Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn

Hadrianopolis, den antikke by, var en romersk militærbase beliggende i området omkring Eskipazar.

Vejen fra Eskipazar til byen: For at komme til Hadrianopolis, skal du tage afsted fra distriktet Eskipazar i Karabük.

Radar TürkiyeRadar Türkiye6 Kasım 20266
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Hadrianopolis, den antikke by, var en romersk militærbase beliggende i området omkring Eskipazar.

Vejen fra Eskipazar til byen

For at komme til Hadrianopolis, skal du tage udgangspunkt i distriktet Eskipazar i Karabük. Kultur- og Turisme Ministeriets kulturportal beskriver, at de antikke bydele er spredt ud over et område omkring 3 kilometer vest for distriktets centrum, i et område kendt som Viranşehir. Den officielle adresse er landsbyen Budaklar, og ruinerne er især koncentreret i Hacı Ahmetler-kvarteret i Budaklar. Byens grænser omfatter et stort område, der inkluderer landsbyerne Budaklar, Büyükyaylalar, Çaylı og Beytarla. Derfor bør man ikke forestille sig Hadrianopolis som et enkelt fort med mure, men snarere som et område, der strækker sig ud over bakker, marker og landeveje. Portalen bemærker også, at der hidtil er blevet lagt meget lidt fokus på den klassiske tids sociale og økonomiske struktur, kulturhistorie og arkæologi i dette område, hvilket betyder, at byen er relativt ukendt. Det betyder, at stedet er mere for forskere og nysgerrige rejsende end for store folkemængder. Denne tekst vil guide dig gennem byens lag, fra udgravningsfund til distriktets historie, og til sidst vil den liste de ting, du skal være opmærksom på før dit besøg.

Byens lag

Denne sætning forklarer, at byen ikke er en samling af bygninger fra en enkelt æra, men snarere består af lagdelte bebyggelser. Ifølge kulturportalen er de romerske arkitektoniske rester begrænsede, mens de tidlige byzantinske rester er mere udbredte. Portalen nævner også, at der i et centralt område findes en niche, altså en arkitektonisk ramme, udhugget i klippen. Den samme side understreger tydeligt, at der er flere centre i byen, hvilket bekræfter den spredte bebyggelse.

Når det kommer til byens grundlæggelse, er det vigtigt at være forsigtig. Nogle kilder angiver, at byen blev grundlagt i den romerske periode, i det fjerde århundrede. Men fund, der er blevet offentliggjort af udgravningsteamet, inkluderer en romersk mønt fra det andet århundrede. Når man læser disse to oplysninger sammen, er det mere korrekt at sige, at området har været beboet i lang tid, end at angive et enkelt grundlæggelsesår. I denne tekst vil vi derfor fokusere på de perioder, hvor der har været beboelse, snarere end på selve grundlæggelsen.

Det romerske hovedkvarter og den sydlige nekropol

En af de mest omtalte resultater af udgravningen stammer fra den sydlige nekropol. En nekropol er det område uden for en antik by, der bruges til begravelser. I Hadrianopolis består dette område af klippegrave. Udgravningslederen, Ersin Çelikbaş, oplyste, at der i gravene blev fundet en mønt fra det andet århundrede og en fibula (en type nål, der blev brugt til at holde tøj sammen) fra det femte århundrede. Ifølge Çelikbaş indikerer disse fund, at begravelsestraditionen i Denne vurdering er fortolkningen af udgravningsteamet; det, der er fundet på stedet, er en konkret samling af gravsteder, mønter og smykker. Kezios-floden.

Historien om mønterne alene er en grund til at besøge stedet. Ifølge udgravningsteamet indeholder denne mønt fra romertiden en betegnelse, der indikerer, at den stammer fra Hadrianopolis, samt en afbildning af en flodgud og teksten "Kezios" nedenunder. Çelikbaş hævder, at denne inskription viser, at det gamle navn på floden, der i dag løber gennem distriktet, var Kezios, og at denne information ikke tidligere er blevet offentliggjort. Med andre ord blev navnet på floden for to tusinde år siden opdaget gennem en lille mønt, der blev fundet i en grav. Det faktum, at mønten blev fundet i en grav, indikerer også, at begravelsesritualerne i romertiden fortsatte i denne by. Dette er et godt udgangspunkt for at forstå byens forhold til vandet. Når man undersøger bebyggelsen, er det vigtigt at huske, at floden er en naturlig del af landskabet, og at den har påvirket landbruget og forholdet til vand i strukturer som cisterne og badeanstalter. Ved at følge flodens dal og hældningen af skråningerne kan man få en fornemmelse af, hvorfor byen har en spredt planløsning. Badeanstalter, cisterne og bymure er vigtige elementer.

Universitetet i Karabük offentliggjorde den 7. februar 2025 en artikel, der beskriver de strukturer, der er blevet udgravet indtil videre: to badeanstalter, en forsvarsstruktur, monumentale klippegrave, en villa, en indre borg, nekropolområder, vandcisterne, lagerbygninger, en underjordisk klippebebyggelse og en ydre bymur. Artiklen nævner også to kirkebygninger; vi refererer kun til dem som arkitektoniske planer og ruiner. En artikel fra 2024 tilføjer et teater og en bygning med hvælvinger og en kuppel. Denne liste viser, at Hadrianopolis ikke kun var en lille landsby, men en by, der rummede strukturer til forsvar, vandhåndtering, opbevaring og dagligliv. Kulturportalen fremhæver en af disse: ruinerne af en cisterne står stadig med sine hvælvinger. En cisterne er en lukket beholder, der opbevarer regnvand og kildevand; den beskytter vandet mod sollys og forurening takket være sit hvælvede tag. Hvis man ser en cisterne med intakte hvælvinger, kan man direkte læse, hvordan byen dækkede sit vandbehov. Murene og den indre borg er nøglen til at forstå, hvordan bebyggelsen forsvarte sig og overvågede omgivelserne fra højere positioner. Mosaikker og fund fra hverdagen.

Hadrianopolis er kendt for sine mosaikker. Udforskningsteamet siger, at byen blev omtalt som "Karahavets Zeugma" på grund af de mange mosaikker, der afbilder Små stykker af mosaiksten, kaldt "tesserae", bruges i kompositioner, hvor man kan være opmærksom på farveovergange, silhuetter af fugle og firbenede dyr samt frugtmotiver i kanter. En af de mest interessante fund, der afslører meget om hverdagen, er en bronze-filter fra det 5. århundrede, fundet i løbet af sæsonen 2024. Ifølge Çelikbaş blev filteret, der er omkring 9,2 centimeter langt, sandsynligvis brugt til at filtrere drikkevarer. Den medfølgende bærehåndtag antyder, at objektet blev rengjort og opbevaret, og genbrugt gentagne gange. Ekspertgruppen mener, at filteret blev fastgjort til enden af sugerør lavet af plantemateriale, såsom strå. Undersøgelser viser også, at landbrugsproduktionen var intens i det 5. århundrede: der blev dyrket frugter som granatæbler, æbler og druer, samt kornsorter som hvede og byg.

**Genbrugte Blokke og Distriktets "Stenhukommelse"**

Hadrianopolis lever ikke kun i udgravningsområderne. Kulturportalen skriver, at blokke fra byens romerske og byzantinske arkitektur er blevet genbrugt som byggemateriale på forskellige steder i distriktet. Genbrug er brugen af sten fra en gammel bygning i en ny konstruktion. Stykker af søjler, tilskårne stenblokke eller profilerede elementer kan på denne måde være indarbejdet i landsbyens mure, springvand og bygningers fundamenter. Portalen understreger vigtigheden af at identificere, kortlægge, dokumentere og beskytte disse materialer. Denne indsigt giver et nyt perspektiv på din tur: en bearbejdet sten inde i en mur i Eskipazar kan være en del af byens fragmenterede historie. Det er selvfølgelig eksperternes opgave at identificere dette på stedet. Din opgave er at observere blokkene uden at røre ved dem, flytte dem eller samle artefakter. Nogle af stenene er stadig på deres oprindelige placering, mens andre er indlejret i andre bygninger; begge dele kræver beskyttelse. Ved at tage billeder og informere de relevante myndigheder om placeringen, bidrager du til denne dokumentationsindsats.

**Før du besøger**

Et besøg på et udgravningsområde er ikke det samme som et besøg på et museum. En meddelelse fra Karabük Universitet dateret 1. juni 2026 viser, at udgravnings- og bevaringsarbejdet løbende foregår. En del af området er lukket af af hensyn til bevaring, og besøgsordningen kan variere afhængigt af udgravningssæsonen. Stol derfor kun på de seneste officielle oplysninger om adgangsforhold, besøgsdage og -tider; kontakt Karabük Universitet og Eskipazar Kommune. Den mest praktiske måde at komme frem til stedet er at tage til Eskipazar bymidte og derfra tage en privat bil eller taxa til byen; Kulturportalen nævner, at byen ligger 3 kilometer fra bymidten. Da vejene kan være af land Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar