Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Sivrihisar: Pessinus og den historiske by.
Kulturel

Sivrihisar: Pessinus og den historiske by.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Mens man kører ad landevejen mellem Ankara og Eskişehir, dukker der pludselig skarpe, mørke klippeformationer op i horisonten; det er disse klipper, der har givet byen sit navn.

Sivrihisar, Eskişehir
Kulturel
Radar Editör
15. oktober 2026

Om rejsen

På vejen mellem Ankara og Eskişehir dukker der pludselig skarpe, mørke klippeformationer op i horisonten; det er disse klipper, der har givet byen sit navn. Ifølge kommunen er byen beliggende ved foden af en vulkansk klippeformation, der er en forlængelse af bjerget Çal Dağı, og det er på grund af disse spidse klipper, at byen har fået sit navn. Denne tur starter ved den antikke by Pessinus, der ligger syd for byen, og fortsætter med at udforske selve Sivrihisar, med sine historiske huse, klokketårnet og museerne. Et knudepunkt.

Ifølge kommunen er Sivrihisar den største by i Eskişehir målt i areal. Den ligger cirka 100 kilometer fra Eskişehir og 135 kilometer fra Ankara, og den ligger på en hovedvej, der forbinder Ankara, Eskişehir og İzmir; altså midt i overgangen mellem det centrale Anatolien og Egeerhavsområdet. Det meste af byen er beliggende i et fladt område, og den vigtigste flod er Sakarya. Vintrene er kolde og snefulde, mens somrene er varme og tørre. Byens historie går langt tilbage. Kommunen skriver, at der i områderne Hisarönü og Balkayası er fundet malede klippetegninger, som Eskişehir Arkeoloji Müzesi Müdürlüğü har identificeret, og som viser, at der har været beboelse i området siden førhistorisk tid, helt tilbage til den neolitiske periode. I byzantinsk tid blev byen kendt under navnene Palia, Spalia og Justinianopolis, og under kejser Justinianus den Store blev byens mure forstærket. I 1074 kom Sivrihisar under seljukisk herredømme; i osmannisk tid var den en del af Ankara, men i 1915 blev den administrativt overført til Eskişehir. Under befrielseskrigene blev byen besat, men den blev befriet den 20. september 1921.

**Vejen til Pessinus**

Det første stop på turen er 13 kilometer syd for byen, i landsbyen Ballıhisar. Ifølge Kulturportalen og provinsens kulturkontor blev Pessinus grundlagt langs den gamle Kongelige Vej, og i dag ligger landsbyen oven på den antikke by. Den engelske Wikipedia angiver, at byen ligger i en sidekløft af Sakarya-floden, i en højde af omkring 950 meter. Det er nemt at komme til Ballıhisar fra Sivrihisar med bil; der er brug for en bil for at gennemføre hele turen. I antikken var Pessinus kendt som et af de vigtigste kultcentre for den frisiske gudinde Kybele. Provinsens kulturkontor fortæller, at en sort sten, der sandsynligvis er en meteorit, blev anset som et symbol på gudinden, der kom ned fra himlen, og at romerne under krigen mod Kartago i 204 f.Kr. tog denne sten med til Rom og kaldte den Magna Mater, eller "Den Store Moder". Geografen Strabon beskriver også Pessinus som et af de vigtigste handelscentre i regionen. Der er en tydelig forskel i kilderne, når det Kulturportalen skriver, at det storslåede templet i byen blev påbegyndt efter kejser Augustus' død og færdiggjort i Tiberius' regeringstid. Ifølge Wikipedia, baseret på forskning fra Ghent Universitet, er bygningen et tempel i korintisk stil, omgivet af søjler. I dag er der kun de enorme fundamenter tilbage, og nyere forskning beskriver det som en bygning dedikeret til kejserkulten, snarere end et tempel for Kybele. I 1834 troede Charles Texier, at han havde fundet et tempel for Kybele. Fundamenternes størrelse, som ses på forsiden, giver et godt indtryk af bygningens omfang. Foran templet ligger et teaterlignende område, hvor en trappe fører op til en platform omgivet af siddepladser. Kilden nævner, at der er spor, der tyder på, at der blev afholdt forestillinger her. Det søjlegange omgivne torvet foran teatret menes at være en sport- og uddannelsesbygning fra den hellenistiske periode, sandsynligvis bygget i slutningen af det 2. århundrede f.Kr. Provinsdirektoratet skriver, at templet blev restaureret i den hellenistiske æra, og at der blev bygget et rådhus, en stoa (overdækket søjlegang), en kanal, et teater og veje. Den kongelige vej, der løber gennem byen, blev brugt i romersk og byzantinsk tid, da den var pålidelig og en genvej. Rester af vejen kan stadig ses i nærheden af den antikke by. Udgravningernes historie er lang. Ghent Universitet i Belgien påbegyndte udgravningerne i 1967 og fortsatte dem med pauser indtil 2008. Ifølge Kulturportalen blev udgravningerne fra 2009 til 2013 udført af University of Melbourne i Australien. Udgravningerne afslørede udover templet også værksteder, huse, en agora (torv) og et rådhus. I 1988 blev der etableret et frilandsmuseum i landsbyen med støtte fra provinsguvernementet og bidrag fra Eskişehir ETİ Arkæologimuseum. En del af de stenfremstillede genstande er udstillet i denne have, mens mindre genstande er udstillet i en etagebygning. De øvrige fund er udstillet på museet i Eskişehir. Når du besøger udgravningsstedet, skal du gå langsomt rundt om tempelfundamenterne og sørge for at besøge frilandsudstillingen.

Retur til byen og klokketårnet.

Når du vender tilbage fra Ballıhisar til Sivrihisar, bør dit første mål være at besøge byens symbol, klokketårnet. Ifølge provinsdirektoratet blev tårnet bygget i 1899 af den daværende distriktsdommer, Mahmut Bey, og det er placeret på en høj klippe, så det kan ses fra alle steder i byen. Tårnet er bygget af huggede sten og har et ur på hver af sine fire sider. Det drives af et ugentligt urværk og slår timerne Ifølge kommunen ligger det toetagers hus med en halv etage kælder i en stor have. Kældervæggene og væggene i stueetagen er lavet af rå sten, mens de øvre etager er bygget med mursten og ler mellem træskeletter. Huset, som man kommer ind i via en dobbelt trappe belagt med marmor fra gaden, har en indre gård med værelser placeret i hjørnerne, samt bænke, skabe og udskårne trædøre. De små firkanter i de profilerede lofter og de stiliserede møllehjulsmotiver er et godt eksempel på træarbejdet fra den tid. Huset er også kendt som stedet, hvor ministerrådet for første gang uden for Ankara samledes den 24. marts 1922. Ulu Camii-moskeen i byen er en historisk bygning med træsøjler, som blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste i 2023.

Kilim-museet og kulturhuset:
Besøg Kilim-museet for at opleve Sivrihisars vævetradition. Kommunen skriver, at det tidligere rådhus blev færdiggjort i september 2019 som Tyrkiets første praktiske kilim-museum og åbnede for besøgende i 2020. Museet, der er cirka 600 kvadratmeter stort og fordelt på to etager, har to udstillingssale og 42 udstillingsområder. Samlingen er blevet til gennem mere end et års feltarbejde i Sivrihisar og andre områder af Eskişehir. Motiver fra Sivrihisars kilimmer er indarbejdet i træværket på museets facade. Det vigtigste er, at man her kan se kvinder væve kilimmer på væve, der kaldes "ıstar", og se den nye generation lære dette håndværk. Kommunen fremhæver kilimmerne med fem "skorstene" og øreringe som vigtige håndværkstraditioner i området. Kommunens Nasreddin Hoca Kulturhus blev også restaureret og åbnede i 2020. Huset, der afspejler traditionel husarkitektur, fortæller om lokale traditioner, hverdagslivet, håndværk, lokale kostumer og madkultur i tematiske afsnit. Ifølge kommunen fortæller huset også om livet og vittighederne fra Nasreddin Hoca, en humorist født i Hortu Mahallesi i Sivrihisar i 1208. Hocas vittigheder, der er baseret på tolerance og sund fornuft, er en af de mest elskede dele af den anatoliske folkekultur, og der afholdes hvert år festivaler i byen i hans navn i begyndelsen af juni.

Skulpturparken og omgivelserne:
I udkanten af byen ligger en udendørs skulpturpark skabt af billedhuggeren Metin Yurdanur. Kommunen skriver, at der i dette område, der er integreret med de naturlige klippeformationer, udstilles over hundrede skulpturer, som kunstneren har skabt i forskellige perioder. Ud over kendte navne fra tyrkisk historie og kultur, er der også skulpturer af anonyme helte, såsom anatolier, der transporterede ammunition med hestevogne, og minearbejdere. Området, der omtales som "Balıkdamı Fuglereservat", ligger cirka 40 kilometer syd for byen og er et vådområde på omkring 30.000 hektar, bestående af små søer og store sumpområder. Provinsstyrelsen beskriver det som et af de vigtigste hvilested for trækfugle.

Praktiske oplysninger:

For aktuelle åbningstider for Pessinus-ruinerne, det friluftsmuseum, museerne og de traditionelle huse i byen, skal du besøge hjemmesiderne for Eskişehir Provins Kultur- og Turismeafdeling og Sivrihisar Kommune.

I Ballıhisar ligger ruinerne tæt på landsbyen, så vær forsigtig, når du går forbi husene. Vejen op til Klokketårnet er stejl og stenet, så tag behageligt fodtøj på. Forår og efterår er de bedste årstider at besøge. Om sommeren er der begrænset skygge ved ruinerne. Hvis du ønsker at købe et tæppe eller øreringe i byen, skal du være en opmærksom køber, der værdsætter håndværk.

Kilder:

Beliggenhed - Sivrihisar: Pessinus og den historiske by.

Rejseinformation
BySivrihisar, Eskişehir
TypeKulturel
Dato15. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning