Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Fra Narman's røde jord til Oltu-stenen.
Kulturel

Fra Narman's røde jord til Oltu-stenen.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Det nordøstlige Erzurum er en helt anden verden sammenlignet med den høje og åbne slette omkring byens centrum. Geograferne inkluderer disse distrikter i regionen Østlige Sortehavskysten; dalene af floderne, der løber ud i Çoruh-bækkenet, er lavere, mildere og mere bjergrige. Denne rejse bringer de to sider af denne verden sammen.

Oltu, Erzurum
Kulturel
Radar Editör
19. oktober 2026

Om rejsen

Erzurum's nordøstlige område er en helt anden verden end den høje og åbne slette omkring byens centrum. Geografer inkluderer disse distrikter i Østkystregionen; floddalene, hvor floderne løber ud i Çoruh-bækkenet, er lavere, varmere og mere kuperede. Denne rejse bringer dig i kontakt med to sider af denne verden. Først vandrer du i Narman, blandt klipper, hvor jern i jorden har farvet dem røde. Derefter fortsætter du nordpå til Oltu, hvor du ser, hvordan en sort sten, udvundet fra underjordiske tunneler, forvandles til smykker eller bønnekæder i dygtige håndværkeres hænder. Det ene fortæller om naturens arbejde over millioner af år, det andet om et håndværk, som mennesker har lært gennem generationer. Narman er et område med rød jord.

Narman-distriktet ligger omkring niogtyve kilometer fra Erzurum. Ifølge den tyrkiske Wikipedia ligger distriktets centrum i en gennemsnitlig højde på over 1600 meter. Nord for ligger Oltu, mens Horasan, Köprüköy og Pasinler ligger syd for. Den samme kilde nævner, at distriktet i lang tid var kendt som Mamervan, at den nuværende bys gamle navn var İdi, og at navnet Narman blev givet i 1954, da det blev et distrikt. "Fe-tårnene" (Peribacaları) ligger omkring syv kilometer syd for distriktets centrum, lige ved siden af vejen mellem Narman og Pasinler. Ifølge Kulturportalen kaldes området "Feernes røde land" på grund af dets røde farve og usædvanlige landskabsformer. Ministeriet forklarer dannelsen således: Materiale, som floder har transporteret til et sedimentbassin, har ophobet sig over tid, hvorefter regn og vind har eroderet dette sandede jord og efterladt tårne og smalle dale. Oxidation af jern i klipperne har også givet dem deres nuværende røde farve. Den tyrkiske Wikipedia beskriver sedimenterne som sandsten, grus og kalksten fra Neogen-perioden. Det er vigtigt at være forsigtig med alderen. Både Kulturportalen og provinsens kulturafdeling angiver, at dannelsen fandt sted for 2,5 til 3 millioner år siden, mens en nyhed fra provinsstyret nævner et langt større tal. Derfor giver vi ikke et enkelt tal som en endegyldig oplysning i denne artikel; vi baserer os på det interval, som ministeriet angiver. Kulturportalen skriver, at området blev erklæret for et naturmonument i 2018 og beskyttes i henhold til principperne for en nationalpark. Nyheden fra provinsstyret meddeler, at "fe-tårnene" er blevet erklæret for et beskyttet naturområde, at der er tolv forskellige dale i området, og at der arbejdes på at udforme området som en geopark. Den samme nyhed fortæller, at der er bygget en besøgsbygning ved vejen, og at der er en vandresti, der fører ned i dalen og tager cir Klatr ikke på tårnene, rid ikke indgraveringer i overfladen, og fjern ikke sten fra kanterne; området er beskyttet som et naturområde. Der er meget lidt skygge. Det kan være anstrengende at gå der midt på dagen om sommeren, så husk at medbringe vand og en hat. Det bedste tidspunkt at tage billeder er tidligt om morgenen eller sent om aftenen. I det lave lys strækker skyggerne sig, og tårnenes form bliver mere tydelig. Ifølge den tyrkiske Wikipedia har arrangementer og udstillinger arrangeret af Atatürk Universitet bidraget meget til at gøre området kendt, og der afholdes "perpetårnsfestivaler" om sommeren. Du kan eventuelt tjekke kalenderen for arrangementer, før du tager afsted.

**Rejse til Oltu**

Efter Narman fortsætter vejen nordpå mod Oltu. Kulturportalen oplyser, at Oltu ligger 108 kilometer fra Erzurum, og at det er muligt at komme dertil med busser, der afgår fra busstationen i byens centrum. Ifølge den tyrkiske Wikipedia ligger byens centrum i dalen af Oltu Çayı, en af sidefloderne til Çoruh, og ligger i en højde af omkring 1275 meter. Byen ligger på en transitrute, der forbinder Øst-Anatolien med Øst-Sortehavet. Et fort ligger på en klippefyldt bakke over byen; blot det at se det på afstand er nok til at forstå, hvor du er i Oltu. De, der sætter pris på det røde landskab i Narman, kan finde et lignende natursceneri i Oltu. I turistguiden fra provinsens kulturafdeling præsenteres "Regnbuebakkerne" i området, med deres røde, gule, brune og orange lag, som er skabt af forskellige mineraler og oxidation i jorden. Guiden anbefaler dette sted især til naturfotografer, og det anbefales at spørge de lokale myndigheder om vejens tilstand, før du tager afsted.

**Hvad er Oltu-sten?**

Oltu-stenen er et symbol ikke kun for denne by, men for hele Erzurum. Ifølge Oltus distriktsadministration udvindes denne sten kun i Oltu og det omkringliggende område, og udvindingen er vanskelig, reserverne er begrænsede, men bearbejdningen er relativt let, og den giver indkomst til hundredvis af familier. Distriktsadministrationen oplyser også, at det menes, at stenen består af en blanding af træharpiks, ler og lignit, baseret på de plantefossiler, der findes i den. Det tyrkiske Patent- og Varemærkeinstitut har en geografisk indikationsattest for Oltu-stenen, der giver en detaljeret beskrivelse. Ifølge attesten findes "den sorte rav", som Oltu-stenen også kaldes, i lag fra neogen-perioden, i tynde lag på få centimeter. Den er normalt sort, nogle gange mørkebrun, og sjældent grå eller grønlig. Når den er under jorden, er den meget blød, men den hærder, når den kommer i kontakt med luften, og den bliver Stenen fra minen

Ifølge beskrivelsen fra distriktsadministrationen udvindes stenen fra miner, der er beliggende i de nordøstlige områder af distriktet. Det er svært at komme til minerne, og de små tunneler, der er udgravet, har en diameter på omkring 70 til 80 centimeter. Arbejdet udføres med simple værktøjer som skovle, hakker og mejsler. Malmen findes i årer, der er 3 til 10 centimeter tykke, og som ofte er knækkede og fragmenterede. Det tyrkiske patentdokument beskriver også, at stenen udvindes manuelt i de små miner, der kaldes "gallerier". Ifølge den tyrkiske Wikipedia findes der over 300 miner i Oltu. Miner er arbejdsområder, ikke turistattraktioner. Gå ikke ind i de smalle tunneler, og undgå at komme for tæt på mineområderne uden tilladelse. Den bedste måde at se, hvor stenen kommer fra, er at lytte til de lokale håndværkere i værkstederne i distriktet. Stenenes rejse i værkstedet

Det tyrkiske patentdokument beskriver trinene i processen og hjælper dig med at forstå, hvad du vil se i værkstedet. Håndværkeren køber råstenen i en dåse eller i kilo. For at forhindre, at stenen hærder, opbevares den i jorden indtil den skal bruges. Den valgte sten undersøges for fremmedlegemer og revner, og den brækkes i små prismer på en træklods med en sav. Dette trin kræver stor dygtighed for at minimere spild. De skarpe hjørner på de brækkede stykker bearbejdes med en speciel stålkniv. De ventende sten opbevares i en fugtig pose i jorden for at forhindre revner, mens den sten, der skal bearbejdes, holdes fugtig og monteres i en drejebænk. Det sidste trin er polering. Dokumentet beskriver både den traditionelle polering, der udføres med en klud, olie, kridt og trækul fra bøg, og den moderne poleringsmaskine med poleringsfilts. Den polerede sten kan, hvis ønsket, kombineres med guld eller sølv og forvandles til smykker. Ifølge den tyrkiske Wikipedia har dette håndværk i århundreder været udført i små, ofte familieejede værksteder, der er blevet overleveret fra far til søn. Turistguiden fra distriktskulturdirektoratet understreger også, at håndværket er blevet videregivet fra generation til generation, og at der fremstilles mange forskellige produkter af stenen, såsom bønnekæder, halskæder, ringe og mansjetknapper. Distriktsadministrationen skriver også, at besøgende kan møde de lokale håndværkere i værkstederne i Oltu og se processen på tæt hold. At genkende den ægte sten

Den tyrkiske Wikipedia skriver, at sten, der er importeret fra andre steder og har visse ligheder, sælges under navnet "Oltu-sten", men at disse er mere skrøbelige og har forskellige farver. Derfor bør du ikke forhaste dig Offentlig transport er begrænset mellem byerne, så det er mest behageligt at rejse i bil for at opleve hele området. I Oltu kan du nyde lokale specialiteter til frokost; ifølge guiden fra provinsadministrationen kaldes den vertikalt grillet kebab, der tilberedes over trækul, "döner" i flere byer, herunder Oltu. Når du forlader Narman, kan du også lede efter "Narman-sukkerbønner", som er på provinsadministrationens liste over geografiske kendetegn. For at få de seneste oplysninger om åbningstiderne for værkstederne og besøgsforholdene, kontakt de lokale myndigheder i de pågældende byer.

Kilder:

Beliggenhed - Fra Narman's røde jord til Oltu-stenen.

Rejseinformation
ByOltu, Erzurum
TypeKulturel
Dato19. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning