Konya Sofrası: Fra "Etliekmek" til ovnbagt kebab.
Når man nærmer sig Konya med tog eller bil, afslører udsigten fra vinduet også byens karakter. Det flade og vidtstrakte sletteområde, markerne, der bliver gule efter høsten, og fåreflokke, der græsser imellem, fortæller en historie.
Log ind for at synes godt om og bedømme

Når man nærmer sig Konya med tog eller bil, afslører udsigten fra vinduet også byens kulinariske traditioner. Det flade og vidtstrakte sletteområde, markerne der bliver gule efter høsten, og fåreflokke der græsser imellem – alt dette er grundlaget for Konya-køkkenet. Dej, brød og kød er hovedingredienserne på dette bord; grøntsager og krydderier følger med, men dominerer ikke. Denne tekst beskriver fire af Konys mest berømte retter: etliekmek, fırın kebabı, tiridi og bamya çorbası, og giver forslag til, hvordan man kan nyde dem i dag.
Konya-sletten er den næststørste slette i Tyrkiet, efter Çukurova-deltaet, og dækker omkring sytten procent af landets landbrugsareal, ifølge Wikipedia. På sletten dyrkes kornsorter som hvede, byg, havre og rug, samt bælgfrugter som bønner, kikærter og grønne linser, samt sukkerroer og kartofler. Indkomsten er primært baseret på kornproduktion og småkreaturholdning, især får. Byer som Çumra, Karapınar og Ereğli ligger langs slettens kanter. Dette afspejles direkte i køkkenet. Næsten alle Konys mest kendte retter indeholder enten en tyndt udrullet dej, gammelt brød eller langtidstilberedt fårekød eller lam. I en ret kan brødet fungere som tallerken, ske og sauce på samme tid. Kødet bruges sparsomt, og dets fedt smøres på brødet. Tørrede grøntsager bruges om vinteren. Denne kombination af sparsommelighed og overflod er måske det mest karakteristiske træk ved Konya-bordet.
**Etliekmek (Konya-pizza)**
Etliekmek er den mest omtalte ret i Konya. Ifølge Kulturportalen er etliekmek en ret, der traditionelt spises på markeder, og den tilberedes i markedsbagerier. I ovnen brændes egetræ, og ilden holdes på den ene side af ovnen. Etliekmek placeres i ovnen, hvor den bages kortvarigt, hvorefter den fjernes fra varmen, så den kan "trække" væde ind. Dette er en dygtig tilberedningsmetode, der sikrer, at dejen bliver sprød uden at brænde, og at fyldet bliver tilberedt uden at tørre ud. Fyldet består af simple ingredienser. Hakket kød blandes med tomater, grøn peber, løg, persille og salt. Kulturportalen angiver følgende mål: 180 gram dej, 100 gram kød og 100 gram grøntsager. Kødtypen er ikke entydigt defineret: på den ene side står der, at kødet skal være magert fårekød, mens det på den anden side nævnes, at oksekød fra bryst og ribben kan bruges. Wikipedia nævner også, at man kan bruge lam eller oksekød efter smag. Det fælles træk er, at kødet ikke må være malet i en maskine I Mardin lægges den i dejen og foldes, i Kastamonu Daday pakkes den i tyndt brød, og i Konya er dejen let, tynd og uden kant. Det bedste er at rulle den sammen varm og spise den uden at bruge en kniv. Kulturportalen nævner, at man drikker ayran (en slags yoghurt-drik) eller tranebærsaft til. Der er forskellige meninger om historien bag etliekmek. En artikel i Hürriyet citerer en gastronomiekspert, der mener, at retten har rødder tilbage til 1200-tallet, og at den blev registreret i 1923 i byens kebab-område, og at fra 1939 blev der kun åbnet bagerier, der lavede etliekmek. Det er sikkert, at navnet "Konya Etliekmek" blev registreret som et geografisk produktnavn af det tyrkiske patent- og varemærkekontor den 18. maj 2022.
Firkebab: En lang ventetid
Mens etliekmek tilberedes på få minutter, kræver firkebab tålmodighed. Ifølge Kulturportalen laves denne kebab med lam eller fårekød afhængigt af sæsonen, men lam er det bedste valg. Kun forreste lår og ribben bruges. Kødet placeres i store stykker i en stor kobberbeholder og tilberedes i en stenovn over egetræsbrænde i fem til seks timer. Efter denne lange tilberedning får man cirka et kilo kebab fra tre kilo kød. Hemmeligheden bag firkebab ligger i dens enkelhed. Kulturportalen understreger tydeligt, at der ikke bruges tomatpuré, krydderier eller marinade i den ægte Konya firkebab. Der smøres halefedt på bunden af fadet, kødet placeres ovenpå uden at blive presset, og det får lov at simre langsomt i sin egen saft. I stenovnen antændes træet først, og derefter venter man, indtil det bliver til kul. Når fadet sættes ind, er ovnvæggene meget varme, men der er ingen flammer. Under tilberedningen vendes kødet ikke, og ovnlåget åbnes ikke ofte. Salt tilsættes mod slutningen af tilberedningen. Serveringen er lige så enkel. Pide (tyndt brød) skæres i små stykker, det fedt, der samler sig i bunden af fadet, fordeles over pidede, og kødet placeres ovenpå. En hel, rå løg serveres ved siden af. Kulturportalen skriver, at en af de vigtigste ting ved Konya kebab er, at man ikke bruger gaffel; kødet spises med hænderne sammen med pidede. Konya Fırın Kebabı (Konya ovnkebab) blev registreret som et geografisk produktnavn den 18. maj 2022.
Tirit: En gammel ret med gammelt brød
Tirit er en gammel ret, der laves ved at tilsætte gammelt eller ristet brød i kødsuppe, og den tilberedes på forskellige måder i mange regioner af Anatolien. I Konya findes en unik version af denne ret, og Konya-guvernørens hjemmeside beskriver Ifølge en nyhed fra DHA omfatter geografiske betegnelser inden for fødevareproduktion blandt andet lam med ben, tandır-brød, rødløg, fromage frais, hvidløg, tomater, grøn peber og kødsuppe. Den samme nyhed beskriver, at "tirit" kan tilberedes på to måder: med kød og aubergine. Der findes endda en sød variant, hvor tørrede blommer hældes over gammelt brød. Konya Tirit fik sin geografiske betegnelse den 29. september 2022. Okra-suppe og arrangementet af festbordet.
En af de mest interessante traditioner i Konya-køkkenet er placeringen af okra-suppen på bordet. Ifølge Konya-guvernementets hjemmeside er denne suppe en vigtig del af byens klassiske menuer som en forret. Ved bryllupper og fester, altså som en del af risretterne og de "sorte" retter, serveres den efter desserten, da den er sur, og den stimulerer appetitten, så man kan nyde de efterfølgende retter. Med andre ord står suppen ikke i starten, men midt på bordet, og den forbereder ganen til det næste. Suppen laves med tørret, lille okra. Okraen vaskes i en si eller mellem klude for at fjerne hårene, halvkoges i vand med citronskiver og fjernes derefter fra snoren, hvor de er sat til at tørre. I en separat gryde steges lam og halesfedt, og der tilsættes smør og finthakket løg. Der tilsættes tomatpuré eller, hvis det er sommer, friske tomater. De halvkogte okraer tilsættes til denne base, som er kogt i kødsuppe, og der tilsættes citronsaft eller "koruk"-saft (en slags frugtsaft). Suppen simrer ved lav varme, indtil okraen er blød. Syren kommer fra citronen og "koruk". Konya-stil okra-suppe fik sin geografiske betegnelse den 18. februar 2021. Hvordan man sidder ved et Konya-bord.
Hver af disse retter repræsenterer et andet øjeblik i byens historie. "Etliekmek" er en ret, man spiser på markedet; det er mest naturligt at bestille friskbagt fra et lokalt bageri, for eksempel efter en gåtur mellem Alaeddin-højen og Karatay-madrasen. Mens man venter, er det en del af oplevelsen at se bageren rulle den lange dej og sætte den i ovnen. Prøv at spise den varme "etliekmek" foldet på midten, som en wrap. Når du spiser "fırın kebabı" (ovnkebab), skal du ikke bede om en gaffel; at bruge "pide" (tyndt brød) som en ske og at bide i de tørrede løg, der følger med, er den oplevelse, der kommer tættest på den traditionelle måde. Lad ikke de fedtede stykker "pide" fra bunden af kebab'en blive liggende på tallerkenen; de er måske den del af måltidet, der kræver mest arbejde. "Tirit Kilder:
- Kulturportalen, Etliekmek, Konya, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/konya/neyenir/etliekmek
- Kulturportalen, Fırın Kebabı, Konya, https://www.kulturportali.gov.tr/turkiye/konya/neyenir/firin-kebabi
- Konya Valighed, Tirit, https://www.konya.gov.tr/tirit
- Konya Valighed, Bamya Çorbası, https://www.konya.gov.tr/bamya-corbasi
- DHA, Den geografiske betegnelsesbeskyttede ret "Konya Tirit" har sin historie tilbage til Seljuk-paladserne, https://www.dha.com.tr/foto-galeri/cografi-isaret-tescilli-konya-tiridinin-tarihi-selcuklu-saraylarina-dayaniyor-2663407
- Hürriyet, "Etli ekmek" har været produceret i Konya i 800 år, https://www.hurriyet.com.tr/lezizz/galeri-etli-ekmek-800-yildir-konyada-uretiliyor-41043881/1
- Wikipedia, Konya-sletten, https://tr.wikipedia.org/wiki/Konya_Ovası
- Wikipedia, Etli ekmek, https://tr.wikipedia.org/wiki/Etli_ekmek
- Wikipedia, Fırın kebabı, https://tr.wikipedia.org/wiki/Fırın_kebabı
- Wikipedia, Tirit, https://tr.wikipedia.org/wiki/Tirit
- Wikipedia, Bamya çorbası, https://tr.wikipedia.org/wiki/Bamya_çorbası
Kommentarer
Skriv den første kommentar
