Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Kozak-plateauet med sine hasselnødde-fyrretræer og landsbyerne på plateauet.
Kulturel

Kozak-plateauet med sine hasselnødde-fyrretræer og landsbyerne på plateauet.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

De fleste turister, der besøger Bergama, bruger dagen på at udforske Akropolis og Asklepion, og vender derefter tilbage uden at kigge på bjerget, der rejser sig i byens nordvestlige del.

Bergama, İzmir
Kulturel
Radar Editör
15. oktober 2026

Om rejsen

De fleste turister, der besøger Bergama, tilbringer dagen ved Akropolis og Asklepion og vender tilbage uden at kigge på bjerget, der rejser sig nordvest for byen. Men den gamle bjergvej, der forbinder Bergama med Ayvalık, åbner op for et helt andet landskab efter et par sving: pinjeskove, der dækker bjergtoppene som parasoller, landsbyer med stenhuse spredt imellem, og granitklipp. Dette er Kozak-højlandet. Denne tekst handler ikke om den antikke by, men om højlandet bag den; et sted for dem, der ønsker at tilbringe en dag i skyggen af pinjetræerne og vandre fra landsby til landsby. Hvor ligger højlandet, og hvor højt er det?

Ifølge den tyrkiske Wikipedia beskrives Kozak-højlandet som et højland, der begynder cirka tyve kilometer fra Bergama og strækker sig mellem Bergama og Ayvalık. Det ligger ved foden af Madra-bjerget. En rejseartikel, der blev udgivet i Cumhuriyet, beskriver Madra som et bjerg af stor betydning for det nordlige Egeer, og Kozak som Ayvalıks kilde til ilt. Kilder er uenige om højden. Wikipedia og Milliyet nævner en højde mellem fem hundrede og tusinde meter over havets overflade, mens Hürriyet skriver, at vejen stiger til omkring ni hundrede meter, hvorefter højlandet åbner sig foran dig som et hav. Det tyrkiske patent- og varemærkekontor angiver i sit geografiske mærke, at pinjeskovene strækker sig op til syv hundrede og fyrre meter over havets overflade på de granitfyldte jordområder. Disse tal er ikke modstridende; højlandet er ikke en enkelt slette, men snarere en samling af landsbyer og skove, der er spredt over forskellige højder. En artikel i Milliyet nævner, at højlandet har fået sit navn fra pinjekegler. Jeg kunne ikke finde andre kilder om navnets oprindelse, så det er sandsynligvis en lokal forklaring. Pinjetræernes højland.

Pinjetræerne definerer Kozaks identitet. Med en ansøgning fra Bergamas handelskammer blev "Bergama Kozak Pinjekerne" registreret som et geografisk mærke den 10. juni 2011. Den type pinjekerne, der er beskrevet i dokumentet, er fyldige, store, lyse cremefarvede og bløde. Dokumentet knytter produktets kvalitet til regionens jord: højlandet er et geologisk område, der er blandt Jordens ældste dele, og er et metamorf område med jord, der er velegnet til pinjetræer, med høj permeabilitet og udviklet på granit, gnejs og skifer. Da pinjetræer er træer med dybe rødder, kræver de dyb jord. Nedbøren og fugtigheden i Middelhavsklimaet opfylder træets behov, men som dokumentet advarer, kan store kerner blive svage i tørre og ekstremt varme år, og enderne kan blive brune. Det samme dokument angiver også de geografiske grænser: landsbyerne Terzihaliller, Yukarı Her fra træerne høstede kogler kaldes lokalt "küner"; de vejes og opbevares, vaskes og lades hvile, hvorefter de sorteres efter størrelse, og skallen adskilles fra nødderne i valsemøller. Nødderne spredes i et tyndt lag i kasser og tørres naturligt i et par dage, skallen fjernes med børster, uegnede nødder sorteres fra, og til sidst pakkes de. Kontrollen af det geografiske mærke udføres af et udvalg, der koordineres af Bergama Handelskammer, og som omfatter distriktets landbrugskontor og landbrugsforeningen, og som afholder møder mindst én gang om året. En nyhed fra İzmir Skovdistriktskontor nævner, at området dækker omkring halvfjerds procent af Tyrkiets produktion af pinjekerner, og beskriver området som landets "lager af pinjekerner"; dette tal kan variere fra år til år afhængigt af høsten. Skovdistriktskontoret fortæller, at det specialiserede plantningsområde, der er tildelt landsbyens juridiske enhed i Karaveliler, er udvidet til seks hundrede og tooghalvfems hektar, og at disse skove, der blev etableret mellem 1992 og 2011, i dag giver indkomst til hundredvis af familier. Under høsten af kogler klatrer bønderne op i træer, der er flere meter høje. I løbet af de seneste ti år er udbyttet faldet; ifølge Anadolu Agency har Skovdirektoratet iværksat et projekt i 2019, og det er blevet konstateret, at skadedyret *Leptoglossus occidentalis*, der blev introduceret i Tyrkiet i 2012, har en betydelig andel i udbyttetab. Som en del af den biologiske bekæmpelse er æggene af parasitter, der er opdrættet til at bekæmpe denne skadedyr, blevet placeret på de mærkede træer i Karaveliler. Hvis du ser mærker på træernes stammer, mens du går rundt, skal du ikke røre ved dem; det kan være forskningstræer.

Den nemmeste måde at komme til Kozak er først at komme til Bergama. Der er busforbindelser fra İzmir til Bergama; tjek afgangstiderne på busstationen eller hos de relevante virksomheder, før du tager afsted. Jeg har ikke fundet oplysninger om regelmæssig og hyppig offentlig transport fra Bergama til området; Milliyet skriver, at det er muligt at tage en taxa. Hvis du tænker på, at området ikke er et enkelt sted, men består af flere dele, er den mest bekvemme løsning enten din egen bil eller en bil, der lejes for en dag. Hürriyet beskriver ruten således: Når du forlader Bergama, ser du først en historisk akvædukt, og derefter stiger vejen gradvist op mellem fyrretræer og picnicområder. Den samme vej fører til Ayvalık; Hürriyet tilføjer, at Kozak-vejen er populær blandt terrænkøretøjsentusiaster og vandrere.

Hvad kan Her yerde dikkatvækkende er statuen af Atatürk, der er placeret oven på en stor klippe. Ifølge en artikel i Cumhuriyet blev statuen bestilt af den pensionerede lærer Süha Şen, der bor i Tyskland, og det er et af de mest besøgte steder i området. Landskabet på forsiden af magasinet er også taget fra dette sted: en jordvej, pinjetræer med parasolformede kroner og granitklipper. Kozak er ikke kun kendt for sine pinjetræer. Ifølge en artikel i BirGün blev der tidligere dyrket store områder med lokale druesorter kaldet "Kozak Siyahı" (sort Kozak) og "Kozak Beyazı" (hvid Kozak). Da dyrkningen af pinjetræer blev mere lukrativ, blev vinmarkerne nedprioriteret. İzmir Metropolitan Kommune og Manisa Vinavlingsforskningsinstituttet har etableret modelvinmarker i Demircidere og Aşağıbey for at genoplive disse to lokale sorter. Hvis du besøger området om sommeren, kan du støde på disse nye vinmarker. En anden karakteristisk træk ved området er granit. Avisen Hürriyet skriver, at de omkringliggende granitbrud er en vigtig indtægtskilde for befolkningen, sammen med landbrug. Du kan se lastbiler og støv fra stenbruddene langs vejen; vær særlig forsigtig på de smalle landeveje.

**Forslag til vandretur:**

Jeg kunne ikke finde bevis for, at der findes en officiel, afmærket vandrerute i Kozak. Derfor anbefaler jeg korte, selvstændige vandreture. Avisen Yeni Asır foreslår korte vandreture og picnic i pinjetræerne, især for familier med børn; denne tid kan forlænges med større børn. En praktisk plan kunne være: parkér bilen på en landsbyplads eller et sikkert sted ved vejen, følg en af skovvejene gennem træerne i omkring en time, og vend derefter tilbage ad samme vej. Skråningerne dækket af nåle kan være glatte, så brug sko med god trækkraft. Fokuser vandreturen på de åbne skovveje i stedet for i selve pinjetræplantagerne; træerne er en vigtig indtægtskilde for beboerne, så rør ikke ved keglerne. Avisen Hürriyet skriver, at området er velegnet til vandreture, fotografering, observation af planter og fugle. De brede, flade toppe af pinjetræerne kan virke ensartede i middagssolen; om morgenen tidligt og sent på eftermiddagen strækker træernes skygger sig, og teksturen af granitklipperne bliver mere tydelig. Vælg disse to tidsrum til fotografering.

**Sæson og tidspunkt:**

Kozaks højde giver en mærkbar kølighed sammenlignet med Bergama om sommeren; en artikel i Cumhuriyet beskriver området som et tilflugtssted for dem, der er trætte af varmen i byen. Foråret er ideelt til vandreture i skoven. Efteråret kan være den mest livlige tid på året i området; en artikel fra Skovdistriktskontoret beskriver høstens travlhed i landsbyerne om efteråret. Om vinteren kan vejforholdene variere i de høj Denne artikel foreslår at afsætte en hel dag til bjergområdet, og at den antikke by fortjener en separat dag. For at lære området at kende:

"Kozak"-bordet er dækket med hasselnødder. Artiklen i "Cumhuriyet" nævner den hasselnøddesyltetøj, der er lavet af regionens hasselnødder, og den forfriskende te med ristede hasselnødder. "Hürriyet" skriver, at bryllupper, som er almindelige i landsbyerne om sommeren, er den bedste måde at opleve regionen på. Der er et begrænset antal butikker og virksomheder i landsbyerne, så hvis du ønsker at købe lokale produkter, skal du kigge efter dem på torvene i landsbyerne og hos producenterne langs vejene.

Praktiske tips:

  • Som "Yeni Asır" advarer, er der ikke det samme niveau af virksomheder i bjergområdet som i byen, så køb vand, mad og alt, hvad du har brug for til børnene i Bergama.
  • Medbring behagelige sko, hat, solcreme og ekstra tøj.
  • Risikoen for skovbrande er høj i løbet af sommeren, så tænd ikke bål i skoven, smid ikke cigaretskodder ud, og brug kun de udpegede picnicområder.
  • Saml ikke kegler og hasselnødder fra træerne, da store dele af skoven er en levevej for de lokale.
  • Bed om tilladelse, før du tager billeder af folk i landsbyerne.

Kilder:

Beliggenhed - Kozak-plateauet med sine hasselnødde-fyrretræer og landsbyerne på plateauet.

Rejseinformation
ByBergama, İzmir
TypeKulturel
Dato15. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning