Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye

Karuns skatte – En rejse.

På vejen fra Uşak til İzmir, cirka tyvefem kilometer vest for byen, ligger en bebyggelse kaldet Güre. De runde bakker, der ligger langs den smalle dal, som Gediz-floden løber igennem, virker ved første øjekast som ganske almindelige bakker.

Radar TürkiyeRadar Türkiye4 Kasım 2026
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Karuns skatte – En rejse.

På vejen fra Uşak til İzmir, cirka tyvefem kilometer vest for byen, ligger et sted kaldet Güre. De runde bakker, der omgiver den smalle dal, som Gediz-floden løber igennem, virker ved første øjekast som almindelige bakker. Men disse er gravhøje fra Lydiens periode, også kendt som tumuli, og her begyndte en af det 20. århundredes mest omtalte historier om antikvitetsbeslag. Fundene, der er kendt som Karuns skatte, blev udgravet fra disse bakker, transporteret til et museum i udlandet og vendte tilbage efter en lang juridisk kamp. Denne tekst fortæller om den rejse og hvordan skattene i dag kan ses i Uşak. Gravhøjene i Güre-dalen.

Ifølge Uşak kommune ligger der i nærheden af Güre, i den nordlige del af dalen, tumuli fra Lydiens og det græsk-persiske rige, der dateres til det 6. århundrede før Kristi fødsel. En tumulus er en kunstig bakke, der er dannet ved at stable jord oven på en stensætning, der dækker en grav. Inde i gravkammeret blev den afdøde placeret på en slags bænk, kaldet en "kline", og omgivet af værdifulde genstande. Lydien er kendt som den første stat, der prægede og brugte mønter, og Uşak ligger inden for denne stats grænser. Bakkerne, der er kendt under navnene Toptepe, İkiztepe, Aktepe, Basmacı og Harta, var gravpladser for de rige i denne verden. De første år med ulovlige udgravninger.

Ifølge kommunen begyndte de ulovlige udgravninger i 1965 med Toptepe-tumulusen. Ifølge de involverede i udgravningen, fandt man ved indgangen til gravkammeret en sølvbeholder og mange marmorvaser. En del af loftet var faldet ned og beskadiget rummet, men størstedelen af skatten blev fundet oven på den "kline", hvor den afdøde var placeret. Blandt fundene var en sølvbeholder med menneskelige greb, en skål med sfinkser og et guldgreb, en gylden mekanisme, der lavede lyd, når den blev svinget, hule gyldne øreringe, et halskæde med egern og armbånd med blå glasperler, der var formet som løvehoveder. Kommunens liste inkluderer også mindre øreringe med nåle, et geometrisk halskæde lavet af agat og farvede sten, en gylden halskæde med perler og frynser og en gylden broche i form af en vingehest. Fundene fra Toptepe blev solgt til organiserede smuglere via mellemmænd. Et år senere, i 1966, var det İkiztepe's tur. En bonde fandt en fint skåret marmorblok på den vestlige side af denne tumulus, der er kendt som İkizce i området. Smuglerne, der var klar over den tidligere udgravning, begyndte at grave, men da de ikke kunne komme Smuglere, der troede at artefakterne var gemt i klinikken, ødelagde klinikken; ifølge kommunens oplysninger kan en del af denne klinik i dag ses som en del af en mur i et landsbyhus. I samme periode fandt lokale bønder gravkammeret i Aktepe-tumulusen; klinikken, der var dekoreret med vægmalerier i rød, blå, sort og grøn, blev stykket op med en skarp genstand og sendt til Izmir for at blive solgt. Bagvæggen i gravkammeret blev også ødelagt og solgt til antikvitetshandlere efter at have fået påført falske malerier. En del af disse tab er uoprettelige. Når et vægmaleri fjernes fra et gravkammer, forsvinder ikke kun selve kunstværket, men også informationen om, hvor det var placeret, hvad det var omgivet af og i hvilken sammenhæng det var. Dette er grunden til, at arkæologer betragter ulovlig udgravning som en stor trussel.

En artikel af arkæologen Mahmut Aydın fra Batman Universitet, der blev udgivet i tidsskriftet TÜBA-AR, opsummerer de efterfølgende begivenheder. 363 artefakter, der blev udgravet ulovligt fra tumulierne i Güre mellem 1965 og 1968, fik navnet "Karun-skatten" og blev alle solgt ulovligt til Metropolitan Museum i New York. Eksistensen af skatten blev afsløret i 1985, da journalisten Özgen Acar så artefakterne på en udstilling. Efter at være blevet advaret af Kultur- og Turisme Ministeriet, blev der i 1986 officielt anmodet om returnering af artefakterne. Da anmodningen blev afvist, anlagde Tyrkiet en retssag i USA i 1987. Ifølge Aydın blev processen afsluttet i 1993, og Karun-skatten blev returneret til Tyrkiet. Artefakterne blev først udstillet på Anatolian Civilizations Museum i Ankara; i 1996 blev de flyttet til museet i den by, hvor de blev fundet, nemlig Uşak.

Den anden rejse for den vingede havfrue.

Den mest værdifulde del af skatten er den gyldne broche med en vinget havfrue, der stammer fra Toptepe. Denne lille broche, der er forbundet med en væsen i form af en hest med vinger i antikkens mytologi, er ifølge Ayidns målinger omkring fem centimeter lang fra spidsen af vingen til enden af svinget. Brochen blev stjålet fra udstillingen i Uşak i slutningen af 2005, hvor den blev udskiftet med en falsk. Situationen blev opdaget i 2006, og brochen blev eftersøgt af Interpol og tyrkiske politimyndigheder. I løbet af denne periode blev flere falske havfruer, der lejlighedsvis blev solgt af smuglerne, beslaglagt, men det viste sig, at de alle var simple kopier. I oktober 2012 blev en broche, der blev mistænkt for at være den originale, fundet i byen Hagen i T Brochen fra Uşak var af samme sammensætning som moderne guld af 22 og 18 karat, og artiklen fremhæver, at det er meget sandsynligt, at den er blevet støbt ved at smelte moderne guld af forskellige karat. For at gøre forfalskningen mere overbevisende, havde kopisterne fjernet stenene fra de originale brochens ophæng og sat dem i forfalskningen. Derfor var der ingen sten i ophængene på brochen i Hagen. Artiklen indeholder også en arkæologisk vurdering udover de kemiske målinger. Ifølge undersøgelsen af lektor Dr. Ertekin Mustafa Doksanaltı blev brochens forside formet ved at hamre en guldbakke mod en form. Detaljer som fjer og skæl blev bearbejdet med en mejsel og hammer. Der blev også fundet rester af voks på brochen i Hagen, hvilket kunne være fra den form, der blev brugt til at lave kopien. Denne arkæometriske undersøgelse bekræftede, at genstanden var original, og brochen blev returneret til Tyrkiet. Ministeriet understreger, at brochen blev fundet i Tyskland gennem ministeriets initiativer og returneret til sit hjemland. Hvor kan du se skatten i dag?

Uşak Arkæologiske Museum flyttede i 2018 fra sin oprindelige bygning, som det havde brugt i omkring 48 år, til en ny bygning i nærheden af togstationen. Ifølge Kulturportalen består museet af tre etager, hvor den øverste etage er dedikeret til Lydisk periode og Karun-skattene. Ifølge beskrivelsen fra Kultur- og Turismeafdelingen er denne etage opdelt i to sektioner. I den første sektion er der udstillet artefakter fra tumuli i Basmacı, Toptepe og Aktepe, og i baggrunden er der en udstilling af den vingede havhest-broche. Den anden sektion viser rekonstruktioner af tumuli i İkiztepe og Harta, samt information om Lydisk handel og erhverv fra den periode, såsom vævere, keramikere og formmestre, samt hverdagen. Det er fornuftigt at besøge museet i den rækkefølge, der er beskrevet i denne artikel. På første etage er der fund fra Uşaks historie, fra den palæolitiske æra til romersk og østromersk tid, samt stenværker fra antikke byer som Akmonia, Blaundos og Sebaste, hvilket viser, hvor lang en historie skatten er en del af. På mellemetagen beskrives prægning og brug af mønter med rekonstruktioner, og der udstilles periodisk mønter og møntfund, der er blevet fundet i nærheden af Uşak. I samme etages afdeling med statuer er der romerske statuer af administratorer, politikere og atleter, der er blevet fundet i nærheden af Uşak. Efter at have set de lydiske mønter på mellemetagen, får man en bedre forståelse af, hvad guld og sølv betød for rigdommen i disse lande, når man går op på øverste etage. Afslut besøget med et besøg i afdelingen for etnografi, hvor man kan se tradition Undgå at skynde dig forbi udstillingsvitrinerne; detaljerne i halskæderne, de hule former i øreringene og sfinkserne på skeen kan kun bemærkes ved nærmere inspektion. Hvis du er kommet for at se havhesten, husk at den er placeret helt bagest i afdelingen. Hvis du forlader museet og følger vejen mod Izmir, vil du passere gennem Güre. Gå ikke op på gravhøjene og forstyr ikke jorden; at se ud over sletten fra vejen er nok til at forstå, hvilken udsigt de genstande, du så på museet, stammer fra. Historien om Karuns skatte er i sidste ende en historie om en rejse: fra toppen ned til museet, fra museet til den anden side af havet og derfra tilbage til den by, hvor den blev genfødt. Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar