Holy Fuck

I en tid, hvor kunstig intelligens nu kan „skabe“ et helt klassisk rockband, er Holy Fuck mere aktuel end nogensinde. Den canadiske kvartet inden for eksperimenterende synth-punk har i årevis insisteret på idéen om, at musik skal fremføres med menneskehænder og menneskelig energi, og den spiller for første gang i Istanbul den 12. oktober på Blind-scenen med støtte fra %100 Müzik. Det afgørende, der adskiller Holy Fuck fra lignende bands, er, at de ikke skaber deres musik via laptops og forberedte loops, men helt live med trommer, basguitar, synthesizere og effekter. Hver lyd på scenen bliver spillet i øjeblikket, ændrer retning og formes på ny. Bandet bruger ikke click track, men sætter improvisationens kaos, de fire musikeres samtidige risikovillighed og øjeblikkets uigenkaldelighed i centrum. Holy Fuck består af Brian Borcherdt, Graham Walsh, Matt “Punchy” McQuaid og Matt Schulz og sank ned i en lang tavshed efter Deleter fra 2020 og under pandemien. Processen begyndte, da medlemmerne blev genforenet efter flere år, og tog form i et forsamlingshus i en landsby på landet i Nova Scotia, Canada. I begyndelsen mødtes de blot for at spille sammen igen og tilbringe tid sammen, men snart opdagede de, at nye idéer begyndte at flyde spontant. Dette møde blev udgangspunktet for bandets kommende album Event Beat. Event Beat er et produkt af Holy Fucks kollektive reflekser, intuition og den næsten telepatiske kommunikation, de har udviklet gennem årene. Albummet spænder vidt — fra punk-funk-grooves og krautrock-vandringer til pastorale ambientpassager og euforiske øjeblikke rettet mod dansegulvet. Fælles for al denne mangfoldighed er dog, at musikken spilles live og formes af øjeblikkets energi. Bandets genkomst på scenen skete også på uforudsigelig vis. Brugen af „Tom Tom“ i Amazon Prime-serien Invincible og „Lost Cool“ i den Oscar-belønnede film The Substance mindede endnu en gang om Holy Fucks tidløshed. At numre, der blev indspillet for år tilbage, igen giver genlyd i dag, skyldes bandets insisteren på at følge intuitionen frem for tendenserne. Det, der sker på Blind den 12. oktober, er ikke en „nostalgikoncert“. For Holy Fuck er scenen en forlængelse af studiet — et rum, hvor trommer, bas og synthesizere sveder, og hvert øjeblik indebærer en risiko. Numrene kan blive længere, forvandle sig eller endda falde fra hinanden. Men netop derfor er hver optræden unik. Holy Fuck går på scenen i Istanbul for første gang for at minde os om, at musik stadig kan skabes med menneskehænder, instrumenter og i fællesskab. Musik giver mening, når den spilles og opleves sammen. Det er præcis, hvad Holy Fuck gør.