Bosporus' to bredder: fæstninger og yalıer

Bosporus' smalleste punkt

Strækningen mellem Rumelihisarı og Anadolu Hisarı er et af Bosporus' smalleste steder. Denne geografiske kendsgerning har direkte præget områdets historie: Den, der kontrollerede begge bredder, kunne kontrollere ethvert skib, der sejlede gennem strædet.

Anadolu Hisarı

Det er den ældste af de to bygninger. Den blev opført i 1394 under Yıldırım Bayezid på det sted, hvor Göksu-floden løber ud i Bosporus. Det er en beskeden bygning af størrelse, men med en stærk beliggenhed. I dag er omgivelserne et roligt kystkvarter; med både, tehaver og træhuse er det langt mere fredeligt end den modsatte bred.

Rumeli Hisarı

Den blev opført af Fatih Sultan Mehmed i 1452 som forberedelse til belejringen. Det mest slående er byggeperioden: Fæstningen blev færdig på blot nogle få måneder. Med tre store tårne og murene mellem dem, sammen med fæstningen på den modsatte bred, fik den fuld kontrol over Bosporus; vejen for den hjælp, Byzans ville modtage via Sortehavet, blev afskåret.

Indenfor kan man besøge området i dag. Fra stierne på murene kan man nyde en af de bredeste udsigter over Bosporus. Trapperne er stejle og nogle steder uden gelænder; familier med små børn bør derfor ikke vælge ruterne til de øvre tårne.

Yalıer

Kyststrækningen mellem de to fæstninger er fyldt med yalıer fra osmannisk tid. En yalı er en type træbolig, der er bygget direkte ved havet, ofte så den rager ud over vandet. Kendetegnende elementer er karnapper, brede tagudhæng og bådhuse.

De fleste yalıer er privatejede, og man kan ikke besøge deres indre. Den bedste måde at opleve området på er derfor med en Bosporus-færge: På vej nordpå har man Rumeli-siden til venstre, og på hjemturen Anadolu-siden til højre. Ved afgange tæt på solnedgang får træfacaderne det varmeste lys.

Fæstningernes besøgstider varierer efter årstiden; om vinteren lukker de tidligere. Tjek de aktuelle tider, inden du tager af sted.