Hvordan man fortolker tidlig osmannisk arkitektur i Bursa.

Når man tænker på osmannisk arkitektur, kommer man ofte til at tænke på de store kupler i Istanbul, men faktisk er det i Bursa, at denne stilart blev udviklet. I byen står der bygninger fra slutningen af det 14. århundrede til midten af det 15. århundrede, og man kan gå imellem dem og følge, hvordan stilen udviklede sig.

Startpunktet er Ulu Camii (Den Store Moské) fra 1399. Her er der endnu ikke tale om en enkelt stor kuppel; i stedet hviler tyve separate kupler på tolv søjler, og rummet er opdelt af søjler. Fontænen i midten og den åbne kuppel over den antyder en indretning med en indre gårdhave. Altså er moskéen stadig inden for den gamle plan med mange søjler, men i en større skala.

Gå 22 år frem til 1421: Yeşil Camii (Den Grønne Moské). Planen er ændret til en omvendt T-form; sideområderne er adskilt fra hovedområdet, og mihrab-aksen er blevet mere tydelig. Den største forskel er i dekorationen. Indvendigt er der fliser og guld på mihrab-væggen. Disse fliser er ikke fra Iznik, men er lavet af kunstnere fra Tabriz i den periode; det betyder, at det tidlige osmanniske rige endnu ikke havde udviklet sin egen flisetradition og hentede kunstnere udefra.

Den tilstødende Yeşil Türbe (Den Grønne Grav) er fra samme periode og er dækket af turkis fliser. Det er ikke almindeligt at dække en bygnings facade fuldstændigt med fliser i Anatolien; det er en tradition, der stammer fra Seljuk-perioden.

Det sidste stop er Muradiye-komplekset. De tolv grave i haven er fra forskellige perioder, hvilket gør dem til en slags tidslinje. I de ældste er der mange farverige fliser, mens der i de nyere begynder en forenkling; denne enkelhed, der er et forvarsel om den klassiske periode, opstår her.

Sådan besøges de: Det er muligt at se alle fire på én dag, men det er vigtigt at følge rækkefølgen, da forskellene ikke er tydelige uden en kronologisk forståelse. Ulu Cami og Koza Han ligger ved siden af hinanden, Yeşil-komplekset ligger to kilometer mod øst, og Muradiye ligger mod vest. Besøg af moskeerne er begrænset i bønnetider; de mest rolige tidspunkter er mellem morgen- og eftermiddagsbøn.