Süleymaniye Moské – “Godtgerningens Bog”

Fortælleren:
“Der var en hemmelig tradition, der opstod i gården ved Suleymaniye Moskeen i Ramadan: ‘Godhedens Noter.’ Ingen vidste, hvem der hængte disse noter op.”

Fortælleren:
“En dag fandt en nysgerrig pige ved navn Elif en note, mens hun gik rundt i gården.”

Elif (læser):
“‘I dag skal du gøre en lille god gerning for nogen. For godhed er en gave, der deles, ikke en, der gives.’”

Fortælleren:
“Elif begyndte at tænke… Selv en lille god gerning kunne lyse en persons dag op.”

Fortælleren:
“Efter et stykke tid så hun en gammel onkel, der bar tunge poser. Hun løb hen og hjalp ham.”

Den gamle onkel (kærligt):
“Min pige… Du er min Ramadan velsignelse i dag.”

Fortælleren:
“Dagen efter var der endnu en ny note i gården:
‘Den, der gør godt, spreder sit lys.’”

Fortælleren:
“De siger, at hvis du går rundt i gården ved Suleymaniye i Ramadan, kan du stadig finde disse noter et sted…”