Herkes Kocama Benziyor

"Nej, jeg har det bedre siden den aften, men der er stadig en følelse af, at noget ikke er helt i orden. Jeg forstår det ikke, det føles som om min vrede bare ligger derinde, som en klump. Den er kold, men den er der stadig. Men indimellem bliver jeg stadig dårlig. Noget har sat sig fast siden den aften. Mit hoved er i gang hele tiden, det stopper aldrig med at tænke. Mit hoved, min hjerne, er konstant vågen. "Jeg siger til mig selv: "Hold op med at snakke," men jeg siger det bare, fordi jeg er en kvinde, og måske er mit indre også en kvinde." Hun er en kvinde med øjne, der er vidt åbne som en djævels."

Ayten, der arbejder som rengøringsassistent på en natklub, fortæller sin historie. Hun beskriver, hvordan hun "endte" her, sin mand, der forlod hende, sin sorg, sine drømme, sine venner, der også arbejder på klubben, men især sin vrede. Den vrede, som hun ikke kunne definere i fortiden, men som hun gradvist begyndte at forstå. En dag, som et frostklart vindue, brister denne vrede, og intet bliver nogensinde det samme igen.

Dramaturgi: Teamarbejde.