Hvordan blev "fe-skorstenene" dannet? Kappadokiens vulkaniske historie.
Alle, der besøger Kappadokien for første gang, stiller det samme spørgsmål: Hvordan er disse "stensopper" blevet dannet – disse slanke søjler med en mørk top? Svaret ligger ikke i én enkelt begivenhed, men i to forskellige historier, der strækker sig over millioner af år.
Log ind for at synes godt om og bedømme

Her besøgende i Kappadokien stiller det samme spørgsmål: Hvordan er disse "fe-tårne" opstået – disse slanke søjler med en mørk "hat" øverst? Svaret ligger ikke i én enkelt begivenhed, men i to forskellige historier, der strækker sig over millioner af år. Den første er historien om ilden, altså vulkanerne, der dækkede området med et tykt lag af aske og sten. Den anden er historien om vand og vind, der langsomt udskabte dette lag og gav det dets nuværende udseende. I denne artikel fortæller vi disse to historier, baseret på geologers arbejde, og viser derefter, hvordan man kan "læse" fe-tårnene på stedet.
Kappadokien ligger på et plateau med en gennemsnitlig højde, der overstiger 1000 meter, og vulkanbjerge gennembryder dette flade område. Ifølge en artikel af Mehmet Çobankaya fra Direktoratet for Mineralforskning og -udforskning er de to største vulkaner i området Erciyes med en højde på 3916 meter og Hasandağı med en højde på 3268 meter. Erciyes' centrale kegle er blevet slukket og eroderet, og den størknede lava, der fyldte selve skorstenen, udgør det nuværende topmøde. Hasandağı er derimod blevet påvirket af erosion i langt mindre grad og er en vulkan med et relativt nyt udseende. Nevşehir-guvernørens side om geologisk arv beskriver, hvordan udbrud omkring Erciyes, Hasandağı og Göllüdağ har efterladt omfattende lag af aske, tuf og lava i området. Udover de store vulkaner findes der også mindre og kortere strukturer. Çobankaya skriver, at der i nærheden af distrikterne Acıgöl og Kuyulutatlar findes mange lavakegler, der har bevaret deres oprindelige form, og at Acıgöl-maaren er et godt eksempel på en maar med sin form og sit udseende. I samme artikel angives den omtrentlige alder af den riolit-dom, der tilhører det vulkaniske system i Acıgöl, til at være omkring 70.000 år. Det betyder, at Kappadokiens vulkanske fortid ikke er en fjern myte, men en proces, der har varet indtil relativt nylig tid i geologisk skala.
Sten født af aske
Det primære materiale, der udgør fe-tårnene, er tuf og ignimbrit. Tuf er en porøs og let sten, der dannes, når vulkansk aske sætter sig og størkner. Ignimbrit er sedimentet, der efterlades af pyroklastiske strømme – det vil sige skyer af varm aske, gas og sten, der løsriver sig fra en vulkan og hurtigt strømmer ned ad skråningerne. Navnet er givet af den newzealandske geolog Patrick Marshall, og ordet kombinerer de latinske ord for "ild" og "regn". Fordi disse strømme stadig er meget varme, når de sætter sig, kan deres partikler delvist smelte Urğup-formationen og lagene gennem tiden
Når man ser på skråningerne mellem Urğup og Göreme, er de farverige lag faktisk registreringer af adskilte vulkanudbrud, der er stablet oven på hinanden. Ifølge en ph.d.-afhandling, udarbejdet af M. Naci Sayın ved Middle East Technical University under vejledning af Vedat Toprak, findes der otte almindelige ignimbrit-formationer i Urğup-området. Fra bunden til toppen er disse: Kavak, Zelve, Sarımaden Tepe, Cemilköy, Tahar, Gördeles, Kızılkaya og Valibaba Tepe ignimbrit. De i afhandlingen angivne dateringer viser, at disse lag er dannet i et tidsrum, der begyndte for omkring fjorten til ni millioner år siden og fortsatte indtil for tre millioner år siden. De pattedyrfossiler, der findes i sedimenterne mellem lagene, er også i overensstemmelse med disse aldre. Der cirkulerer meget forskellige tal om alderen på "fe-tårnene" (peribacaları). Hvis vi baserer os på videnskabelige undersøgelser, er de bjergarter, der bærer fe-tårnene, dannet for millioner af år siden, mens selve fe-tårnene er resultatet af erosion af disse bjergarter på et senere tidspunkt. I en af de ældre undersøgelser, der er opsummeret i Sayın's afhandling, påpeger geomorfologen Sür, at de nuværende landskabsformer i vid udstrækning er blevet formet i kvartærperioden under et semi-tørt klima. Den Internationale Union for Geologiske Videnskaber har også inkluderet Kapadokias miocæne ignimbrit-lag i sin første liste over 100 geologiske kulturarvsområder, som blev udgivet i oktober 2022.
Hvordan beskytter "hatten" selve "tårnet"?
Fe-tårnene udvikler sig på steder, hvor der findes et stykke hårdere bjergart oven på en blødere bjergart. Regnvand og oversvømmelsesvand trænger ind i revnerne i det overfladiske, hårde lag og udvasker den bløde tuf nedenunder. Den del af den hårde bjergart, der ligger lige under toppen, er beskyttet mod vand og forbliver stående. Over tid dannes der en konisk form under den hårde top. Når toppen falder af, er den beskyttede koniske form udsat og eroderer hurtigt og forsvinder. Derfor er hvert fe-tårn, man ser i dag, i virkeligheden et kort øjeblik i en lang proces. Hvad den bjergart er, der udgør "hatten", har også været genstand for diskussion. Ifølge de undersøgelser, der er nævnt i afhandlingen, hævdede Chaput i 1947, at "hattene" var lavet af basalt, mens Sür talte om basaltiske og andesitiske lavastrømme. En undersøgelse fra Baba og kolleger fra 2005 angiver, at "hattene" i Kavak ignimbrit er dannet af sammenv For ignimbrit-formationerne i Kavak er de mest gunstige områder for dannelsen af "fe-tårne" med hældninger mellem fire og sytten grader. For Zelve er det hældninger mellem to og tretten grader, og for Cemilköy er det hældninger mellem otte og tyve tre grader. Et af de mest interessante resultater af undersøgelsen er, at "fe-tårnene" kun udvikler sig regelmæssigt i fire af de otte ignimbrit-lag. Disse er Kavak ignimbrit, overgangen mellem Kavak og Zelve, Zelve ignimbrit og Cemilköy ignimbrit. De andre lag producerer enten slet ingen "fe-tårne" eller kun i begrænset omfang, som det er tilfældet i Tahar og Gördeles. I overgangen mellem Kavak og Zelve består "stammen" af Kavak ignimbrit, mens "toppen" består af den nederste del af Zelve ignimbrit, og der er et tyndt sedimentlag imellem de to.
**Målinger af "fe-tårne"**
Forskerne har målt "fe-tårnene" direkte i terrænet og har identificeret to hovedtyper. Den ene type består udelukkende af en "top", mens den anden type har en separat "stamme" under "toppen". "Fe-tårnene" i Zelve og Cemilköy er eksempler på den første type. De målte "fe-tårne" har en bunddiameter på mellem 9,7 og 13,7 meter og en højde på mellem 8,41 og 21,73 meter. Hældningerne er mellem 60 og 70 grader, og "fe-tårnene" i Zelve er steilere end de andre. Afstanden mellem "fe-tårnene" er mindst 5,45 meter i Zelve og op til 42,72 meter i Kavak. I Sürs studie angives en værdi på 25 til 30 meter for de højeste "fe-tårne". Göreme kommune angiver, at nogle af klippefremspringene i Aşk Dalen når op til 50 meter. Denne forskel kan skyldes forskelle i de målte eksempler og definitioner.
**Klimaet forklarer, hvorfor "fe-tårnene" primært findes i Kappadokien.**
Området har et semi-tørt klima, og den gennemsnitlige nedbør omkring Göreme er på omkring 380 millimeter om året. Vegetationen er sparsom, undtagen langs floderne. Da der ikke er rødder til at holde på jorden, løber kraftige regnskyl ned ad skråningerne som oversvømmelser. Når tuf-plateauerne gennemskæres af floder, dannes stejle dale, og udskylninger i skråningerne omdannes over tid til søjler med eller uden "hatte".
**Hvor kan man se dem?**
Nevşehir Valighedens side om "fe-tårne" nævner, at disse formationer især er koncentreret omkring Göreme, Uçhisar, Çavuşin, Paşabağları og Zelve. Et af de bedste steder at observere den geologiske proces På grund af disse ligheder kaldes dalen også "drømmedalen". Kultur- og turistdirektoratet har omkranset nogle af klippeformationerne med hegn for at beskytte dem. De tre "skønheder" ved indgangen til Ürgüp består af tre sammenhængende "fe-skorstene" og er kendt som mor, far og barn. I Bağlıdere-dalen, der også er kendt som "Kærlighedsdalen", kan du ifølge Göreme kommune se lange, slanke "fe-skorstene" under en vandretur på cirka fem kilometer. En sårbar arv.
Provinsregeringen understreger, at den naturlige erosion fortsætter i dag, og at "fe-skorstenene" er følsomme over for ændringer i klimaet og menneskelig påvirkning. Nedbør, temperaturændringer og vind fortsætter med at omforme klipperne. Derfor er det vigtigste, besøgende kan gøre, at undgå at fremskynde processen. Bestig ikke "fe-skorstenene", skrab ikke indgraveringer i dem, og gå ikke uden for de afmærkede stier. Som guiderne i Devrent påpeger, er disse formationer smukke, når de betragtes på afstand. Tag en lille liste med spørgsmål med dig, når du går rundt. Hvilken farve har toppen? Er den mørkere end resten af kroppen? Er der en indsnævring under toppen? Består "fe-skorstenen" kun af toppen, eller bærer den en separat krop under toppen? Er de "fe-skorstene", der står side om side på skråningen, placeret langs den samme revlinje? Svarene på disse spørgsmål stemmer nøje overens med de detaljer, som geologer har målt i årtier. Farveforskellen mellem lagene er mere tydelig om morgenen og om aftenen, når lyset kommer vandret. På den måde bliver et landskabsfoto en lille lektion om vulkaners og vandets fælles arbejde over millioner af år.
Kilder:
- Mehmet Çobankaya, Volkanik Yapılar ve Kapadokya Bölgesinden Örnekler, MTA Doğal Kaynaklar ve Ekonomi Bülteni 22 (2016), https://www.mta.gov.tr/dosyalar/images/dogalkaynaklar/makaleler/512/tr_20221025145812_512_4_d90a31cf.pdf
- M. Naci Sayın, Fairy Chimney Development in Cappadocian Ignimbrites, ODTÜ doktora tezi (2008), https://open.metu.edu.tr/bitstream/handle/11511/17659/index.pdf
- M. Naci Sayın og Vedat Toprak, "Udviklingen af fe-tårnene i Kappadokiens ignimbritområder," resumé, Ingeniørforeningen for Geologer, https://www.jmo.org.tr/resimler/ekler/e6695f88e663001_ek.doc
- Nevşehir Kommune, Fe-tårnene, https://nevsehir.gov.tr/peribacalari
- Nevşehir Kommune, Geologisk arv, https://nevsehir.gov.tr/jeolojik-miras
- Nevşehir Kommune, Kappadokiens dale, https://nevsehir.gov.tr/kapadokya-vadileri
- Göreme Kommune, Dale, https://www.goreme.bel.tr/tr/vadiler-1758438144
- Tyrkiske Museer, Zelve Paşabağları Arkæologiske Sted, https://www.turkishmuseums.com/museum/detail/2211-nevsehir-zelve-pasabaglari-archaeological-site/2211/4
- Haber7 (AA), Devrent-dalen, en portal til en fantasiverden, https://www.haber7.com/nevsehir/2395203-hayal-dunyasina-acilan-vadi-devrent
- Haber7 (AA), Kappadokiens symbol oplever et stort antal besøgende, https://www.haber7.com/seyahat/haber/3034249-kapadokyanin-simgesi-ziyaretci-akinina-ugruyor
- Wikipedia, Tuf, https://tr.wikipedia.org/wiki/T%C3%BCf
- Wikipedia, Kappadokien, https://en.wikipedia.org/wiki/Cappadocia
- Wikipedia, Ignimbrit, https://en.wikipedia.org/wiki/Ignimbrite
- Wikipedia, Göreme Historiske Nationalpark, https://en.wikipedia.org/wiki/G%C3%B6reme_Historical_National_Park
Kommentarer
Skriv den første kommentar
