Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye

Mersin Sofrası: Fra Tantuni til Kerebiçe.

For dem, der besøger Mersin for første gang, er det ofte en "dürüm" (en type wrap) der introducerer dem til byen. "Tantuni" er en ret, der er tæt forbundet med Mersins navn, men Mersins kulinariske udvalg er meget mere omfattende end blot én ret.

Radar TürkiyeRadar Türkiye4 Kasım 2026
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Mersin Sofrası: Fra Tantuni til Kerebiçe.

Her besøgende til Mersin bliver ofte introduceret til byen gennem en "dürüm" (wrap). Tantuni er en ret, der er tæt forbundet med byens navn, men Mersins kulinariske udvalg er meget mere omfattende end blot én ret. Hummus og kebab fra Tarsus, yoghurt lavet af gædemælk fra Silifke, bananer fra Anamur, abrikoser og olivenolie fra Mut, og "kavut", en traditionel ret fra Bozyazı, er alle en del af dette kulinariske udvalg. Denne artikel, baseret på listen over geografisk beskyttede produkter fra Mersin Kultur- og Turismeafdeling, udforsker provinsens køkken, distrikt for distrikt, og tilbyder forslag til dem, der ønsker at smage disse delikatesser på stedet og i sæson.

**Hvad betyder geografisk beskyttelse?**

Geografisk beskyttelse er en registrering, der beskytter et produkts navn i forbindelse med det sted, hvor det er produceret eller dyrket. For at et produkt kan opnå denne registrering, skal det dokumenteres, at dets egenskaber stammer fra jordbunden, klimaet eller den traditionelle ekspertise, der er blevet videregivet i generationer i det pågældende område. På Mersin Kultur- og Turismeafdelingens hjemmeside er der en liste over de 23 produkter, der er registreret i provinsen, og hver enkelt har en registreringsdato. De ældste registreringer dateres til 2003. Mersin Cezeryesi blev registreret den 15. januar 2003, og Anamur bananen den 9. juli 2003. De nyeste registreringer stammer fra 2024, og inkluderer Gülnar druer og Anamur "batırık". Når man læser listen, bliver det tydeligt, at provinsens køkken er baseret på to hovedkilder: for det første bykøkkenet i Tarsus og Mersin, og for det andet landsby- og nomadetraditionerne i Toros-bjergene og langs vestkysten.

**Tantuni: Byens gadekøkken**

På afdelingens hjemmeside er Mersin Tantuni registreret den 21. marts 2017 og defineres som en unik kødret fra regionen. Ifølge registreringsbeskrivelsen er det karakteristiske træk brugen af fedt ribeye-steg og bomuldsolie. Kødet fjernes fra sener og hinder, skæres i tern og blancheres kortvarigt. Derefter lægges det på en stor tantuni-bakke, og bomuldsolie, rød peberpulver, sumak og salt tilsættes, hvorefter det steges over åben ild. Når kødet er færdigt, trækkes det fra midten af bakken til kanten, hvor det holder sig varmt. Der tilsættes lejlighedsvis vand til bakken, så den ikke brænder, og dampen holder kødet varmt. Teksten forklarer også, hvorfor bomuldsolie er valgt: den afgiver ikke en bitter eller brændt lugt ved høj varme. Tantuni serveres i en blød bolle eller "lavash" (tyndt brød), og der presses citron- eller appelsinsaft over salaten Ifølge den samme tekst blev kerebiç første gang produceret i 1940'erne af familier, der beskæftigede sig med slikproduktion i centrum af byen. Den blev kun solgt fra vogne i løbet af Ramadan og helligdage. Med tiden blev den populær og udviklede sig til en dessert, der produceres året rundt. En anden detalje, som registreringsdokumentet fremhæver, er, at der ikke bruges sukker i dejen til kerebiç. Sødmen kommer fra skummet, der påføres lige før servering. Kulturportalen beskriver også, hvordan skummet laves. Cøven-rod (en type rod) lægges i vand natten over, koges i lang tid, og det resulterende vand piskes, indtil det skummer. Portalen nævner også, at der drysses kanel over skummet. Cezerye er en dessert lavet af gulerødder.

Cezerye er den ældste registrering på listen. Ifølge beskrivelsen fra myndighederne er hovedingrediensen gule gulerødder. Gulerødderne koges og hakkes, og tilsættes sukker, glukose og citronsyre for at omdanne dem til en marmelade, som derefter varmebehandles. Afhængigt af varianten tilsættes valnødder, hasselnødder eller pistacienødder. Den afkølede cezerye formes derefter. Siden nævner forskellige varianter, herunder med valnødder, hasselnødder og pistacienødder, samt de former, der er lavet som boller. Myndighedernes liste fremhæver denne dessert som det første produkt i regionen, der er beskyttet af en geografisk betegnelse. Tarsus-bordet.

Næsten halvdelen af listen tilhører Tarsus, og denne by er i sig selv et kulinarisk centrum. Tarsus Hummus blev registreret den 1. november 2017. Ifølge beskrivelsen fra myndighederne begyndte produktionen af hummus i byen i 1920'erne. Kogte kikærter knuses i en kobberbeholder med en morter, og der tilsættes tahin, citron, hvidløg og krydderier. Derpå hældes olie med chiliflager over. Efter ønske kan der også tilsættes lufttørret oksekød (pastırma), og retten serveres varm. Registreringsdokumentet nævner, at den ru tekstur, der opstår, når kikærterne knuses, er et kendetegn for produktet. Tahinen, der bruges i hummus, er lavet af lokale sesamfrø, der høstes i Çukurova-regionen. Tarsus-kebab og Tarsus-frikadeller (lahmacun) blev registreret samme dag, den 17. september 2020. Kebaben laves ved at blande hakket lam, fedt fra halen, løg, persille og peberfrugter i en kødmaskine, og derefter formes det til flade bøffer, der rulles omkring spyd. Derefter grilles de over trækul, mens de konstant vendes. Frikadellerne (lahmacun) får deres navn fra deres lille størrelse, og dejen rulles i hånden til en diameter på Ifølge afdelingens beskrivelse får yoghurt en let røget smag, fordi den koges over trækul. Den fermenteres i lerkar eller i lokale kar, der kaldes "çingil", og yoghurten sælges i de samme kar. Bozyazı Kavut er en nomade-ret, der tilberedes ved at blande figen, sesam, jordnødder og "akdari" uden at blive tilberedt. Ifølge beskrivelsen blev kavut tidligere transporteret under lange rejser, under flytninger til højalperne og sammen med hyrder, og derfor kaldes den også "hyrde-halva" i området. Der tilsættes intet sukker, og sødmen kommer fra frugterne. Anamur Batırığı laves med fin bulgur, jordnødder, sesam, tørrede tomater og tomatpuré. I denne ret bruges ikke tahin, men i stedet laves en pasta af jordnødder og sesam. En del af blandingen formes til frikadeller, som steges, mens resten tilsættes koldt vand og spises sammen med grøntsager. Frugthave

Mersins milde kystlinje afspejles også i områdets frugter. Anamur-bananen og Erdemli-bananen er begge nævnt separat. Høsten af Anamur-bananer foregår primært fra oktober til slutningen af marts. Høsten af Erdemli Lamas-citroner begynder i starten af november og fortsætter indtil februar. Mut-aprikoser er spiseaprikoser, og beskrivelsen fremhæver deres røde farve, faste kød og evne til at modstå transport. I beskrivelsen af Mut-oliven nævnes et oliventræ i distriktet, der er 1300 år gammelt og registreret som et monumentalt træ. Gezende-blomme er en tidlig, grøn blomme, der dyrkes langs Göksu-floden. Gülnar-drue er en lille, kernefri, sort drue, der dyrkes i flere bydele i distriktet og er velegnet til tørring. Silifke-jordbær dyrkes i de sedimentrige jordarter i Göksu-deltaet. En tidsplan efter sæson

Det er nemt at omdanne denne liste til en rejseplan. Ifølge registreringsbeskrivelserne høstes Erdemli-citroner fra november til februar, mens Anamur-bananer høstes fra oktober til slutningen af marts, hvilket betyder, at det er højsæson for kystfrugthaverne om vinteren. Gezende-blommer høstes tidligt, fordi træerne vågner tidligt om foråret. Kerebi produceres nu året rundt, ifølge beskrivelsen fra afdelingen. Şalgam er en forfriskende drik om sommeren og en opvarmende drik om vinteren. Yayla bandırması kan opbevares i seks måneder på et køligt og tørt sted, hængt op på snore, hvilket gør den velegnet til at tage med hjem. Praktiske tips

At spise tantuni på stedet, ved selve panden, er den bedste måde at opleve denne ret på. Du kan se kødet vente ved kanten af panden, og du kan se brødet blive blødgjort af dampen. Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar