Yansıma

Deniz, en fotograf, vender tilbage til byen hvor hun tilbragte sin barndom og ungdom, for at afholde en udstilling. I denne by møder hun Eylül, en person som efterlader et dybt indtryk på hendes liv. Mens Deniz forbereder denne udstilling, der er præget af minder fra fortiden, håber hun på, at Eylül vil komme til udstillingen. Men Deniz' egentlige mål er at finde Eylül igen i denne by. Spillet, der udspiller sig i galleriet, er en indre rejse for Deniz, hvor hun konfronterer sine egne værker og minder. Minder om fortiden bliver synlige gennem tilbageblik, der strækker sig fra barndommen og ungdommen. De to piger taler om, hvordan deres forhold, der begyndte med venskab, udviklede sig til et skrøbeligt bånd, og endda til en form for mobning. De fortæller hinanden og sig selv om det, der aldrig blev sagt. Denne proces, hvor begge karakterer på forskellige måder bliver såret, giver publikum mulighed for at reflektere dybt over ungdom, kvindelighed og identitetsdannelse.