Beykoz: Glas, Sko og Park.

Start dagen med et besøg på museet; det åbner tidligt om morgenen og fortæller historien om Beykoz' unikke glas tradition. Museet er opkaldt efter Beykoz Glas- og Billurat Fabrikken, som blev grundlagt i dette område i det osmanniske rige og var den vigtigste glasfabrik i sin tid. Historien om Beykoz-glas går tilbage til slutningen af det 18. århundrede: Ifølge Wikipedia sendte Sultan Selim III den mystiske Mevlevi-dervisken Mehmed Dede til Venedig for at lære glas teknikker. Da Mehmed Dede vendte tilbage, åbnede han et værksted i Beykoz, og produktionen blev senere udvidet af Fethi Ahmed Paşa, der var ansvarlig for Tophane. "Çeşm-i Bülbül"-glassene, der er kendetegnet ved deres hvide spiralmønstre og blomstermotiver, og som betyder "nattergalens øje", er de mest kendte eksempler på denne tradition.

Bygningen er også en del af historien. Abraham Paşa, der var portvogter for Egyptens guvernør Ismail Paşa og blev forfremmet til minister af Sultan Abdülaziz, fik i det 19. århundrede bygget pavilloner, fuglehuse, damme, et teater og stalde på sin grund i Beykoz. Den U-formede staldbygning, der er bevaret til i dag, er blevet restaureret af Milli Saraylar og åbnede som museum den 9. april 2021.

Indenfor udstilles omkring 1.480 værker fordelt på 12 tematiske afsnit; udover tyrkisk glas er der også genstande, der er produceret i Europa til de osmanniske paladser. Mens du går rundt blandt udstillingerne, skal du lægge mærke til, hvordan den samme form, for eksempel en kande eller en skål, har ændret sig i forskellige værksteder og perioder; det er i disse sammenligninger, at samlingens sande værdi kommer til udtryk.

Museet er lukket om mandagen; tjek åbningstider og billetinformation på Milli Saraylars hjemmeside. Museums haven er en del af et område på omkring 360 hektar og huser 117 forskellige træarter; gå en tur i haven, når du forlader museet, og se nogle af de sjældne arter, der blev bragt hertil i Abraham Pašas tid.

Kilde: Milli Saraylar; EBA Okul Dışı Öğrenme; Wikipedia.

Efter museet kan du fortsætte din gåtur gennem træerne i Beykoz Parken. Parken, også kendt som Abraham Paşa Parken, strækker sig mellem Beykoz centrum og Paşabahçe-kvarteret langs Bosporus' bakker og dækker et område på 27,9 hektar. Den er opkaldt efter Abraham Paşa, som levede mellem 1833 og 1918. Ifølge historien knyttede paša venskab med sultan Abdülaziz og vandt dette store stykke jord i et backgammonspil.

I Abraham Paşas tid blev området anlagt af franske haveeksperter, og der blev plantet eksotiske planter og træer, der ikke naturligt voksede i det osmanniske rige. Søg efter spor af den oprindelige beplantning: ifølge kilderne findes der to store kunstige huler i parken, fem bassiner, hvoraf den ene indeholder en lille kunstig ø, og tre kunstige vandfald bygget af sten. Pavilloner og et lille teater er forsvundet med tiden; teatret blev ødelagt i en brand i 1937. En del af parken, som blev købt af II. Abdülhamid, blev i en periode åbnet for offentligheden under navnet Hürriyet Bahçesi.

I dag drives parken af Istanbul Storbykommune som et rekreativt område og er åben for offentligheden. Der er stier, legepladser, picnicborde og et socialt center. På den østlige side grænser parken op til en naturlig skov. I weekenden kan der være mange besøgende, så vælg en hverdag for en mere fredelig gåtur. Stierne er ujævne nogle steder, så tag sko med god trækkraft.

Forlad parken og gå ned mod kysten. Beykoz centrum ligger cirka en kilometer væk. Når du når kajpladsen, vil du se den tredje destination på ruten: İshak Ağa-fontænen.

Kilde: Beykoz Kommune; Wikipedia.

Fontänen ved Beykoz havn, der er kendt som "Onçeşmeler" (De Ti Fontæner), er et kendetegn i området. Tidligere stod der en fontæne bygget af Behruz Ağa på stedet; toldinspektøren İshak Ağa fik den restaureret i 1159, hvilket svarer til år 1746. Ifølge TDV Islam-encyclopædien fik İshak Ağa bygget fem fontæner i Istanbul, hvoraf fire er i Beykoz. Den samme encyklopædi nævner også, at bygningsinspektøren ved opførelsen af Ayazma-moskeen i Üsküdar var netop denne İshak Ağa.

Gå rundt om bygningen og undersøg den. Sofa-delen er cirka 6 meter bred, 8 meter lang og 4 meter høj; det buede tag med udhæng understøttes af otte slanke marmorsøjler og tolv spidse buer. Bagved er der et reservoir omgivet af mure. Vandet strømmer kontinuerligt fra ti bronzudløb i forsiden og løber ned i en marmorbeholder; det er disse ti udløb, der har givet fontænen sit navn. De to midterste udløb er større end de andre. Vandkilden er en klippeskråning, der kaldes Şahinkaya.

Se på inskriptionen: Den er skrevet i en enkelt linje med guldfolie på en grøn baggrund, i en elegant kursiv skrift, og den er udført af Edirneli Emin Efendi. Buerne og taget blev senere renoveret med beton, og fontænen har gennemgået restaureringer i perioderne 1948-1950, 1986, 2005-2006 og 2016-2017. Den tilhører Generaldirektoratet for Stiftelser og er siden 1972 registreret som et historisk monument, der skal bevares.

Sæt dig et øjeblik på pladsen og observer det daglige liv mellem havnen og fontænen. Gå derefter langs kysten i retning af Yalıköy; Mecidiye-palæet ligger cirka en kilometer væk.

Kilde: TDV Islam-encyclopædien; Wikipedia.

I Yalıköy, ved den kyststrækning, der historisk set er kendt som Hünkar İskelesi, ligger Beykoz Mecidiye Paladset. Paladset blev påbegyndt i 1845 af Egyptens guvernør, Kavalalı Mehmed Ali Paşa, som en gave til Sultan Abdülmecid. Efter paşas død blev det færdiggjort af hans søn, Said Paşa, i 1854, og præsenteret for sultanen. I de første år blev det brugt som et palads til korte udflugter, men senere blev det dedikeret til at modtage udenlandske statsmænd og ambassadører.

Den toetages bygning, der er delvist bygget af mursten og symmetrisk, har en neoklassisk facade. Facaden er beklædt med sten, der er blevet importeret fra Italien, kombineret med lokal hvid marmor. Indvendigt finder man dekorative elementer udført i farvede træpaneler. Dokumenter fra perioden nævner møbler med bladguld, Hereke-stoffer og krystal-lyseholdere. I haven kan man finde en lille pavillon, der kaldes et "tyrkiško bad", med vægge dekoreret med østersskaller. Mange af de oprindelige servicebygninger, såsom køkken, bad og vinterhave, er ikke bevaret.

Paladsets historie i det 20. århundrede er ikke direkte relateret til kongelige aktiviteter. Det fungerede som et børnehjem, blev brugt til behandling af trachom-patienter i 1920'erne, og i 1953 blev det et sanatorium, og i 1963 et hospital for børnesygdomme. I 1997 blev det overdraget til Milli Saraylar (De Nationale Paladser), og efter en restaurering i perioden 2010-2016, blev det åbnet som museum den 11. april 2017.

Paladset er lukket om mandagen. Milli Saraylar sælger også separate billetter til haven; selvom man ikke besøger indendørs, er det værd at se den terrasserede have med udsigt over Bosporus. Tjek de aktuelle åbningstider og priser på den officielle hjemmeside. Fra her kan man gå et par hundrede meter langs kysten til det sidste stop på ruten.

Kilde: Milli Saraylar; Wikipedia.

Ruten slutter ved Beykoz Kundura, en af Istanbul's ældste fabrikker. Historien begyndte i 1810, da sultan II. Mahmud beordrede, at en garveri, altså et læderbehandlingsanlæg, blev købt. Anlægget blev oprettet for at producere læder til militæret, og det udviklede sig over tid til en fabrik for læder og sko. I 1933 blev det overdraget til det nystiftede Sümerbank og fik navnet Sümerbank Læder- og Skofabrik. Produktionen nåede i 1968 op på 2 millioner par om året, og i 1975 nåede den 2,5 millioner par. I sin storhedstid beskæftigede fabrikken omkring 3.000 mennesker. Fabrikken blev lukket i 1999 ved en beslutning fra ministerrådet og solgt i 2003.

I dag huser de gamle bygninger i sten og mursten et kultur- og kunstcenter samt et filmstudie. Siden 2005 har det været vært for film- og tv-produktioner. "Kundura Hafıza"-projektet, der startede i 2015, indsamler fabrikkens arkiv og de ansattes minder. I 2018 blev det gamle kedelrum renoveret og omdannet til "Kundura Kino" og "Kundura Scene".

Det vigtigste at vide, før du besøger stedet, er: Beykoz Kundura er ikke et sted, man frit kan vandre rundt på hele dagen. Ifølge institutionens hjemmeside kan besøgende deltage i planlagte arrangementer, og udstillinger kan kun besøges med forudgående aftale. Når du planlægger din rute, skal du tjekke hjemmesidens kalender for filmvisninger, koncerter eller udstillinger. Hvis du finder et aftenarrangement eller en forestilling, kan du afslutte dagen i fabrikkens gamle kedelrum.

Hvis der ikke er nogen arrangementer, kan du se de gamle fabriksbygninger i sten og mursten fra kystvejen. Du kan gå tilbage til Beykoz centrum og tage en bus derfra i retning af Üsküdar eller Kadıköy.

Kilde: Beykoz Kundura's officielle hjemmeside; Wikipedia.