Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Karapınar: Vulkaner og kratere.
Kulturel

Karapınar: Vulkaner og kratere.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

I den østlige ende af Konya-sletten begynder landskabet at fortælle en anden historie. Midt mellem de flade marker dukker pludselig op sorte asketoppe, runde kratere og dybe huller, der får en til at blive svimmel, når man kigger ned i dem.

Karapınar, Konya
Kulturel
Radar Editör
19. oktober 2026

Om rejsen

På den østlige kant af Konya-sletten begynder landskabet at fortælle en anden historie. Midt i de flade marker dukker pludselig sorte asketoppe, runde kratere og dybe huller op, der får én til at blive svimmel, når man kigger ned i dem. Karapınar er en by, der er formet af både udslukne vulkaner på den ene side og af sten, der er opløst under jorden på den anden. Denne tur dedikerer en dag til at udforske vulkankratere, "obruk"-søer (sinkhuller) og spor af en årelang kamp mod vinden. Det skal siges, at mange af søerne, som er nogle af de mest kendte elementer i dette landskab, er tørret stærkt op i de seneste år. Turen forsøger ikke at skjule dette, men snarere at hjælpe dig med at forstå de tørre sletter, du ser.

**Konya-sletten: Indgangen til øst**

Ifølge den tyrkiske Wikipedia ligger Karapınar 94 kilometer øst for Konya's centrum, langs vejen mellem Konya og Adana, i en højde af omkring 994 meter over havets overflade. Byen er en af de største i Konya med et areal på 2.623 kvadratkilometer. Historisk set var dette et vigtigt hvilested mellem Ulukışla, Ereğli og Konya. I det 16. århundrede blev der bygget et karavanserai her, og byen fik navnet Sultaniye. I 1934 fik den sit nuværende navn. Karapınar kommunes historiske side understreger, at byen ligger i et knudepunkt for handelsruter. Jorden i området er også bemærkelsesværdig: ifølge den tyrkiske Wikipedia består op til 60% af jorden i Karapınar af kalksten. Denne kalk er selve grundlaget for historien om de "obruk"-søer, du snart vil se. Når du nærmer dig byen, fanger de store solcelleanlæg, der strækker sig langs vejen, straks opmærksomheden. Den tyrkiske Wikipedia nævner, at Tyrkiets største solenergianlæg ligger i Karapınar. Den klare himmel og den flade slette gør dette område attraktivt for både landmænd og energiselskaber, men den samme tørke gør vandproblemer til et af de vigtigste emner.

**Vejen dertil**

Fra Konya til Karapınar tager det cirka en time og et halvt ved hjælp af motorvejen mellem Konya og Adana. Det er muligt at tage intercitybusser til byens centrum, men kratere og "obruk"-søer ligger kilometer fra hinanden, og der er sjældent offentlig transport til de fleste af dem; derfor er en privat bil næsten nødvendig for denne tur. Ifølge Karapınar kommune ligger Meke-søen 8 kilometer fra byens centrum og 2 kilometer fra vejen mellem Karapınar og Ereğli, mens Acıgöl ligger 10 kilometer øst for byen. "Obruk"-søerne ligger derimod i nordvest: ifølge kommunen ligger Çıralı-søen 31 kilometer væk, og Meyil-søen ligger 35 kilometer væk. Derfor er det en god idé at plan Denne information om alderen skaber en interessant forbindelse: Den kegleformede formation i midten af Meke opstod omtrent samtidig med, at de første huse blev bygget i Çatalhöyük. Det er ikke formålet med denne tekst at beskrive Meke i detaljer, men det er vigtigt at kende dens nuværende tilstand. Den engelske Wikipedia oplyser, at søens kapacitet var reduceret med omkring 60% i løbet af tyve år frem til 2012, og at den næsten var udtørret efter tørken i 2014. Indtil 2015 var næsten 100 forskellige fuglearter set i området, men de var forsvundet. Ifølge nyhedsrapporter er der kun en lille mængde vand tilbage i søen, som tidligere var op til tolv meter dyb, og dette vand er rødt på grund af mikroorganismer. Karapınar Kommune skriver, at det sorte og lilla vulkanske aske, der omgiver søen, i dag bruges som råmateriale til fremstilling af mursten og betonblokke, og at området strækker sig over fire kilometer. Når man ser ud fra stien langs kraterkanten, kan man forsøge at skelne de hvide saltlag, de gamle kystlinjer og de mørke skråninger af keglen; søens tidligere niveau kan aflæses i disse linjer. Acıgöl er en saltvandssø i et krater.

Når man fortsætter østfra fra Meke, kommer man til Acıgöl. Karapınar Kommune skriver, at søen dækker et område på cirka 1.750 meter gange 1.250 meter, og at vandets karakteristiske salte og bitre smag primært skyldes et højt indhold af magnesiumsulfat. Kommunen har anlagt en flydende swimmingpool i søen i 2024, og kysten tilbyder stier til gåture, og ved solopgang og solnedgang skaber refleksionerne på overfladen interesse for fotografer. Når man ser Meke og Acıgöl sammen, er det den bedste måde at forstå diversiteten i det vulkanske område: den ene er blevet til en tør saltpande, mens den anden stadig er en krater sø med vand og farve.

Den anden halvdel af dagen er dedikeret til at udforske synkehullerne. Den tyrkiske Wikipedia definerer et synkehul som en karstisk landform, der dannes, når loftet af underjordiske huler, dannet af grundvands erosion i opløselige bjergarter som kalksten, kollapser. Processen foregår således: grundvandet reagerer med kuldioxid og danner kuldioxid, som opløser kalkstenen og skaber huler under jorden. Efter et stykke tid kollapser jorden over hullet. Kulturportalen beskriver, at synkehullernes dybde kan variere fra få meter til flere hundrede meter, at nogle ligner cylindre og at bunden kan ses, mens andre fører til huler og strækker sig meget dybere ned. Området har en særlig geologisk position for denne type dannelse. Ifølge den tyrkiske Wikipedia adskiller Obruk-plateuet, der ligger i en højde af omkring 950 meter, Salt Lake De nordvestlige kolløse kratere

Ifølge Karapınar kommunes markedsføring er Çıralı-søen en krater med en diameter på cirka 250 meter og en dybde på 80 meter. Den er omgivet af høje klipper, og der er huler og fordybninger i klippernes overflade. Kommunen oplyser, at søen, der engang var fyldt med vand, er udtørret i de seneste år på grund af faldende grundvandsniveauer. Lidt længere væk ligger Meyil-søen, som ligger omkring 60 meter under jordoverfladen og har en gennemsnitlig diameter på 368 meter. Den er en af de mest bemærkelsesværdige kratere i området, og den er også i en udtørringsproces. Når man står ved kanten af disse to kratere og kigger ned, kan man tydeligt se omfanget af, hvad der sker, når en hule i klippen kollapser. Vand er en integreret del af dette landskab. Ifølge lokale beretninger, der er blevet rapporteret i medierne, er der blevet boret hundredtusindvis af vandbrønde i Konya-bassinet. Udtørringen af Meke er også blevet forbundet med udvinding af grundvand til landbrug. De udtørrede kratere er som åbne lektioner, der viser, hvordan vandet i sletterne er blevet brugt op, ikke fra overfladen, men fra under jorden. Kampen mod sandflugt

En anden side af Karapınar er vinden. Karapınar kommune fortæller, at et stort miljøprojekt blev iværksat i 1959 for at forhindre vinderosion i området. Først blev vinden forhindret i at transportere jord ved hjælp af pilehegn på et område på 130.000 dekar, hvorefter der blev plantet træer. Den tyrkiske Wikipedia oplyser, at dette projekt, der var rettet mod sandklitterne i Karapınar, blev startet af Toprak Su Genel Müdürlüğü (Direktoratet for vandressourcer) i 1962 på et område på 13.000 dekar og blev afsluttet i 1999. Det anses for at være et af de mest succesfulde projekter i verden. Selvom startdatoen varierer i forskellige kilder, beskriver begge kilder det samme område. Når man kører forbi kanten af erosionsområdet, kan man se rækker af træer, der er plantet for at modstå vinden, og de sandklitter, der stadig kan ses nogle steder. Disse grønne strimler minder om, hvordan sletten engang kæmpede mod sand, der blev transporteret af vinden. På vej tilbage

Hvis man vender tilbage til Konya og vælger den nordlige rute, kan man afslutte dagen ved Kızören-krateret, der ligger langs vejen mellem Konya og Aksaray. Ifølge den tyrkiske Wikipedia er dette krateret med den største kendthed i området, med en bredde på cirka 300 meter og en dybde på 145 meter. Området Obruk Mahallesi, der tilhører Karatay, har også fået sit navn fra dette krater. På denne måde får man mulighed for at sammenligne de u Meke-søen har været et Ramsar-område og et beskyttet naturområde siden 2005. Hold dig til stierne og træd ikke på saltlaget. Der er meget lidt skygge i området, så husk at medbringe rigeligt med vand. Åbningstiderne for faciliteter som svømmepøle kan variere, så tjek de seneste oplysninger på kommunens hjemmeside.

Kilder:

Beliggenhed - Karapınar: Vulkaner og kratere.

Rejseinformation
ByKarapınar, Konya
TypeKulturel
Dato19. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning