Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Frigdalen, fra Afyon-siden til Emre-søen.
Historiske Steder

Frigdalen, fra Afyon-siden til Emre-søen.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Når man nævner "Phrygisk Dal," tænker man ofte på Yazılıkaya i Eskişehir. Men de monumenter, som frygierne udskår i klippen, er spredt ud over tre provinser, og den sydligste del af dette store område ligger i distriktet İhsaniye i provinsen Afyonkarahisar.

İhsaniye, Afyonkarahisar
Historiske Steder
Radar Editör
19. oktober 2026

Om rejsen

Her nævnes Phrygisk Dal, tænker de fleste på Yazılıkaya i Eskişehir. Men de phrygiske monumenter er spredt ud over tre provinser, og den sydligste del af dette store område ligger i distriktet İhsaniye i Afyonkarahisar. Den tyrkiske Wikipedia-artikel om Phrygierne beskriver, at dette område, der ligger inden for grænserne af Eskişehir, Kütahya og Afyon, hvor man kan finde spor af den phrygiske civilisation, samlet set kaldes "De Phrygiske Dale". Denne rejseguide foreslår at udforske den sydlige del af området på én dag. Ruten har to endepunkter: i vesten Göynüş-dalen, som er skabt af en flod, og i nord den lille Emre-sø ved siden af byen Döğer. Mellem disse punkter finder man landeveje, marker og phrygiske monumenter, der ligger kun få kilometer fra hinanden. Denne artikel fokuserer mere på at forstå landskabet og planlægge dagen end på at beskrive de enkelte monumenter. Monumenterne Aslantaş, Yılantaş, Aslankaya og Döğer Karavansaray (værdihus) nævnes også i forbindelse med ruten, men fokus er på Göynüş-dalen, Maltaş-monumentet og udsigten ved Emre-søen. Hvor ligger det bjergrige Phrygierland?

Historien om Phrygierne begynder langt fra Afyon. Ifølge Wikipedia-artiklen om Phrygierne kom de fra Balkan og bosatte sig først i Bithynia, før de dominerede det vestlige Anatolien mellem det 12. og 7. århundrede f.Kr. Deres hovedstad var Gordion, og deres storhedstid var i det 9. og 8. århundrede f.Kr. Den samme artikel beskriver, at den phrygiske kunst bærer præg af de hittitiske, urartiske, assyriske og egeiske civilisationer, og at de phrygiske monumenter var dekoreret med motiver af mennesker og dyr. Da der findes få og korte tekster skrevet på det phrygiske sprog, er dette sprog endnu ikke fuldt ud dechifreret. Kulturportalen placerer monumenterne i İhsaniye i "Det Bjergrige Phrygierland". Det, der gør dette område bjergrigt, er ikke de høje toppe, men de tufsten, der er dannet af aflejringer fra et gammelt vulkanudbrud. Denne bløde sten er let at udskære, og den er blevet eroderet af vind og vand, hvilket har skabt de spidse, hullede klippeformationer, man ser i dag. Afyonkarahisars kommunes side om Phrygierne beskriver, at monumenterne, gravstederne og de naturlige formationer i området, især i İhsaniye, har forvandlet regionen til et friluftsmuseum. Den samme side nævner også, at "peribacaları" (kaminer) kan ses langs dalen og har forskellige eksempler i İhsaniye, İscehisar, Bayat og Bolvadin. Hvordan kommer man dertil?

For at komme til Göynüş-dalen skal man fra Afyonkarah Kulturportalen beskriver, at man kommer til karavanseraen i Döğer og Aslankaya ved at forlade Afyon-Eskişehir-vejen ved kilometer 36 og køre nordvest i cirka to kilometer. Der er ingen offentlig transport, der når helt frem til monumenterne, så man skal bruge en privat bil. Nogle af vejene går gennem marker, så det er en god idé at downloade et kort på forhånd og bruge det i dagslys. De første skridt i Göynüş-dalen.

Dalens navn optræder på to måder i forskellige kilder. Kulturportalen angiver både "Göynüş" og "Köynüş", mens hjemmesiden "Frig Vadileri" bruger navnet "Köhnüş". Sidstnævnte beskriver, at dalen ligger ved foden af Turkmen-bjerget, i et kuperet område omgivet af vulkanske tufsten. Når man træder ind i dalen, er det første, der fanger opmærksomheden, de stenformationer, der klemmer en flodbred ind. Kulturministeriet beskriver de forskellige monumenter i dalen i én sætning: Göynüş-borgen, de udskårne gravkamre Aslantaş og Yılantaş, og det åbne tempelområde Maltaş. Aslantaş og Yılantaş ligger meget tæt på hinanden. Kulturportalen skriver, at der er omkring otteogtyve meter mellem dem, mens Maltaş ligger omkring femhundrede meter væk. Inden du nærmer dig stenene, bør du stoppe et par minutter ved dalens indgang og betragte landskabet. Disse små afstande gør det lettere at forestille sig, at dette er en gruppe monumenter fra den frigske periode. Aslantaş's elleve meter lange klippeblok er let at se på afstand, mens du vil se, at Yılantaş er en væltet og knust blok. Wikipedia på engelsk skriver, at denne ødelæggelse sandsynligvis skyldtes et jordskælv eller en anden naturkatastrofe. Maltaş, et monument reddet fra dalen.

Den største overraskelse i Göynüş ligger i den sydvestlige del af dalen. Kulturportalen beskriver, at Maltaş ligger på Akkuş-klippeskrænterne, der afgrænser dalen mod vest, og at de lokale tror, at der er en skat gemt i den, derfor kalder de den Maltaş eller Malkaya. Monumentet dateres til perioden mellem det 8. og 6. århundrede f.Kr. og er sammen med de andre frigske klippemonumenter i området. Det blev først undersøgt af W. M. Ramsay i 1881, og i de følgende år arbejdede forskere fra forskellige lande, såsom A. Gabriel, E. Haspels og C. Brixhe, også på monumentet. Når du står foran Maltaş, vil du se, at facaden er udskåret i en udjævnet overflade af klippen. Kulturportalen angiver også målene: monumentets højde fra bunden af nishen til toppen af taget er over otte meter og tyve centimeter, mens bredden er omkring ni meter. Taget er et skråt saddeltag. I midten af facaden står en tyk sø Her anden er en brønd. Kulturportalen beskriver, at brønden er placeret bagved, i samme akse med nischen, og er mere end to et halvt meter dyb, med en diameter der formindskes fra top til bund. Der er en åbning i den bageste væg af nischen, som fører til denne brønd. Samme kilde bemærker, at denne passage sandsynligvis er blevet brudt op og udvidet af skattejægere. Det, der gør Maltaş unik, er, at den har ligget skjult under jorden i lang tid. Ifølge Kulturportalen har sedimenter, som floden transporterer gennem dalen, dækket monumentets forside med op til fire og et halvt meters jord. Forskere har gentagne gange gravet monumentet frem og dækket det til igen. I 2021 blev et redningsudgravningsprojekt gennemført, som afslørede monumentet i sin nuværende form. Under udgravningen blev der også fundet rester af en arkitektonisk mur, som er en af de få eksempler fra Frig-perioden. Kulturportalen skriver, at stedet Frig Vadierne ikke var særligt kendt uden for det lokale samfund før for nylig, og at det først er blevet åbnet for turisme. Derfor kan Maltaş være et af de mest overraskende steder for dem, der besøger Afyon for første gang.

Efter Göynüş, fortsæt nordpå mod Döğer. I denne anden del er monumenterne ikke placeret i en klippefyldt dal, men på en åben slette og nær søen. Ifølge den tyrkiske Wikipedia ligger Aslankaya fire kilometer fra byen Döğer, nær Emre-søen, og er en del af en ca. en kilometer lang tufstensformation. Kulturportalen beskriver også, at monumentet kan ses lige ved vejen, når man kører fra Üçlerkayası-landsbyen mod Emre-søen, mens Küçük Kapıkaya-monumentet ligger omkring 1300 meter længere mod vest. Samme side understreger, at Aslankaya ikke er placeret ved foden af en klippe, men på et åbent område, og at det fungerer som et slags ceremonielt område midt i de omkringliggende bebyggelser. De skader, du ser på vejen, er også en del af oplevelsen. Kulturportalen skriver, at monumentet Büyük Kapıkaya, der ligger nær Üçlerkayası, blev alvorligt beskadiget af skattejægere i 1996, hvilket har gjort det mindre attraktivt for turister. Samme side nævner også, at de store skader på Aslankaya i høj grad skyldes brug af sprængstoffer. Siden påpeger, at der aldrig er blevet fundet værdifulde genstande i de frigiske monumenter, og at denne ødelæggelse kun kan beskrives som en skade på den fælles kulturarv. Den nemmeste måde at bevare dette kulturarv er at undgå at klatre på klippen, undgå at rode i udskæringer og rapportere eventuelle nye skader til de relevante myndigheder.

Selve søen

Ifølge Afyonkarahisar Provincial Kultur- og Turismeafdeling er Emre-søen den mindste naturligt dannede sø i provinsen, Döğer er en by, hvor landbrug udøves i et kontinentalt klima; valnødder, sukkerroer, hvede og kartofler er de mest dyrkede afgrøder. Markerne omkring søen skifter farve afhængigt af årstiden. I byen ligger Döğer Karavansarai, som blev bygget af Murad II i 1434. Kulturportalen beskriver, at bygningen ligger på grænsen mellem Afyon, Kütahya og Eskişehir, langs en gammel vej, og at man kan afslutte dagen med at betragte karavansaraiets lange facade, hvilket giver en forbindelse fra den frigske periode til de osmanniske veje. Forslag til vandretur:

Del dagen op i to dele. Om morgenen skal du besøge Göynüş-dalen: parkér bilen ved dalens indgang og gå den korte afstand mellem Aslantaş og Yılantaş. Fortsæt derefter til den sydvestlige del af dalen, mod Maltaş. Terrænet er ujævnt; området omkring flodbredden er stenet og græsset, så det er en god idé at have sko, der støtter anklerne. Om eftermiddagen skal du gå nordpå, mod Döğer. Se Aslankaya fra vejen og gå ned til søbredden, hvorefter du vender tilbage til byen og afslutter dagen foran karavansaraiet. Frig-dalene-siden skriver, at der findes spor af beboelse i Göynüş-dalen i alle retninger, men at kun én retning er let at udforske, da der ikke er veje mellem markerne. Denne note er vigtig: forlad ikke den tydelige sti, der fører til monumenterne, og gå ikke ind på de beplantede marker. Hvis du ønsker at se andre steder i dalen, skal du først kontakte de lokale myndigheder.

Årstid og tidspunkt:

Området er påvirket af det centrale anatolske klima; om sommeren er der næsten ingen skygge i det åbne landskab. Forår og efterår er mere velegnede til både vandreture og fotografering. Reliefs og inskriptioner på klippefacaderne er bedre synlige i svagt, sideværts lys; den svage inskriptionslinje i Maltaş og de slidte løvefigurer i Aslantaş er mere tydelige tidligt eller sent på dagen. Frig-dalene-siden nævner også, at de ulæselige inskriptioner i Aslankaya er blevet afsløret ved hjælp af et specielt kamera kort efter solopgang. Om vinteren kan sne og mudder gøre det vanskeligt at komme frem på vejene.

Praktiske oplysninger:

Beliggenhed - Frigdalen, fra Afyon-siden til Emre-søen.

Rejseinformation
Byİhsaniye, Afyonkarahisar
TypeHistoriske Steder
Dato19. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning