Tepeden Tırnağa

"Fra top til tå" er designet som en præsentation og performance, der udforsker bindevævet i kroppen, fra hoved til fødder.
Den forestiller sig en rejse, der strækker sig helt ned til tæerne. Den udforsker de forbindelser, der skaber et rum, og...
Den er drevet af et ønske om at bringe folk sammen. Barın Han fungerer som en levende "digital repræsentation".
Den undersøger mulighederne for at erhverve den, og gennem en tilgang baseret på kropslig dramaturgi, skabes en...
Den karakteristiske træk, der definerer bygningen, afspejles, og dermed kan man forstå, hvordan Barın Han fik sit "liv".
Han fortæller om de ting, han har opnået, og beskriver de fysiske, kulturelle, økonomiske og sociale aspekter af Barın.
hvordan de er forbundet med hinanden, deres placering ved Çemberlitaş, deres arkitektur og Emin Barın, som navnet refererer til.
Uddrag fra hans liv og arbejde, forbindelsen mellem fortid og nutid – alt dette er en del af denne "livshistorie".
den gennem hele forestillingen, hvor information, erfaringer, minder og citater fortolkes og kombineres.
Fortællingen er vævet sammen med små, legende elementer, der skaber en forbindelse mellem publikum og forestillingen. Det er et fælles skabelsesprojekt.
Andre spor eller ledetråde relateret til andre sager kan også dukke op i forbindelse med denne efterforskning.
"Fra top til tå" er en idé til et større projekt, der skal præsenteres på Istanbul Fringe og Barın Han.
Det er en personlig fortolkning.

Denne billet inkluderer også adgang til de følgende 4 udstillinger/installationer, som er en del af projektet "Bağ Kurma" (Etablering af forbindelser), et fælles projekt mellem "Barın Han" og "Istanbul Fringe Festival".

"Gå væk! Forlad stedet!"
Mesrure Melis Bilgin Koen.
"Salt, smid den! Tag et billede, kom her!" Istanbul, med sine udendørs- og indendørsområder, fra bunden til toppen...
Horisonten møder lodretlinjen, det offentlige møder det private, og mennesker forbindes gennem bygninger og gader.
En kurv, der hænger og er en del af et lokalt traditionelt udtryk, bliver til en installation og en performance.
den. Kurven, der med sin inklusivitet repræsenterer det feminine og omsorgsfulde, står i kontrast til den maskuline og vertikale arkitektur.
dengeleyici etken olarak kullanılıyor. Barın Han'ın vinduerne fra hvilke kurve hænges.
Indhold: Han, kunstnerne, besøgende og forbipasserende oplever dagen sammen på gaden.
Om natten skabes der nye forbindelser.

Bachmann: Fragmenteret poesi.
Mina Kocailik.
Kunstneren Mîna Kocailik inviterer os på en visuel rejse gennem vers fra digtene af den østrigske feministiske forfatter og digter Ingeborg Bachmann. Kunstneren, der udforsker de forbindelser, hvor litteratur og kunst gensidigt påvirker hinanden, integrerer udvalgte vers fra Bachmanns forskellige digte i overfladen af sine malerier, skabt med en blanding af teknikker. Ved at sammensætte disse vers igen ved hjælp af collage, skaber hun et nyt digt ud fra Bachmanns ord, samtidig med at hun skaber en visuel digtsamling, hvor de enkelte værker og helheden arbejder sammen. Bachmanns ord bliver dekonstrueret, sammensat og transformeret til et nyt sprog i Kocailiks malerier. Resultatet er en serie, der åbner et visuelt digtlandskab, hvor poesi bliver til maleri, og maleri bliver til poesi, hvor grænserne mellem de to discipliner opløses.

Dobbelt Kontakt: En oplevelse af erindring og heling.
Nalin Yeşilbaş.
Besøgende oplever en følelse af isolation, der minder om livmoderen, og dermed den beskyttede, men absolutte ensomhed, der er forbundet med tiden før fødslen. Når de forlader dette symbolske rum, konfronteres de med værket "Dobbelt Kontakt", som repræsenterer den eksistentielle "udkastelse" i verden og mødet med selve fødselsøjeblikket.
Værket fokuserer på Palmer-refleksen, den første biologiske forbindelse et spædbarn etablerer med verden. Installationen, der er placeret foran værket, giver besøgende mulighed for at interagere direkte med papiret og dermed berøre stedets historiske hukommelse. Denne interaktion, der forvandler beskueren fra en passiv observatør til en aktiv medskaber af fortællingen, giver besøgende mulighed for at efterlade en del af sig selv på siderne, som de frit kan udforske, og dermed skabe en varig, spirituel forbindelse til Barın Han.

DRØMME – NÅR MAN VÅGNER.
Mina Kocailik og Ceren Yılmaz.
Mina Kocailik og Ceren Yılmaz er to kunstnere, der bruger Barın Han ikke kun som et udstillingssted, men også som en integreret del af deres kreative proces. Efter at have mødt hinanden i Barın Han, udviklede der sig et tæt forhold mellem deres værker, "Drømme" og "Efter Opvågningen", hvilket resulterede i et møde mellem to forskellige kunstneriske udtryk i et fælles rum.
I Kocailiks maleri "Drømme" udforsker forholdet mellem drøm, krop og frigørelse, mens Yilmaz's billede "Når man vågner" viser en sommerfugl, der tilsyneladende er fløjet ud af maleriets drømmeagtige verden og lander tæt på det. Men i denne overgang mister den sin helhed.
En af de filosofiske udgangspunkter i "Uyanınca" er Zhuangzis drøm om sommerfuglen, som slører grænsen mellem mennesket og sommerfuglen, drømmeren og det, der drømmes om. Mødet mellem de to elementer tilføjer en ny mulighed til dette spørgsmål:
Kan noget, der er fuldstændigt i en drøm, forblive fuldstændigt, når man vågner og vender tilbage til virkeligheden?
Er du en fantasi?