Joko'nun Doğum Günü

Stabiliteten afhænger ikke kun af dem, der skaber den, men også af dem, der opretholder den.

"Siden jeg begyndte at bære jer, har jeg altid kigget ned, mens jeg førhen altid kiggede op mod himlen."

"Joko's fødselsdag" sætter fokus på et system, hvor vold bliver normaliseret, lydighed bliver en dyd, og individet gradvist reduceres til blot en funktion.

"Joko's Fødselsdag," en roman der er præget af sort humor og surrealisme, og som instruktøren viderefører med en tragikomisk og grotesk stil, viser, at samtykke er systemets mest loyale vogter. Stykket følger Jokos forvandling, en arbejder i et spildevandsanlæg, der begynder at acceptere at bære andres byrder, og viser publikum, hvordan magten gennem vold, undertrykkelse og ulighed normaliseres gennem samtykke.

Joko bliver mere end blot en person; han bliver et redskab, et instrument, snarere end et individ. Denne forvandling sker ikke pludseligt; tværtimod sker den gradvist, på en omhyggelig, logisk og tilsyneladende "rimelig" måde. Det, Joko oplever, er ikke enestående undertrykkelse, men selve systemets virkemåde, som står tydeligt frem.

Stykket viser på en absurd måde, hvordan livet virkelig er.
Det, der er irrationelt, skræmmende og disharmonisk, kan rive mennesker i stykker, men systemet opretholder sig selv og bliver stærkere netop ved at udnytte denne splittelse.

Topor afslører denne store bedrageri med sin intelligens og sin skarpe humor.