Den Underjordiske Cisterne.

Yerebatan Cisternen er en af de vigtigste kulturarvssteder, hvor man kan opleve spor af det storslåede Istanbul. Denne store underjordiske cisterne blev bygget af den østromerske kejser Justinian I (527-565) og er kendt som "Yerebatan Paladset" blandt befolkningen på grund af de utallige marmorsøjler, der stiger op fra vandet. Strukturen, der på latin kaldes "Cisterna Basilica", kaldes også "Basilika Cisternen", da der tidligere lå en Stoa-basilika på stedet. Yerebatan Cisternen er den største overdækkede cisterne i byen med en kapacitet på 80.000 tons vand og adskiller sig fra andre overdækkede cisterner ved at have flere genbrugte bygningsdele. Den er en enorm struktur, der dækker et areal på ca. 10.000 m2, med en længde på 140 meter og en bredde på 70 meter. Ifølge skriftlige kilder forsynede Yerebatan Cisternen, som i århundreder dækkede byens vandbehov ved at distribuere vand fra vandveje og regnvand til det store palads, hvor kejserne boede, og de omkringliggende bygninger, også vand fra Hadrianus-akvedukten, en af de historiske vandveje. Inde i cisternen er der 336 søjler, hver 9 meter høj. Disse søjler er placeret med 4,8 meters mellemrum og danner 12 rækker med 28 søjler i hver. De fleste af søjlerne, som er udskåret af forskellige typer marmor, består af et enkelt stykke, mens nogle er sammensat af to stykker. Søjlernes hoveder har forskellige karakteristika. Nogle afspejler "korintisk" stil, mens andre har enkle, udsmykningsløse hoveder. Det er observeret, at de fleste af søjlerne i cisternen er cylindriske, med undtagelse af nogle få, der er kantede eller ribbede. Cisterneens vægge, der er 4,8 meter tykke og bygget af mursten, og gulvet, der også er belagt med mursten, er dækket af et tykt lag af mørtel, hvilket gør dem vandtætte. Efter erobringen af Istanbul i 1453 blev den historiske cisterne brugt i et stykke tid til Topkapı-paladsets behov, og det er Petrus Gyllius, som ikke forsømte at tælle søjler i strukturen, registrerede hele 336 søjler og noterede sig i sin undersøgelse, at der var mange brønde i toppen af cisternen. Gyllius' sætning: "De trækker vand op med spande; endda graver de i cisternen, belyser den med lanterner og fisker. Fra brøndene slipper der luft og lys ind i cisternen, og fiskene svømmer i lyset," vidner om, at befolkningen i området på det tidspunkt var "bekendt" med cisternen. Yerebatan-cisternen, som blev restaureret for første gang i perioden under Sultan Ahmed III og for anden gang i perioden under Sultan Abdulhamid II, har gennemgået yderligere restaureringer i de efterfølgende år. I perioden 1955-1960 blev 9 søjler, der var i risiko for at knække, dækket med et tykt lag beton for at stabilisere dem. I løbet af de omfattende restaurerings- og rengøringsarbejder, som Istanbul Storbykommune udførte i perioden 1985-1987, blev blokke med relieffer af Medusa-hoveder opdaget, som er et af Yerebatans vigtigste symboler. Af de Medusa-hoveder, der blev brugt som søjlebunde, er det, der er placeret i vestenden af strukturen, vendt omvendt, mens det i østenden er placeret vandret. Medusa-hovederne, som er et af de mest unikke eksempler på romersk skulpturkunst og som vækker stor interesse hos besøgende, er også genstand for mange myter. Ifølge en myte er Medusa en af de tre Gorgoner, der er kvindelige monstre i den græske mytologi. Medusa, en af disse tre søstre, har slangehoveder og har evnen til at forvandle dem, der ser på hende, til sten. Ifølge en anden fortælling er Medusa en pige, der er kendt for sine sorte øjne, lange hår og smukke krop. Medusa er forelsket i Perseus, søn af Zeus. Samtidig er Athena også forelsket i Perseus og er jaloux på Medusa. Derfor forvandler Athena Medusas hår til slanger. Fra nu af vil alle, der ser på Medusa, blive forvandlet til sten. Senere hugger Perseus Medusas hoved af og bruger hendes kraft til at besejre mange fjender. Efter restaureringen blev Yerebatan-cisternen åbnet for offentligheden som et museum i 1987 med etableringen af en udstillingsplatform af Istanbul Storbykommune og har siden været vært for forskellige nationale og internationale arrangementer. Dette mystiske sted, som er en integreret del af rejseprogrammer i Istanbul, er blevet besøgt af mange fremtrædende personer, herunder den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton, den tidligere hollandske premierminister Wim Kok, den tidligere italienske udenrigsminister Lamberto Dini, den tidligere svenske premierminister Göran Persson og den tidligere østrigske premierminister Thomas Klestil. Yerebatan-cisternen Museum, som blev genåbnet den Medusa-hovedet i Cisternen: De fleste af søjlerne i cisternen er cylindriske, med undtagelse af nogle få, der er kantede eller med riller. De to Medusa-hoveder, der fungerer som baser under to søjler i det nordvestlige hjørne af cisternen, er mesterværker fra romersk skulpturkunst. Det er ukendt, hvilke strukturer Medusa-hovederne stammer fra, og hvordan de blev bragt hertil. Forskere mener generelt, at de blev bragt hertil under konstruktionen af cisternen, udelukkende med det formål at fungere som søjlebuer. Ikke desto mindre har dette synspunkt ikke forhindret oprettelsen af legender omkring Medusa-hovederne. Ifølge en legende er Medusa en af de tre Gorgoner, der er kvindelige monstre i den græske mytologi. Af disse tre søstre har Medusa evnen til at forvandle dem, der ser på hende, til sten. En teori er, at billeder og skulpturer af Gorgoner blev brugt til at beskytte store bygninger og særlige steder, og at placeringen af Medusa-hovedet i cisternen er et eksempel på dette. En anden historie fortæller, at Medusa var en smuk pige med sorte øjne, langt hår og en flot krop. Medusa var forelsket i Zeus' søn, Perseus. Samtidig var Athena også forelsket i Perseus og jalous på Medusa. Derfor forvandlede Athena Medusas hår til slanger. Fra det øjeblik forvandlede alle, der så på Medusa, sig til sten. Senere huggede Perseus Medusas hoved af og brugte dens kraft til at besejre mange fjender. Derfor blev Medusa-hovedet indlagt i sværdhåndtag i Byzans og placeret omvendt på søjlebuer (for at forhindre, at dem, der så på dem, blev forvandlet til sten). En anden historie fortæller, at Medusa kiggede i et spejl og forvandlede sig selv til sten. Derfor har billedhuggeren, der skabte statuen her, afbildet Medusa i tre forskellige positioner, afhængigt af lysets refleksionsvinkler.

Kilde: kultur.istanbul — https://kultur.istanbul/yerebatan-sarnici-muzesi/