Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye
Besøg til de underjordiske byer Kaymaklı og Derinkuyu på én dag.
Historiske Steder

Besøg til de underjordiske byer Kaymaklı og Derinkuyu på én dag.

Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Mange kender Kappadokien fra oven, fra toppen af de eventyragtige klipper og fra kanten af dalene. Men en af regionens mest fascinerende aspekter ligger under jorden.

Derinkuyu, Nevşehir
Historiske Steder
Radar Editör
19. oktober 2026

Om rejsen

Kapadokya er kendt af mange for sine unikke landskaber, set fra oven, fra toppen af "fe-skorstene" og langs dalene. Men en af regionens mest fascinerende aspekter ligger under jorden. Når du kører sydfra fra Nevşehir mod Niğde, vil du inden for en halv times kørsel støde på to store underjordiske byer: først Kaymaklı, og derefter Derinkuyu. Begge er udhugget i vulkansk tuf, tjener lignende formål, men giver meget forskellige oplevelser, når du udforsker dem. Denne artikel foreslår en rejseplan, der giver dig mulighed for at besøge begge byer på én dag, og beskriver, hvad du skal være opmærksom på i hver by.

Byer skjult under blød sten

Eksistensen af disse strukturer skyldes regionens geologi. Derinkuyu og Kaymaklı er udhugget i lag af tuf, dannet af aske fra gamle vulkanudbrud. Ifølge den engelske Wikipedia er navnet på Derinkuyu på det lokale græske "Malakopia", hvilket sandsynligvis er relateret til det græske ord "malakos", der betyder "blød". Den lette bearbejdelighed af stenen har gjort det muligt for mennesker at bygge i flere niveauer under jorden. På Derinkuyu kommunes hjemmeside understreges det, at denne type konstruktioner er unikke for Kapadokias geologiske dannelse og ikke findes andre steder. Antallet af underjordiske beboelser i regionen er også betydeligt. Kommunens hjemmeside nævner ud over Kaymaklı og Derinkuyu også Özkonak, Mucur, Örentepe, Gümüşkent, Tatlarin, Ovaören og Gökçetoprak, og bemærker, at Kaymaklı og Derinkuyu er de største. Ifølge den tyrkiske Wikipedia er der 36 underjordiske byer i Kapadokya, og Derinkuyu er den største.

Hvornår og af hvem blev de udgravet?

Der er intet entydigt svar på dette spørgsmål, og en ærlig rejseguide skal være åben om dette. Ifølge Derinkuyu kommunes hjemmeside er det ukendt, hvornår byggeriet startede, men der er oplysninger om, at byerne eksisterede i Hitit-perioden, blev udvidet i de efterfølgende århundreder og især blev brugt som tilflugtssteder mod angreb. Kultur- og Turisme Ministeriets museums hjemmeside angiver, at det nederste niveau af Kaymaklı stammer fra Hitit-perioden, mens andre områder blev udgravet og udvidet i romersk og byzantinsk tid, hvilket omdannede det til en underjordisk by. Ifølge den engelske Wikipedia kan de første huler være blevet udgravet af frygierne i det 8. og 7. århundrede f.Kr., og Derinkuyu fik sin endelige form i byzantinsk tid. Det betyder, at de korridorer, du besøger i dag, er resultatet af tilføjelser over århundreder, ikke blot fra én enkelt periode.

Hvordan kommer man derhen?

Begge byer ligger langs hovedvejen, der forbinder Nevşehir med Niğde. Her to af indgangene er placeret inde i byen, mellem husene, og det er ikke tilfældigt, da de underjordiske byer præcis ligger under disse huse. Det første stop er Kaymaklı.

Ifølge ministeriet er Kaymaklı otte etager dyb, og fire af disse etager er oplyste og åbne for besøgende. Byen blev åbnet for besøgende i 1964. Ifølge den tyrkiske Wikipedia nævnes stedet i osmanniske kilder under navnene Anaku eller Enegüp, mens lokalbefolkningen kalder det Eneği. Det, der fanger opmærksomheden hos dem, der besøger Kaymaklı for første gang, er, hvor tæt de overjordiske og underjordiske områder er forbundet. Ifølge den engelske Wikipedia er landsbyens huse bygget omkring næsten hundrede tunneler i den underjordiske by, og disse tunneler bruges i dag som lagerrum, stalde og kældre. I den nederste etage er der en stald. Den tyrkiske Wikipedia giver en logisk forklaring på dette: dyrene blev placeret i den øverste etage, fordi det var svært at føre dem længere ned. Jo længere ned man kommer, desto finder man beboelsesområder, køkkener, proviantlagre og steder til at presse druer, altså vinmarker. I disse etager findes der også udskårne strukturer, der er en del af bebyggelsen. I den tredje etage er der en sten, man absolut skal se: en andesitblok med mange huller. Ifølge den engelske Wikipedia er denne sten skåret ud af et lag af andesit, der blev udvundet under udgravningen af den underjordiske by, og de 57 huller i den blev brugt til at hamre kobber. Den sidste etage, der er åben for besøgende, nås via en meget smal tunnel. Den vigtigste bemærkning om Kaymaklis korridorer er, at de er forskellige fra Derinkuyu. Ifølge den engelske Wikipedia er tunnelerne her lavere, smallere og stejlere. Rummenes layout er også afhængigt af ventilationsskakterne; hvert rum er formet omkring en skakt. Den tyrkiske Wikipedia nævner, at disse skakter blev brugt til både ventilation og kommunikation, og at vandbrøndene blev bygget uden forbindelse til overfladen for at undgå risiko for forgiftning. Når du går, skal du kigge op på loftet og på de gitteråbninger i væggene; det er gennem disse åbninger, at du bedst forstår, hvordan systemet fungerer. I Kaymaklı er der seks sluseporte. Disse er store stenvogne, der er udskåret og formet direkte i klippen, med et hul i midten; de kan rulles fra indersiden for at lukke passagen, og det er næsten umuligt at åbne dem udefra. Når du går forbi en sluseport, skal du kigge ned i hullet og i det rum, der skal bruges til at flytte den; det giver dig en fornemmelse af, at disse byer i virkeligheden er forsvarsanlæg. Om eftermiddagen: Derinkuyu

Når du forlader Kaymaklı og fortsætter ad vejen, an Den engelske version af Wikipedia beskriver, hvordan en person, der boede i området, i 1963, mens han reparerede sit hus, borede igennem en kælderens væg og fandt et rum bagved, og at efter udgravninger blev et netværk af tunneler afsløret. Åbningsdatoen varierer i forskellige kilder: ministeriets museums side angiver 1965, mens den tyrkiske version af Wikipedia nævner 1967. Uanset hvad, har byen været åben for besøgende siden midten af 1960'erne. Det første, der adskiller Derinkuyu fra Kaymaklı, er dybden. Ministeriets side angiver, at byens dybde er omkring otteogfyrre meter. Derimod skriver Derinkuyu kommune, at besøgende kan komme ned til det ottende niveau, som er femogfyrre meter dybt. Den tyrkiske version af Wikipedia forudsiger, at den samlede dybde, når alle de otte niveauer, som i dag er renset, er åbne, kan nå op på otteogfyrre meter, og at antallet af niveauer kan være omkring tolv til tretten. Ministeriets side påpeger, at kun omkring ti procent af byen er tilgængelig for besøgende. Den mest sandsynlige forklaring på disse forskelle er, at byen endnu ikke er fuldt udgravet. Indenfor kan man se stalde, spisekamre, kantiner, køkkener og lagerrum. Den engelske version af Wikipedia nævner, at køkkenerne i dag er udstyret med traditionelle ovne, som stadig bruges i landsbyerne i Kappadokien. På det andet niveau er der en stor sal med et buet loft; ministeriets side bemærker, at denne type loft er sjælden i underjordiske byer. Det, der primært karakteriserer denne oplevelse, er spor af det daglige liv, der blev ført under jorden. Det mest imponerende element i Derinkuyu er ventilationssystemet. Ifølge ministeriets side er en ventilationsskakt, der går ned til femogfyrre meters dybde, også blevet brugt som en brønd. Den engelske version af Wikipedia beskriver, at den primære skakt måler cirka tre meter i bredden og to meter og otteoghalv centimeter i højden, og at åbningerne på de forskellige niveauer aldrig overlapper hinanden. Dette arrangement ser ud til at være bevidst designet for at forbedre luftstrømmen. At hvert niveau kan lukkes individuelt, og at byen kan forsegles indefra med store, runde stendøre, understreger også tanken om forsvar. Både Derinkuyu kommune og den engelske version af Wikipedia anslår, at byen kan huse omkring tyve tusinde mennesker.

**Sammenligning af de to byer:**

Når dagen nærmer sig sin afslutning, kan du placere de to byer side om side i dit sind. Ifølge Derinkuyu kommune er Derinkuyus samlede areal cirka dobbelt så stort som Kaymaklıs, mens Kaymaklı er omtrent halvdelen af Derinkuyus størrelse. Den del af Kaymaklı, der kan besøges, går ned til det fjerde niveau, som er omkring tyve meter dy Kaymaklı er et af de mest besøgte steder i området, og ifølge den tyrkiske Wikipedia var det det mest besøgte sted i Kappadokien i 2023 med over en halv million besøgende. Derfor er timerne før myldretiden mere rolige. En halvanden time er tilstrækkelig til at besøge Kaymaklı. Derefter kan du tage videre til Derinkuyu, spise frokost i byen og besøge den underjordiske by om eftermiddagen. Da Derinkuyu er dybere og har længere trapper, bør du afsætte omkring to timer. Om aftenen kan du, hvis du ønsker det, vende tilbage til Nevşehir og gå en tur gennem byerne og beundre de traditionelle stenhuse.

Praktiske tips:

Begge steder er historiske steder, der er underlagt Kultur- og Turisme Ministeriet. Åbningstiderne varierer afhængigt af årstiden; tjek de aktuelle åbningstider og entrépriser på den officielle museums hjemmeside. Ifølge ministeriets hjemmeside findes der et Kappadokien-museumskort, der dækker museer og historiske steder i Nevşehir og Aksaray; bekræft gyldigheden inden du tager afsted. Korridorerne er smalle, lave og steder visse steder stejle. Tag behagelige og skridsikre sko på, undgå store rygsække og vær forberedt på at bøje dig for at beskytte dit hoved. De smalle tunneler, der fører til de øverste niveauer af Kaymaklı, og trapperne, der fører ned til de nederste niveauer af Derinkuyu, kan være udfordrende for besøgende, der er følsomme over for lukkede rum; at blive på de øverste niveauer vil heller ikke ødelægge oplevelsen. Følg skiltene og gå ikke ind i områder, der ikke er oplyste. Derinkuyu kommune minder også om, at det er vigtigt at følge skiltene fra indgangen. Endelig skal du huske, at disse strukturer er skrøbelige. Nevşehir provinsregerings side om de underjordiske byer understreger, at disse strukturer kræver en omhyggelig bevaringsindsats på grund af den store mængde besøgende og miljøpåvirkninger. Undgå at røre ved væggene, skriv ikke på dem og undgå at erodere stenen, da det er den eneste måde at sikre, at disse byer kan bevares for fremtidige generationer. Kilder:

Beliggenhed - Besøg til de underjordiske byer Kaymaklı og Derinkuyu på én dag.

Rejseinformation
ByDerinkuyu, Nevşehir
TypeHistoriske Steder
Dato19. oktober 2026
KildeRadar Editör
Radar TürkiyeForfatterRadar TürkiyeBesøg kildeRutevejledning