Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye

Yumuktepe og Gözlükule: Niue tusind års historie i Kilikia.

I de tætbefolkede kvarterer i Mersin og Tarsus rejser to grønne bakker sig. De er dækket af fyrretræer, stier og terrasser, og ved første øjekast ligner de ganske almindelige parker.

Radar TürkiyeRadar Türkiye4 Kasım 2026
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Yumuktepe og Gözlükule: Niue tusind års historie i Kilikia.

I de travle områder i Mersin og Tarsus rejser to grønne bakker sig. De er dækket af fyrretræer, stier og terrasser, og ved første øjekast ligner de ganske almindelige parker. Men begge er i virkeligheden fortidsminder, der er opstået gennem årtusinder, hvor bebyggelser er blevet opbygget og nedbrudt på samme sted, lag på lag. Yumuktepe i Mersin og Gözlükule i Tarsus bærer på ni tusinde års menneskelig historie i Kilikia-sletten. Denne artikel beskriver udgravningshistorien af de to bakker, de fund, der er gjort, og hvordan man kan opleve dem i dag. Hvordan opstår en bakke?

Når en landsby, bygget af muddersten og sten, bliver forladt eller ødelagt, forbliver ruinerne på stedet. De, der kommer efter, udjævner resterne og bygger deres nye hjem ovenpå. Efterhånden som denne cyklus fortsætter i århundreder, stiger bebyggelsesområdet gradvist, og der dannes en kunstig bakke i slettens midte. Arkæologer læser hvert lag af denne bakke som en bestemt periode. Det øverste lag er det nyeste, og jo længere ned man går, jo ældre perioder afsløres. Kilikia-sletten, det der i dag er Çukurova, var et ideelt sted for denne type bebyggelser. Universitetet i Boğaziçi beskriver på sin udgravningsside, at denne frugtbare slette er dannet af sedimenter, der er transporteret af floderne Berdan, Seyhan og Ceyhan. Den samme kilde nævner, at sletten var et vigtigt knudepunkt mellem det centrale Anatolien og Middelhavet via Kilikia-portene. Yumuktepes placering

Ifølge teksten fra Mersin Provincial Directorate of Culture and Tourism på Kulturportalen ligger Yumuktepe-bakken cirka en kilometer nordvest for Mersins centrum. I dag ligger bakken i Toroslar-distriktet, i Demirtaş-kvarteret, ved siden af Müftü Deresi-floden. Portalen beskriver den som en bakke, der har været beboet uafbrudt fra den neolitiske periode til i dag. Siden for Mersin Arkæologimuseum beskriver også Yumuktepe som en bakke, der har været beboet uafbrudt i ni tusinde år. Udgravninger fra Garstang til i dag

Udgravningerne på Yumuktepe begyndte for første gang i 1936. Den britiske arkæolog John Garstang og hans team fandt redskaber fra den neolitiske periode i de udgravninger, de foretog langs Müftü Deresi-floden på bakkens vestlige side. Udgravningerne blev afbrudt i 1939 og genoptaget i 1946-1947. Garstang identificerede 33 lag på bakken. Udgravningerne blev genoptaget i 1993 under ledelse af professor Veli Sevin fra Kulturministeriet og Istanbul Universitetets Fakultet for Humaniora. Ifølge oplysninger fra portalen blev arbejdet fortsat af Dr. Efter den kalkolitiske periode blev bebyggelsen omgivet af mure. Under det hittitiske imperium blev der bygget stærke mure, og disse mure beskyttede byen indtil omkring år 1200 f.Kr. Byen blev i denne periode ramt af en stor brand. Yumuktepe er især kendt for sine forhistoriske bebyggelser, men ifølge portalen var det også et vigtigt center, forstærket af mure med mindst tre bygningslag, i perioden fra det 10. til det 13. århundrede. Den nuværende tilstand af bakken beskrives også ærligt i samme tekst. Terrasser er blevet anlagt, og der er blevet plantet træer, men oversvømmelser fra den å, der løber forbi, og visse bygningsprojekter har beskadiget udgravningsområderne og lagene. I dag ser man, når man bestiger bakken, de terrasserede skråninger og fyrretræerne, men ikke udgravningshullerne. Gözlükule er den første bebyggelse i Tarsus.

Gözlükule-bakken i Tarsus blev ifølge Kulturportalen grundlagt i den neolitiske periode, for omkring 9000 år siden. Bakken ligger i dag i Gözlükule-kvarteret i Tarsus og er beliggende i selve bymidten. Ifølge Bogazici Universitetets udgravningsside udgør den det højeste punkt i byen og ligger mere end tyve meter over sletten. Fra toppen kan man se Berdan-flodens delta og Taurus-bjergene. Den samme kilde nævner, at Berdan-floden ændrede løb under den byzantinske kejser Justinian og i dag løber langs bakken. Ifølge Kulturportalen blev Gözlükule brugt som Tarsus' havn i antikken. Siden om Kleopatra-porten i Tarsus knytter denne havn til byens mest berømte fortælling. Ifølge fortællingen ankom Kleopatra med skibe til Tarsus i år 41 f.Kr. for at mødes med den romerske general Antonius, og hun blev modtaget i havnen, som dengang var Gözlükule. I dag er kysten så langt væk, at det er svært at forestille sig, at bakken var en havn. Hetty Goldman og kvindelige arkæologer.

Ifølge Bogazici Universitetets udgravningshistorik blev de første systematiske undersøgelser af Gözlükule udført af et amerikansk team under ledelse af Hetty Goldman. Teamets mål var at forstå den hittitiske indflydelse i regionen og at undersøge den mulige forbindelse mellem Ahhiyawali, der er nævnt i hittitiske skriftlige kilder, og den egeiske mykæniske civilisation. Teamet begyndte med overfladeundersøgelser i området i 1930'erne og foretog prøveudgravninger i Gözlükule. Udgravningerne begyndte i 1935 med støtte fra Bryn Mawr College, det amerikanske institut for arkæologi og Harvard Fogg Museum. Arbejdet koncentrerede sig om to områder, der blev kaldt A og B. I område A, Udgravningens historie fremhæver en særlig egenskab ved holdet: størstedelen af de involverede arkæologer var kvinder, hvilket var usædvanligt for den tid. Udgravningerne blev afbrudt under krigsårene. I 1947 vendte Goldman tilbage til Tarsus med et nyt team og undersøgte de tidligste bronzealderlag, hvor de mest intakte lag var bevaret. På grund af Goldmans sygdom overtog Goell ledelsen af udgravningen i 1948, og der blev arbejdet på niveauer fra den tidlige bronzealder I, den kalkolitiske og den neolitiske periode. Med sæsonen i 1948 blev udgravningerne afsluttet. Resultaterne blev udgivet af Princeton University i 1950'erne i tre bind, og de er stadig blandt de vigtigste referencelitteraturer inden for anatolsk arkæologi. Fund fra Gözlükule:

Kulturportalen skriver, at der er blevet identificeret bebyggelsesmønstre fra den neolitiske periode til den islamiske periode på bakken. Der er blevet fundet gipsfragmenter fra den neolitiske periode, obsidiænsværktøjer, pilehoveder, små spyd og keramik. Fra den kalkolitiske periode er der blevet afdækket gravhuse og lag af huse, der er bygget i samme arkitektoniske stil oven på hinanden. Fra bronzealderen er der blevet fundet våben, segl og huse af sten og muddersten med rektangulær plan. Portalen nævner også et lille fragment af en aftale mellem kong Isputahsu af Kizzuwatna og den hittitiske konge Telepinu, samt Isputahsus segl. Ifølge portalen udstilles fundene fra Gözlükule på Adana Museum.

Ny udgravningsperiode:

I 2001 iværksatte Boğaziçi Universitet et nyt projekt i samarbejde med Bryn Mawr College. Ifølge udgravningsstedet bestod den første fase, fra 2001 til 2006, af bevaring og afgrænsning af bakken, digitalisering af materialer fra Goldmans periode, topografiske og geofysiske målinger samt overfladeundersøgelser. Den første udgravningssæson fandt sted i 2007. Udover udgravningssæsonerne blev der også udført arbejde i depoterne, hvor fundene og de indsamlede data blev undersøgt. Ifølge stedet fortsatte udgravningerne i 2017 i lag fra den tidlige islamiske periode, den klassiske periode og den sene bronzealder. Ifølge en registrering fra Tarsus Museum er udgravningerne blevet udført af professor Dr. Aslı Özyar og hendes team fra Boğaziçi Universitet. Forskningscentret, som universitetet har i Tarsus, er også en interessant bygning. Ifølge udgravningsstedet er centret blevet etableret ved at omdanne en gammel bomuldsspinnerifabrik, der havde mistet sin betydning, og dette projekt blev i 2019 tildelt en arkitekturpris.

Hvordan man besøger de to bakker:

Det er muligt at besøge de to bakker på samme dag. Det vigtigste at se i Gözlükule er sletten, som kan ses fra toppen af bakken. Det er en god idé at forestille sig, hvor den gamle havn lå. Man må ikke gå ind i udgravningsområderne på bakken, og man skal overholde skiltene og hegnene. For at få de seneste oplysninger om museets åbningstider, skal du besøge den officielle hjemmeside. Om sommeren er det mere behageligt at besøge stedet om morgenen eller om aftenen, da solen kan være meget stærk på sletten.

Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar