Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye

Uşak-tæppe.

Når man går rundt i renæssancens sale på europæiske museer, vil man ofte, hvis man lægger mærke til det, se et tæppe med enten en mørkeblå og rød dekoration eller en ottekantet stjerne.

Radar TürkiyeRadar Türkiye4 Kasım 2026
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Uşak-tæppe.

Mens du går gennem renæssancens sale i europæiske museer, og du kigger nøje på et tæppe enten på et bord eller foran en trone, vil du ofte se et tæppe med blå og røde medaljoner eller en ottekantet stjerne. En betydelig del af disse tæpper er blevet vævet i Uşak og omegn. Uşak-tæppet er i dag et produkt, der er beskyttet af en geografisk betegnelse, men dets sande identitet er en historie om håndværk og handel, der strækker sig fra Anatolien til Europa i århundreder. Denne tekst beskriver, hvordan man genkender et Uşak-tæppe, hvor det kommer fra, og hvordan man kan følge sporene af denne tradition i byen.

Den tyrkiske provins Uşak's kultur- og turistministerium skriver, at det var i det sekstende århundrede, at Uşak og omegn blev centrum for den anden og sidste storhedstid for det tyrkiske tæppevæveri. En artikel af kunsthistorikeren Nurcan Perdahçı i "Trakya Üniversitesi Sosyal Bilimler Dergisi" følger den samme linje: den første storhedstid var præget af anatolsk seljuk-tæpper med solide geometriske motiver, mens den anden periode begyndte med Uşak-tæpper, der var kendetegnet ved kompositioner med medaljonger. Ifølge Perdahçı er Uşak-tæpper den største og mest kendte gruppe inden for tyrkiske tæpper, men i europæiske arkiver nævnes navnet Uşak sjældent; der omtales dem blot som "tyrkiske tæpper". En undersøgelse, der er udgivet i TTK's "Belleten"-magasin, beskriver, hvordan tæppevæveriet i denne region var forbundet med forskellige tyrkiske stammer og nomader, såsom Kınıklı, Kaçar, Karakeçili og Tekeli. Oprindeligt var vævningen et arbejde, der foregik inden for hjemmet: hver familie vævede de tæpper, måtter og uldtæpper, de havde brug for til sig selv og deres døtre. I det sekstende århundrede blev dette håndværk omdannet til en produktionsgren på grund af stigende bestillinger.

**To store familier: Medaljonger og stjerner**

Den geografiske betegnelse, der er registreret hos det tyrkiske patent- og varemærkekontor, definerer to hovedtyper af Uşak-tæpper: Uşak-tæpper med medaljonger og Uşak-tæpper med stjerner. Tæpperne med medaljonger er den vigtigste gruppe, og der er eksempler, der er op til ti meter lange. De har runde medaljonger i midten og spidse, trekantede medaljonger på siderne, og kompositionen antyder uendelighed; tæppets kant virker som et udskåret stykke af denne uendelige orden. Ifølge registreringen er de bedste eksempler af medaljong-Uşak-tæpper, der blev produceret fra det sekstende århundrede til midten af det attende århundrede, dem med mørke røde og Europæiske afbildninger af tæpper

Det var malerkunsten, der gjorde Uşak-tæpperne berømte i Europa. Perdahçı skriver, at disse tæpper blev afbildet hyppigt og med stor detaljerigdom i europæiske malerier fra midten af det femtende århundrede til slutningen af det attende århundrede. I tæppehistorien er der nogle typer, der er opkaldt efter de malere, der afbildede dem. De små, geometriske tæpper, der ofte ses i malerierne af den tyske maler Hans Holbein, kaldes Holbein-tæpper. En anden type er opkaldt efter den italienske maler Lorenzo Lotto, da de ofte forekommer i hans malerier. Perdahçı forbinder begge disse typer med regionen Uşak. Ifølge Uşak Provincial Kultur- og Turismeafdeling spredte berømmelsen af Uşak-tæpperne til hele Europa i slutningen af det sekstende århundrede, og adelsfamilier begyndte at bestille Uşak-tæpper med deres egne våbener. Afdelingen bemærker også, at der findes et stort antal af disse tæpper i europæiske museer. Tæpperne var også efterspurgte i det osmanniske hovedstad; ifølge optegnelser citeret af Perdahçı blev der i 1726 bestilt et Uşak-tæppe til Topkapi-paladset.

Vejen til Izmir-havnen

Uşak-tæpperne blev transporteret til Izmir for at nå havet. Perdahçı beskriver, hvordan tæpperne, der blev bragt til tæppemarkedet over Dokuzsele-broen i Uşak om morgenen, fangede opmærksomheden hos de engelske handelsfolk i Izmir, og tæpperne blev derefter sendt til Izmir med kameler. Ifølge studiet i Belleten blev tæpperne i det sekstende århundrede transporteret til Europa med vogne, på kamelrygge og på hesterygge. Først var det englænderne, derefter hollænderne, de italienske fyrstedømmer, østrigerne og tyskerne, der begyndte at købe Uşak-tæpper i Izmir. Samme studie giver også oplysninger fra det nittende århundrede. I 1840'erne var Uşak-tæpper en af byens vigtigste økonomiske aktiviteter, og en af de vigtigste handelsvarer i Izmir-havnen. I 1870'erne blev tre fjerdedele af al tæppeproduktionen i Anatolien produceret i denne by. Tæppeproduktionen var på den tid en vigtig indtægtskilde for mange familier; mændene beskæftigede sig med uld og tekstil, mens kvinderne forsørgede deres familier ved at væve tæpper. Spinderier og farverier opstod også som en del af denne økonomi. Ifølge studiet i Belleten var der blandt de 220 tæppeprøver, der blev sendt til den første store internationale udstilling, Sergi-i Umumi-i Osmani, som blev afholdt af Ushak-tæppets berømmelse var så stor, at flere britiske industriledere i 1893 rejste til Ushak og overtog fire dygtige vævere med løfte om højere løn, og bragte dem til England. Arbejdet bemærker, at den store efterspørgsel, der begyndte i det 18. århundrede, også førte til en forringelse af mønstrene. Hvad garanterer et geografisk mærke?

Ushak-tæppet er i dag registreret som et geografisk oprindelsesmærke under nummer 152 hos det tyrkiske Patent- og Varemærkemyndighed. Ansøgningen, som blev indgivet af Ushak Handels- og Industrikammer den 7. januar 2010, blev offentliggjort i den officielle gazette den 16. maj 2011; registreringsdatoen er 7. februar 2012, og det geografiske område er provinsen Ushak. Dokumentet beskriver produktets tekniske egenskaber i detaljer. Knudeformen er den tyrkiske knude, og den omtales som "Ushak-dobbeltknude" i dokumentet; i denne symmetriske knude føres hver knude gennem to uafhængige tråde og forbindes til begge. Antallet af knuder pr. kvadratmeter ligger mellem 675 og 2000, og hårets højde holdes mellem fem og syv millimeter. Trådene er enten håndspundne tråde eller semi-kamgarn produceret ved hjælp af Kirman-teknikken; råmaterialet er 100% uld. Der er to metoder til farvning: plantebaseret farve og metal kompleksfarve. Vævningen foregår på jernvæve, hvor længden varierer afhængigt af tæppets størrelse. Ifølge dokumentet er tæppets mest karakteristiske træk stadig mønstrene. Kontrollen udføres under ledelse af Ushak Handels- og Industrikammer; et udvalg bestående af tre personer – en repræsentant fra Ushak Universitet, Ushak Kultur- og Turismeafdeling og en person udpeget af kammeret – inspicerer årligt antallet af knuder, knuden, trådene, farven og mønsteret, samt ved klager.
Et spor af traditionen i Ushak

For at opleve tæppevævningen tæt på kan du besøge Dokur Huset. Ifølge markedsføringsmaterialet fra Kultur- og Turismeafdelingen er denne bygning, som Ushak Kommune har restaureret for at bevare det originale materiale, omkring 180 år gammel og åbnede i 2010. Den indeholder fyrre tæppevæve. Her holdes kunsten at væve de Ushak-tæpper i live, som er afbildet på malerier af europæiske kunstnere. Før du besøger, skal du undersøge besøgsbetingelserne og åbningstiderne hos den organisation, der driver stedet, eller hos Kultur- og Turismeafdelingen.
Traditionen om vævning er ikke kun begrænset til tæpper. Afdelingen skriver, at kilim-tæpper, der er vævet i distriktet Eş Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar