Vandretur i Kemalpaşa: Karabel-passet og Nif-bjerget.

I det østlige İzmir, bag Bornova, rejser en grøn bjergkæde, som kan ses fra byen hver dag, men kun få mennesker bestiger den. Nif-bjerget er, ifølge den tyrkiske Wikipedia, et tektonisk bjerg, 1510 meter højt, og det udgør den vestligste del af Bozdağ-bjergkæden. Det er et af de 19 bjerge, der i antikken bar navnet Olympos. Bjergskråningen i øst krydses af Karabel-passet, hvor en klippefries, en af de ældste historiske spor i Egeerhavsområdet, er bevaret. Denne beskrivelse kombinerer to oplevelser på én dag: om morgenen kan man følge sporene af en 3000 år gammel konge i passet, om eftermiddagen kan man vandre langs bjergskråningen fra Vişneli, og hvis årstiden tillader det, kan man afslutte dagen med Kemalpaşas kirsebær. Passet og bjerget.

Karabel-passet, ifølge Wikipedia, ligger langs vejen mellem Kemalpaşa og Torbalı, mellem Nif-bjerget og den del af Bozdağ-bjergkæden, der ligger længere mod øst, og det er cirka 20 kilometer fra İzmir. Nif-bjerget, som beskrevet i en udgravningsrapport fra professor Dr. Elif Tül Tulunay fra Istanbul Universitet, ligger omkring grænserne for distrikterne Kemalpaşa, Buca og Torbalı; i nord ligger Kemalpaşa-sletten og Spil-bjerget, i øst ligger Karabel-passet, og i syd ligger Torbalı-sletten. Rapporten fremhæver bjergets vandressourcer, frugtbare jord og mineraler samt de veje, der forbinder det med både kysten og indlandet; altså har dette bjerg altid tiltrukket mennesker. Wikipedia skriver også, at bjerget har et fugtigt klima på grund af sin nærhed til havet, at det modtager store mængder nedbør, og at toppen er dækket af sne om efteråret og vinteren. Selve Kemalpaşa er også en del af denne historie. Ifølge Wikipedia var byens navn i antikken og middelalderen Nymphaion; i det 13. århundrede var det et populært vinterresidens for kejserne fra Iznik-imperiet, og her blev et palads bygget, hvis ruiner stadig kan ses i dag. Visit İzmir, som også indeholder Kemalpaşas egen turistside, betragter denne bygning, også kendt som Laskaris-paladset, som et symbol på distriktet; forskellige kilder nævner forskellige navne på den kejser, der fik paladset bygget. Distriktet fik sit nuværende navn i 1923; Wikipedia tilskriver dette til, at Mustafa Kemal Paşa ankom til Nif den 9. september 1922 og observerede hærens indtræden i İzmir herfra. Klippefriesen.

Klippefriesen, som beskrevet i Kulturinventaret, er placeret i passet langs vejen mellem Kemalpaşa og Torbalı, på en skråning, der vender mod syd. En I løbet af det første århundrede nævner Herodot to udskæringer, der er hugget ind i klipperne i Ionia, og han forbinder dem med den egyptiske konge Sesostris. Kulturinventaret bemærker, at en af disse udskæringer muligvis er den i Karabel, men at Herodot måske har taget fejl i sin beskrivelse af ruten. I Herodots beskrivelse er spydet i højre hånd og buen i venstre, mens det er omvendt i udskæringen på klippen. Udskæringen blev observeret af den franske rejsende Charles Texier i 1839, og efter ham kom Karl Richard Lepsius, og begge identificerede den som et egyptisk værk. I 1843 sammenlignede Heinrich Kiepert udskæringen med de udskæringer, der findes i Yazılıkaya ved Boğazköy, og forbundet den med den hittitiske kultur. Den engelske Wikipedia beskriver også den bredere betydning af udskæringen: Den bekræfter placeringen af Mira, hvilket indikerer, at "Wilusa" i hittitiske dokumenter skal søges nordpå, i Troas, og støtter dermed ideen om, at Wilusa er det samme som Ilios, dvs. Troja. Udskæringen var ikke det eneste monument i området. Ifølge Kulturinventaret lå der omkring hundrede meter nord for udskæringen en anden figur og to separate luviske inskriptioner; alle tre forsvandt fuldstændigt under vejarbejder mellem 1977 og 1982. Den tyrkiske Wikipedia nævner, at Kazım Dirik, der var guvernør i Izmir mellem 1926 og 1935, fik en mosaikbeklædt markør installeret langs vejen for at vise placeringen af udskæringen, men at denne markør blev fjernet under en vejforlængelse. I dag kan man kun se trapperne, der fører op til monumentet. De seneste ti år har været hårde for udskæringen. Ifølge en artikel i Hürriyet dokumenterede arkæologen Nezih Başgelen i 2016, hvordan der blev hældt syre på udskæringen, og efterfølgende blev den beskadiget af skattejægere med boremaskiner. Kulturinventaret rapporterer, at angrebene i 2017 og 2019 resulterede i, at den nederste halvdel af udskæringen næsten forsvandt. Forsidebilledet er taget i efteråret 2019, og kun den øverste del af figuren i nishen er synlig. Stå et øjeblik foran udskæringen, kig op ad trapperne, og tænk over, hvor stort et tab det er. Rør ikke ved klippen, og klatr ikke op i nishen. Karabel rekreatiomsområde.

Lige i nærheden af udskæringen ligger et rekreatiomsområde i skyggen af fyrretræerne; en rejseguide nævner, at der er picnicborde og grundlæggende toiletfaciliteter. Du kan tage en pause her efter at have set udskæringen om morgenen og forberede dig til resten af dagens vandretur. Tjek for eventuelle skovbrandadvarsler Ifølge Tulunays rapport blev det under rekognosceringsture i perioden 1999-2001 observeret, at ruinerne i bjergene var blevet ødelagt af ulovlige udgravninger. I 2004-2005 blev der foretaget overfladeundersøgelser, og i 2006 blev udgravningerne påbegyndt af Kultur- og Turisme Ministeriet og Istanbul Universitet. To af udgravningsområderne, Karamattepe og Ballıcaoluk, ligger inden for grænserne af Vişneli-kvarteret, og i 2007 blev de registreret som førsteklasses arkæologiske steder. I Karamattepe blev der fundet en bebyggelse, der stammer fra slutningen af det 8. århundrede f.Kr. til midten af det 6. århundrede f.Kr.; området blev senere brugt som gravplads i den hellenistiske periode. Ifølge Wikipedia er der spor af metalproduktion, lige fra bronzstøbning til jernbearbejdning, i disse områder. I Ballıcaoluk er der rester af en borgs forsvarsmur, bygget af store stenblokke på tre meter i højden på den østlige side, og et fritstående tårn fra den hellenistiske periode i syd. Udgravningsområderne er beskyttede; gå ikke ind i området, hvis du ser et hegn eller skilte, og tag ikke genstande op fra jorden.

**Vandretur:**

Jeg kunne ikke finde nogen officielt afmærkede vandrestier på Nif-bjerget, som er udgivet af en institution; de fleste vandreruter på bjerget er baseret på optegnelser, der er delt af vandregrupper. Derfor er det bedst at tage med en vandregruppe, hvis du besøger bjerget for første gang. Hvis du vil vandre alene, skal du vælge skovstierne, der starter fra Vişneli, sørg for at have et offline-kort og en GPS-tracker med dig, og fortæl nogen, hvornår du forventer at være tilbage. En rejseguide skriver, at der i bjergens øvre del er ruiner af en byzantinsk borg, og at man derfra kan se Kemalpaşa-sletten og den fjerne silhuet af Izmir; dette område kræver en vis indsats, og der er ingen faciliteter. Bjergets vejrforhold kan ændre sig hurtigt; tåge og kold vind er ikke ualmindeligt i de højere områder. Om vinteren kan toppen være dækket af sne.

**Kemalpaşas kirsebær:**

Foden af Nif-bjerget er dækket af kirsebærplantager. Kemalpaşa-kirsebær fik den 24. marts 2021 geografisk oprindelsesbeskyttelse. Ifølge dokumentet fra det tyrkiske Patent- og Varemærkeinstitut ligger distriktet i et frugtbart område mellem Spil-bjerget og Nif-bjerget, og den konstante brise, der kommer fra Izmir-bugten gennem passet mellem de to bjerge, giver kirsebærrene den nødvendige køling og beskytter frugten mod over Her kommer en oversættelse af teksten til dansk:

Hvis du ønsker at rejse med offentlig transport, anbefales det at tage metroen til Evka-3 station og derfra skifte til busser, der kører til Kemalpaşa. Tjek busrutenumre og afgangstider på ESHOT's hjemmeside for de mest opdaterede oplysninger. Men for at udforske området omkring Karabel-passet og nå frem til bjergvejene, er din egen bil et meget bedre valg. Da monumentet ligger ved vejkanten, er der ingen besøgsfaciliteter. Parkér bilen et sikkert sted ved vejen og vær opmærksom på trafikken, når du går langs hovedvejen.

Bedste tidspunkt:
Foråret er den bedste tid til dette besøg: bjergene er grønne, vejene er kølige, og fra slutningen af april begynder kirsebærrene at modne. Monumentet vender mod syd; det tidlige morgens lys fremhæver de udskårne detaljer bedst, mens middagssolen får monumentet til at se næsten fladt ud. Om sommeren bør du afslutte din vandretur i bjergene tidligt om morgenen; om efteråret skal du tage de korte dagslystimer i betragtning.

Praktiske tips:

• Rør ikke ved monumentet eller udgravningsområderne, og klatr ikke på dem. Hvis du ser mistænkelige udgravningstegn, skal du rapportere det til politiet eller museet.
• Stol ikke på naturlige vandkilder i bjergene; medbring dit eget vand.
• Kirsebærplantagerne er privat ejendom; få tilladelse fra ejeren, før du går ind i plantagen og plukker frugt.
• I perioder med høj risiko for skovbrande må du ikke tænde bål; tjek også eventuelle forbud, der er gældende på picnicområderne.

Kilder:

• Kultur Envanteri, Karabel Monumentet, https://kulturenvanteri.com/en/yer/karabel-aniti/
• Elif Tül Tulunay, Nif Bjergudgravningen, Kultur- og Turisme Ministeriet, https://bingol.ktb.gov.tr/Eklenti/9477,nif-dagi-kazisipdf.pdf
• Türk Patent og Marka Kontoret, Kemalpaşa Kirsebær geografisk mærke, https://ci.turkpatent.gov.tr/Files/GeographicalSigns/49a89368-577d-4230-b394-94d2dd1d0257.pdf
• Visit İzmir, Kemalpaşa, https://www.visitizmir.org/en/Content/132
• Hürriyet, Skattejægere ødelagde Karabel-monumentet, https://www.hurriyet.com.tr/gundem/defineciler-karabel-kabartmasini-parcaladi-41141840
• Yolcu360, Seværdigheder i Kemalpaşa, https://yolcu360.com/blog/kemalpasa-gezilecek-yerler/
• Wikipedia, Nif Bjerg, https://tr.wikipedia.org/wiki/Nif_Dağı
• Wikipedia,