Kız Kulesi – “Ønskernes Bærende Ramadan Vind”

Fortæller (med en blød, varm tone):
“I midten af Bosporus, stod der et tårn, der så ensomt ud, men som i virkeligheden gemte tusindvis af historier i sit hjerte… Jomfru Tårnet. Da den første aften i Ramadan nærmede sig, så selv vandene omkring tårnet mere fredelige ud.”

Fortæller:
“I tårnet boede der en lille pige ved navn Leyla. Hendes far arbejdede i tårnet, så hver Ramadan så de lyset, der svømmede over havet, først. Leyla var meget spændt denne aften. For hun huskede en fortælling, hun havde hørt i årevis:
‘På den første nat i Ramadan, hører lyset, der viser sig på toppen af tårnet, ønsket fra et barn med et rent hjerte.’”

Fortæller:
“Leyla løb hurtigt op ad tårnets trapper. Da hun nåede toppen, rørte solen for sidste gang vandet. Den lille pige lagde sine hænder på sit hjerte og lukkede øjnene.”

Leyla (barnestemme, næsten hviskende):
“Gud… Jeg beder ikke kun for mig selv i denne Ramadan… Må ingen være alene.”

Fortæller:
“I det øjeblik dukkede et fint lys op på toppen af tårnet. Selv vinden stoppede pludselig. Lyset svømmede en gang rundt om Leyla og svømmede derefter ud over havet.”

Leyla (forbløffet):
“Far! Far! Lyset hørte mit ønske!”

Fortæller:
“Da iftar-bønnen begyndte at lyde, skete der noget usædvanligt omkring tårnet. Fiskerbådene i havet, folkene på den modsatte bred… alle så på samme tid det lys, der lyste op på himlen. Det var som om hele Istanbul stoppede op, som om de sad ved det samme bord.”

Fortæller:
“Den aften kom der en uventet gæst til tårnet. En gammel tante, med en lille kurv i hånden, bankede på døren.”

Tante (med en blød, bedstemor tone):
“Er Leyla her? Hvert år iftar jeg alene i Ramadan… Men i aften førte mit hjerte mig hertil.”

Fortæller:
“Leyla løb glad hen til døren. Hendes far udvidede bordet, vinden fra havet bragte duften af dadler. Den aften delte de iftar sammen… Og Leyla bemærkede noget:
Lyset fra hendes ønske havde ikke kun oplyst himlen, men også et andet hjerte.”

Fortæller (med en rolig, blød afslutning tone):
“Sådan var Ramadan i Istanbul… Et lys, en bøn, et bord… og hjerter, der uventet kom sammen på et øjeblik.
Jomfru Tårnet, hver gang Ramadan kom, steg det samme lys op fra toppen. Man siger, at…
Det lys er lyset af deling.
Og alle med et rent hjerte vil helt sikkert se det lys.”