Gå til hovedindholdet
Radar Türkiye
Opdag begivenheder i appen
Åbn
Radar Türkiye

Istanbul gennem Evliya Çelebis øjne.

Evliya Çelebi var en rejsende, der i det 17. århundrede rejste rundt i det osmanniske rige og de omkringliggende lande i mere end fyrre år, og han samlede sine oplevelser i en bog med titlen "Rejsebog", som bestod af ti bind.

Radar TürkiyeRadar Türkiye24 Eylül 202644
Ingen bedømmelser endnu

Log ind for at synes godt om og bedømme

Istanbul gennem Evliya Çelebis øjne.

Evliya Çelebi var en berømt rejsende fra det 17. århundrede, der i over fyrre år rejste rundt i det osmanniske rige og dets nabolande, og samlede sine oplevelser i en omfattende bog i ti bind, kendt som "Seyahatname". Ifølge UNESCO's nationale kommission for Tyrkiet, nævner værket 45 lande og 257 byer, og giver en bred vifte af information, fra byernes administrative struktur til deres arkitektur, fra varerne på markedet til befolkningens sprogbrug. Men dette monumentale værk har et særligt kapitel: det første bind er dedikeret til én enkelt by: Istanbul, hvor Evliya blev født og begyndte at skrive. Denne tekst er udarbejdet som en guide, der hjælper dig med at "tage Evliya med dig" på din rejse. Først giver vi et overblik over, hvem han var, og hvad "Seyahatname"s Istanbul-kapitel omhandler. Derefter fortæller vi, hvilke af de steder, han beskriver, du kan se i dag, og hvad du skal være opmærksom på, når du læser Evliya. I stedet for at citere lange passager fra Evliya, baserer vi os på pålidelige kilder, der er skrevet om ham.

**Et barn født ved Unkapanı**

Ifølge TDV Islam Encyclopedia blev Evliya Çelebi født den 25. marts 1611 i Istanbul, ved Unkapanı, baseret på de oplysninger, der findes i hans værker. Hans fulde og præcise navn er ikke kendt; det menes, at navnet "Evliya" stammer fra hans lærer, Imam Evliya Mehmed Efendi. Hans far, Derviş Mehmed Zılli, var hofjuveler. Evliya skriver, at hans far arbejdede på udsmykningen af porte og vinduer i Sultanahmet-moskeen. Familien var oprindeligt fra Kütahya og flyttede til Istanbul efter erobringen. Ifølge Evliyas beretning fik hans forfader, Yavuz Er, bygget huset, hvor Evliya blev født, sammen med 100 butikker i området ved Unkapanı. For Evliya var Unkapanı derfor ikke kun hans fødested, men også det sted, hvor hans familie slog rod i byen.

Evliya fik en god uddannelse. Ifølge TDV studerede han i syv år på Şeyhülislam Hamid Efendi-skolen, hvor han fik lektioner i memorering af Koranen fra sin lærer og lærte kalligrafi fra sin far. Han fik også musikundervisning på grund af sin smukke stemme. Senere blev han optaget ved hoffet og fortsatte sin uddannelse i Enderun. Ifølge Wikipedia læste han Koranen i Hagia Sophia, hvilket fangede sultan Murad IV's opmærksomhed. Evliya selv skriver, at han ofte besøgte sultanen og underholdt ham med sine vittigheder. Efter fire år i Enderun forlod han som kavaler.

**Drømmen ved Ahi Çelebi-moskeen**

Evliya knytter årsagen til sine rejser til en drøm. Ifølge TDV Islam Encyclopedia dr Ifølge den tyrkiske Wikipedia er Eminönü beliggende i nærheden af Zindan Han. Den er også kendt som Kanlıfırın Moské og Yemişçiler Moské. Moskéen brændte to gange, i 1539 og 1653, og stod i ruiner i lang tid. Den blev restaureret i 1990'erne og genåbnet for tilbedelse. Det er en lille bygning med en enkelt kuppel, bygget af sten og mursten, og man kommer op til indgangen via en trappe.

En kort oversigt over Evliyas rejser:

Det er svært at opsummere Evliyas rejser i et enkelt afsnit, men her er et overblik. Ifølge TDV Islam Encyclopedia rejste han til Trabzon og Krim i begyndelsen af 1640'erne og deltog i Azak-ekspeditionen. I de følgende år rejste han til Erzurum, Aserbajdsjan og Georgien, og derefter til Damaskus, Syrien og mange byer i Anatolien. Han tilbragte mange år på Balkan og i Øst-Anatolien i selskab med sin slægtning, Melek Ahmed Paşa. I 1663 deltog han i en østrigsk ekspedition og rejste til Wien som en del af en ambassadørdelegation. I 1671 forlod han Istanbul for at tage på pilgrimsrejse. Han rejste gennem Vest- og Syd-Anatolien, de græske øer og Syrien, og ankom til Mekka; derefter rejste han til Egypten og besøgte Sudan og Etiopien. Det tiende og sidste bind af "Rejsebeskrivelser" er udelukkende dedikeret til Egypten og dets omgivelser. Da det tiende bind pludselig slutter, menes det, at Evliya døde, før han kunne fuldføre sit værk. Hans dødssted og -dato er ikke sikre; TDV nævner estimater fra perioden 1682-1684 og påstande om, at han er begravet i Istanbul.

Værkets struktur er omtrent som følger:
* Første bind: Istanbul og omegn.
* Andet bind: Bursa, Sortehavskysten, Kaukasus og Kreta-ekspeditionen.
* Tredje og fjerde bind: Syrien, Rumelien, Øst-Anatolien og Iran.
* Femte til ottende bind: Balkan, Centraleuropa, Wien, Krim og Kreta.
* Niende bind: Pilgrimsrejsen, tiende bind: Egypten.

Hvorfor det første bind om Istanbul?

TDV Islam Encyclopedia skriver tydeligt, at det første bind af "Rejsebeskrivelser" er dedikeret til Istanbul. En artikel i IBB's "Store Istanbul Historie"-projekt påpeger også, at dette bind dækker stort set alle emner relateret til Istanbul. Den samme artikel giver eksempler på kapiteloverskrifter fra John Freelys bog "Evliya Çelebis Istanbul": Evliyas drøm, talismaner, Konstantinopels erobring, Topkapı-paladset, sultanernes gravhuse, håndværkerlaug, hellige mænd og kirkegårde, forstæder. Disse overskrif Den danske Wikipedia nævner, at forskeren Marianna Yerasimos, der har studeret det osmanniske køkken, har bemærket, at Seyahatname (Evliyas rejseskildring) nævner 44 forskellige typer risretter, 40 supper og omkring 50 forskellige typer brød. Derfor er Evliyas Istanbul ikke blot en liste over monumenter, men en levende by. Forfatteren tæller hver enkelt håndværker.

En af de lange afsnit i første bind er en beskrivelse af de forskellige håndværker i Istanbul. Artiklen om håndværkere i TDV Islam Encyclopedia nævner, at Evliya i det 17. århundrede nævner de forskellige håndværkerforeninger i Istanbul og giver dem alle navne, og den henviser til dette afsnit i første bind af Seyahatname. Historikeren Arif Bilgin har i sin artikel, der er udgivet som en del af Istanbul Storby Kommunes "Den Store Istanbul Historie"-projekt, udvalgt kun de håndværkere, der beskæftiger sig med fødevarer, fra Evliyas optegnelser og har udarbejdet en tabel. Et par eksempler fra tabellen illustrerer godt, hvordan Evliya så byen.

  • Ifølge Evliya producerede og solgte 300 personer simit (en slags tyrkisk brød) i 70 butikker i Istanbul.
  • 100 ud af 500 yoghurtforhandlere havde deres butikker i Eyüp. Yoghurt fra Sütlüce, Kasımpaşa, Ortaköy, Kanlıca og Üsküdar var berømt.
  • I Unkapanı var der en embedsmand, der var ansvarlig for levering af mel, og en gruppe melhandlere. Kejserens "fiskeforsyner" havde sin butik uden for Unkapanı, i det gamle fiskemarked, ved kysten.
  • I Tahtakale blev al den kaffe, der skulle sælges inden for grænserne af Istanbul-distriktet, malet. Evliya nævner her 100 møller og tre ovne.
  • Ved foden af Yemiş İskelesi (frugthavnen) lå et statsejet grøntmarked, og virksomhederne for de vindruepressere, der arbejdede der, lå i Ahi Çelebi Camii Sokağı (gaden).
  • Selv en gruppe fiskere, der lå deres lerpotter i vandet ved hjælp af reb og fangede havfisk i sivene i Kağıthane, er med på listen. Bilgin understreger, at de tal, som Evliya giver for antallet af butikker og ansatte, skal tages med et gran salt, men at de giver et indtryk af sektorens størrelse. Husk denne advarsel, når du læser Evliya.

**Håndværkerparader forbi Alay Köşkü (Alay-paviljongen)**

I det osmanniske Istanbul blev der afholdt parader, hvor et stort antal håndværkere marcherede gennem byen. Ifølge artiklen om "militær" i TDV Islam Encyclopedia, deltog håndværkere, der skulle deltage i hæren under en kampagne, i en parade kaldet "ordu alayı" (hærens parade), før TDV Islam-encyclopædien beskriver, at han ofte var tilbøjelig til at give overdrevne beretninger, at han farvede sine fortællinger ved at opfinde begivenheder og inkluderede utrolige historier for at fange læserens opmærksomhed. Samme artikel fremhæver også, at hans stil var enkel og ligefrem, som om han talte, og at han lagde stor vægt på, hvordan folk talte i de områder, han besøgte. Evliya var også humoristisk; han skrev korte noter på væggene i de steder, han besøgte, hvor han bad om, at folk reciterede Fatiha for ham. Fire eksempler fra Istanbul illustrerer godt denne skrivestil. - Hezarfen Ahmed Çelebi. Ifølge TDV er alle oplysninger om ham baseret på "Seyahatname". Evliya skriver, at Hezarfen fløj fra Galata-tårnet, mod vinden, og landede på Doğancılar-pladsen i Üsküdar. TDV bemærker, at det er usandsynligt, at denne distance kunne tilbagelægges udelukkende ved hjælp af armstyrke, men at det kunne være muligt med en simpel glider. - Lagari Hasan Çelebi. TDV beskriver ham som en kunstner, der angiveligt fløj ved hjælp af raketter fremstillet af krudt i Murad IV's regeringstid. Ifølge den tyrkiske Wikipedia er denne beretning også baseret på "Seyahatname": Det fortælles, at Lagari fløj med en raket foran sultanen ved Sarayburnu og landede i havet foran Sinan Paşa-palæet. - Fontæner. Ifølge Evliya fyldte sakserne vand fra 9.999 fontæner i Istanbul. Sådanne afrundede og overdrevne tal forekommer ofte hos Evliya. - Kurşunlu-kælderen. Evliya forbinder Kurşunlu-kælderen i Galata med Umayyad-kaliffen Omar ibn Abd al-Aziz. Den tyrkiske Wikipedia og TDV skriver, at bygningen var en kælder i Galata-murene ved indgangen til Det Gyldne Horn i byzantinsk tid. I dag er den kendt som Underjordisk Moské. Selvom Evliyas tal og legender måske ikke er nøjagtige, underminerer de ikke hans observationer. Tværtimod er de en sjælden registrering af, hvilke bygninger der var forbundet med hvilke historier, og hvordan folk beskrev et bestemt sted. En god læser vil læse Evliya i sammenhæng med andre kilder. Evliyas Istanbul ved Det Gyldne Horn.

Det bedste sted at følge i Evliyas fodspor er kysten af Det Gyldne Horn, mellem Unkapanı, hvor han blev født, og Yemiş İskelesi, hvor han havde sin drøm. Unkapanı ligger i dag ved halvøens side af Atatürk-broen, der forbinder den historiske halvø med Beyoğlu, og som tidligere var kendt som Unkapanı-broen. I Evliyas liste over erhverv er Unkapanı angivet som et centrum for byens melhandel. Når du går fra Unkapanı mod Eminönü, passerer du gennem et Fra Galata til Eyüp

På den anden side af Det Gyldne Horn venter to historier om Evliya. Den første er Galata-tårnet. Ifølge Kultur- og Turisme Ministeriet blev tårnet bygget af genoveserne i midten af det 14. århundrede som en del af Galata-murene. I den osmanniske periode fungerede det en periode som fængsel, senere som et vagttårn mod brande. I 2020 blev det restaureret af Vakıflar Genel Müdürlüğü og er i dag et museum. Fra toppen af tårnet kan du se mod Üsküdar og selv vurdere afstanden i Hezarfen-historien. Ifølge ministeriets hjemmeside skal personer under 18 år besøge tårnet sammen med en forælder, og du kan finde åbningstider og billetinformation på den officielle hjemmeside. Den anden destination er den underjordiske moské, der ligger tæt på færgeterminalen i Karaköy. Denne bygning, som Evliya beskrev som et "blybeklædt depot" og som blev brugt som et lager for korn, blev ifølge den tyrkiske Wikipedia omdannet til en moské i 1750'erne. Under de lave hvælvinge er det en god øvelse at reflektere over Evliyas legende og bygningens byzantinske fortid. Dette er også en aktiv moské, så de samme besøgsregler gælder. Eyüp har en særlig betydning i Evliyas liv. Ifølge TDV Islam Encyclopedia tilskriver Evliya sin beslutning om at tage på pilgrimsrejse til en drøm, han havde efter at have besøgt Eyüp Sultans grav på natten af Kadir. Han drog fra Istanbul i maj 1671. Ifølge Arif Bilgins tabel skriver Evliya også, at en femtedel af alle yoghurtbutikker i Istanbul ligger i Eyüp. Når du besøger Eyüp Sultan-moskeen i dag, skal du følge de samme regler: kom uden for bønnetider, klæd dig passende og vær stille omkring gravstedet.

Manuskripterne af "Seyahatname" og UNESCO

De originale manuskripter af "Seyahatname" er i Istanbul. Ifølge TDV Islam Encyclopedia viser de seneste undersøgelser, at de vigtigste manuskripter er i Topkapı Sarayı Museum Bibliotek, mens de første og anden bind er i Bağdat Köşkü-samlingen. Ifølge UNESCO's nationale kommission i Tyrkiet opbevares manuskripterne i Topkapı Sarayı Museum Bibliotek og Süleymaniye Manuskriptbibliotek, og "Evliya Çelebi Seyahatnamesi" blev optaget på UNESCO's internationale liste over verdensarv i 2013. Ifølge kommissionens hjemmeside inkluderede UNESCO's 35. generelle konference i 2009 400-årsdagen for Evliya Çelebis fødselsdag som en af årets begivenheder i 2011. Det betyder, at 2011 var året, hvor Evliya blev anerkendt i global skala. Udgivelsen af værket har også en lang historie. Ifølge den tyrkiske Wikipedia blev de første seks bind udgivet i Istanbul fra 1896, mens de resterende bind blev udgivet - Omkring middag: Området ved Unkapanı og Golden Horn. Gå langs kysten gennem det område, hvor Evliya blev født, til Eminönü.

  • Efter frokost: Yemiş İskelesi (frugthavnen) og Ahi Çelebi-moskeen, efterfulgt af gaderne i Tahtakale.
  • Om eftermiddagen: Alay Köşkü i Gülhane. Kig på gaden foran paladset, hvor militærparaderne foregår.
  • Om aftenen: Kryds Galata-broen og besøg Yeraltı Camii (den underjordiske moské) i Karaköy, og gå derefter op til Galata-tårnet. Hvis du er i tvivl om, hvor du skal starte med at læse, er en moderne tyrkisk udgave af første bind et godt udgangspunkt. For dine venner, der læser engelsk, findes der to oversættelser: Joseph von Hammer-Purgstalls oversættelse fra 1834, som dækker de to første bind, og Robert Dankoffs og Sooyong Kims udvalgte oversættelse fra 2010, som omfatter ti bind. Hammer-Purgstalls sprog er forældet, så udvalget er lettere at læse for begyndere. Tag et par sider fra første bind af *Seyahatname* med dig, eller en bog om den, og se, hvad den siger om hvert sted, du besøger. Når du smiler af Evliyas overdrivelser og læser hans observationer omhyggeligt, vil du opdage, at afstanden mellem Istanbul for fire hundrede år siden og den by, vi kender i dag, er kortere, end du måske forventer.

Kilder:

Kommentarer

0/1000

Skriv den første kommentar