Jeg har opgivet at være en fisk.

Slutningen af 1970'erne, begyndelsen af 1980'erne... Çilem beslutter at bryde ud af de rammer, der er sat for hende, og tager det første tog, der kommer, og ankommer til Istanbul fra landsbyen Ahlar. Om bord på toget møder hun Meryem, en kvinde fra Kaukasus-regionen, som adopterer hende som sin åndelige datter og tager hende med til sit hjem i Ihlamur Sokak.

Çilem flygter fra sin fødeby og begiver sig ud på en rejse, drevet af den "mod" der opstår fra den "undertrykkelse", hun har oplevet, i jagten på det, hun kalder "frihed". Men denne rejse, der begynder i Istanbul, vil vise hende, at frihed ikke er så enkel og entydig, som hun havde troet.

I Çilems forståelse af Bülbül Alevs tavshed, Halils stille modstand, Kezbans accept og Meryems offer, begynder hun at indse, at undertrykkelse måske ikke kun har én form. "Jeg giver op på at være en fisk" er historien om det usynlige bånd, der synes så fjernt mellem undertrykkelse og frihed, men som i virkeligheden er tæt forbundet.

Forfatter og skuespiller: Kübra Karatepe.

Instruktør, koreografi og bevægelsessætning: Selena Demirli.

Lysdesign: Mahmut Çaymaz.

Billeder fra forestillingen og design af plakaten: Ayten Çelik.

Visuelt design: Coşkun Yaşar.