Galata Kulesi – “Murmelen's Suhoor Vugge”

Fortæller:
“Engang boede der en lille dreng på toppen af Galata-tårnet, som kunne tale med vinden: Ali. I Ramadan-aftener bragte vinden altid nyheder fra byen til ham.”

Ali (ivrig):
“Vinde-bror, hvad har du hørt i dag?”

Vinden (med let hviske-effekt):
“Ali… I aften kan ingen sætte iftar-bord op på en gade. Fordi alle er optaget af deres egne problemer…”

Fortæller:
“Alis hjerte blev tungt. I denne hellige måned kunne han ikke acceptere, at en gade forblev lysløs og stille.”

Fortæller:
“Ali gik straks ned fra tårnet og gav sine naboer besked. Alle bragte en tallerken, en dadel, et brød fra deres hjem. Pludselig blev Galatas gader fyldt med farverige tallerkener.”

Naboer (glade lyde i baggrunden):
“Takket være Ali har vi et bord i aften!”
“Gud velsigne dig, min søn!”

Fortæller:
“Da iftar-tidspunktet kom, gik vinden rundt på gaden og bragte dejlige dufte over bordene. Og den aften blev Galatas mest ensomme gade til byens mest folkerige iftar.”

Vinden:
“Ali… Dit gode hjerte gav liv til denne gade.”

Fortæller:
“De siger, at siden den dag blæser vinden lidt sødere på toppen af Galata-tårnet… fordi den bærer historien om de borde, som folk deler.”