Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
I Silivri kan man smage Kale Yarı, Paşa Camii og Kaymaklı Yoğurt.
Kulturel

I Silivri kan man smage Kale Yarı, Paşa Camii og Kaymaklı Yoğurt.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Silivri er den vestligste bydel i Istanbul. Mange mennesker passerer den på vej til Edirne, men dem der stopper og besøger byens gamle centrum, vil blive mødt af en historie, der strækker sig over mere end to tusinde år.

Silivri, İstanbul
Kulturel
Radar Editör
24. september 2026

Om rejsen

Silivri er den vestligste bydel i Istanbul. Mange mennesker passerer igennem på vej til Edirne, men dem der stopper og udforsker byens gamle centrum, vil blive mødt af en historie, der strækker sig over mere end to tusinde år. Byen, der i antikken hed Selymbria, har ifølge Silivri Kommune bevaret sin betydning gennem alle tider på grund af sin naturlige havn og sin beliggenhed på vigtige handelsruter. I dag kan man finde en park omgivet af mure, en kompleks fra 1600-tallet, en lang stenhusbro fra Kanuni-perioden og en yoghurt-tradition, der nærmer sig 150 år. Det er et godt udflugtsmål for dem, der ønsker at kombinere historie, hav og madoplevelser på én dag, uden at komme for langt væk fra Istanbul.

Ifølge kommunen ligger Silivri cirka 67 kilometer vest for byens centrum, ved Marmarahavet. Den nemmeste måde at komme dertil er i bil ad D-100, som mange stadig kalder E-5. Vær opmærksom på, at trafikken kan være tæt i weekendmorgener, så det er en god idé at starte tidligt. Hvis du rejser med offentlig transport, kan du tage metroen til den vestligste endestation, enten Avcılar eller Beylikdüzü. IETT's buslinjer, som f.eks. 303A, kører mellem den vestlige ende af metroen og Silivri. Da linjenumre og køreplaner kan ændre sig, er det en god idé at tjekke IETT's opdaterede information, før du tager afsted. Når du er ankommet til byen, ligger det gamle fort og moskeen i gåafstand fra hinanden, mens det kræver en kort køretur for at nå broen.

**Selymbria-fortet med udsigt**

Start dagen på toppen, hvor det gamle fort ligger. Ifølge oplysninger fra Kulturinventaret er det ikke kendt, hvem der byggede de første mure; det menes, at byen oprindeligt var beskyttet af en simpel mur, som blev udvidet over århundreder. Den byzantinske kejser Arkadius (377-408) lod fortet genopbygge efter sit ægteskab med Eudoxia, for at ære sin kone, og omdøbte byen midlertidigt til Eudoxiapolis. Ifølge den samme kilde blev murene restaureret i det 6. århundrede under Justinianus, og senere under Konstantin V og Mikael III, og sidst under Bayezid II. De fleste af de rester, man kan se i dag, dateres til perioden mellem det 9. og 12. århundrede. Det er nemmere at udforske fortet, hvis man har et overblik over dets plan. Den sydlige side af murene, der omkranser et rektangulært område, mangler, da den falder stejlt ned mod havet. Den vestlige side er cirka 370 meter lang, den nordlige side 350 meter og den østlige side 310 meter. Byens hovedporte var placeret på den nordlige side og førte til Via Egnatia Gå rundt og se på søjler, gravsten og inskriptioner; der er også tosprogede informationsskilte i parken. Vær opmærksom på, at der ikke er mange rester fra borgen, men det vigtigste at se er selve stedet og de stenhuse. Der er en facilitet i parken, hvor man kan sidde og drikke te, samt et rekreativt område. Piri Mehmed Paşa Moské og Kompleks

Når du går ned fra borgen, kommer du til byens oprindelige osmanniske struktur. Ifølge TDV Islam Encyclopedia blev Piri Mehmed Paşa født omkring 1463 i Konya, blev storvizir under Yavuz Sultan Selim i 1518 og fortsatte i denne stilling i de første år af Kanuni Sultan Süleymans regeringstid. Han blev afsat i 1523 og trak sig tilbage til sin gård i Silivri, hvor han døde i efteråret 1532. Hans grav ligger i gården til den moské, han lod bygge. Kompleksets stiftelsesdokument fra 1521 beskriver et stort kompleks bestående af en moské, en skole, et gæstehus, et suppekøkken, en skole for børn, en ovn, butikker og et urværk. Af disse er moskéen, gæstehuset, skolen for børn og urværket bevaret. Inskriptionen over hovedporten dateres til 1530-31. Arkitekten bag moskéen er ikke kendt med sikkerhed; dateringen på inskriptionen falder sammen med årene, hvor Acem Ali var chefarkitekt. Moskéen, der står på en høj platform med et par trin, er bygget i en plan, der kaldes "zaviye" eller "tabhane". Foran moskéen er en overdækket gang med fem buer, der hviler på fire søjler med udsmykkede hoveder; den er dækket af fem små kupler, hvoraf den midterste er lidt højere end de andre. Indvendigt dækker en central, kvadratisk plads med en kuppel på 11,90 meter i diameter. På hver side af den centrale plads er der små rum med kupler. Undersøg Ayetü'l-kürsi-inskriptionen i midten af hovedkuplen og de dekorative malerier omkring vinduerne; disse er blevet fornyet for nylig. Fundamentet af minareten er fra den oprindelige periode, mens den øverste del blev genopbygget i 1765-66 af Sadeddin Bey, der var bestyrelsesmedlem for komplekset. Den toetagers stenhus på øst siden af moskéen er en skole for børn. Bygningen, der strækker sig langs den østlige side af gården og måler 13 x 47 meter, er beskrevet i stiftelsesdokumentet som et suppekøkken. Se også på sarkofagerne og gravstenene i kirkegården på kibla-siden; Piri Mehmed Paşa og hans søns kister ligger i det nordvestlige hjørne af denne gravplads. Den 32-buers bro

I Mimar Sinan-kvarteret i den vestlige del af byen ligger en st Ifølge kommunens information er husets rum indrettet, så de afspejler forskellige generationer: stueetagen repræsenterer årene 1923-1930, etagen ovenpå repræsenterer 1950'erne og 1960'erne, og børneværelset repræsenterer 1970'erne og 1980'erne. En stor del af de udstillede genstande stammer fra familier, der var berørt af udvekslingen af befolkninger. I udstillingslokalet i stueetagen er der fotografier af Gülcemal-skibet, som anses for at være et symbol på udvekslingsrejsen. Museet er gratis og lukket om mandagen.

**Silivri-yoghurt: Kendt for sin fløde**

Silivri er mest kendt for sin yoghurt. Et geografisk mærke, som det tyrkiske patent- og varemærkekontor registrerede for Silivri kommune i 2022, viser, at denne tradition går tilbage til 1870'erne. Yoghurt, der kun blev lavet til dette formål, blev fermenteret i mejerier og transporteret til Istanbul ad søvejen. Da fløden blev forstyrret under transporten, udviklede eksperterne deres egne metoder til at bevare fløden. Fra 1930'erne blev yoghurten også sendt til større byer som Izmir og Ankara. Ifølge dokumentet er Silivri-yoghurt en yoghurt lavet af komælk, fåremælk eller bøffelmjælk, med en gullig farve, en tyk konsistens og et tykt lag fløde på toppen. Mælken koges i lang tid, hældes i beholdere fra stor højde, og gennemgår en anden opvarmning, der kaldes "fløde-kogning". Den fermenteres i glas- eller lerbeholdere og sælges i de samme beholdere. I distriktet afholdes der en yoghurtfestival siden 1961; følg Silivri kommunes meddelelser for at få datoerne for festivalen.

**Selimpaša og kysten**

Silivri-distriktet har en kyststrækning på omkring 45 kilometer langs Marmarahavet. På vej tilbage kan du stoppe i Selimpaša, der ligger 13 kilometer øst for Silivri. Denne bebyggelse, der i byzantinsk tid var kendt som Epibates, er i dag et populært feriested med sin lange sandstrand. I Selimpaša afholdes der også en festival for melon og okra.

**Forslag til dagens program:**

* Om morgenen: Besøg Kalepark; en time er tilstrækkelig til at udforske murene og de historiske strukturer.
* Gå til Piri Mehmed Paša-moskeen; planlæg dit besøg uden for bønnetiderne.
* Spis frokost og nyd en skål Silivri-yoghurt.
* Om eftermiddagen: Besøg Udvekslingsmuseet, og tag derefter til 32-buen med bil.
* Om aftenen: Stop ved kysten i Selimpaša, før du kører tilbage til Istanbul.

** - Broen er udendørs og kan besøges hver dag; husk hat og vand om sommeren. - Borgens sydlige side er en stejl skråning; hold afstand til kanten, især hvis du er sammen med børn.
Kilder:

Beliggenhed - I Silivri kan man smage Kale Yarı, Paşa Camii og Kaymaklı Yoğurt.

Rejseinformation
BySilivri, İstanbul
TypeKulturel
Dato24. september 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning