Kendini Köpek Sanan Adam

Eventyret er nu et usynligt sprog i hverdagens rytme. Vi omfavner det eventyr så meget, at det på et tidspunkt virker som om alt er en del af vores egen virkelighed.

Vi er stadig i en tilstand af forundring over erkendelsen af, at det, vi opfatter som "virkeligheden" bag vores tanker, vores opfattelser og vores handlinger, nogle gange blot er en historie, vi er blevet fortalt.
Vi forsøger at navigere i de "falske liv", som Adorno talte om, som om vi svømmede i dem. For i de "vande", vi befinder os i, er der en strøm, der tilsidesætter vores egen eksistens' sandhed. Denne strøm er en illusion – men den er så dyb, at det nogle gange virker umuligt at lære at svømme i den.

Men hvad skal vi så gøre? Hvordan skal vi skelne mellem rigtigt og forkert? Hvor skal vi finde sandheden? I de øjeblikke, hvor vi føler os fortabte i al denne forvirring, ligger svaret måske i det mest simple: solidaritet. Selv i sin mest basale form kan solidaritet, med sin enestående berøring, hjælpe os med at uddybe vores egen forståelse og skabe rum for frihed i vores liv.
Vi ønsker også at dele med vores publikum den følelse af samhørighed og den uskyldige forbindelse, som sådanne øjeblikke af solidaritet skaber, i vores forestilling.