugle. For fotografering ændrer lyset, der falder mellem de stejle vægge, sig konstant i løbet af dagen, så det er værd at kigge på det samme sted på forskellige tidspunkter. Kulturportalen skriver, at de, der ønsker at campere, bør besøge Harmanköy ved udgangen af canyonen. Inden man camperer, bør man indhente information om de gældende regler og till I stedet for at søge efter information som entrepris og åbningstider ved at indtaste tal, bør du tjekke annonceringer fra Bilecik Valighed og Kultur- og Turismestyrelsen. Informationen om transportmuligheder til dette område er ikke tilgængelig i de eksisterende kilder. Derfor skal du enten tage din egen bil eller undersøge de lokale transportmuligheder på forhånd for at komme fra Yenipazar bymidte i retning af Karahasanlar. Da det er en lang tur fra Bilecik bymidte, bør du planlægge dagen i overensstemmelse hermed.

Kommentarer

0/1000

Indlaeser...

Rutekort

Ruteinformation
ByBilecik Merkez, Bilecik
TypeKulturel
Stop4
Dato6. november 2026
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeStart rute