Hatasız Dul Olmaz
Hatice får besøg; det er hendes nabo og eneste ven, Fikriye. De to ældre kvinder begynder deres ritual: de tæller de afdøde, de kendte, og de nyder den skjulte stolthed over at være i live. Samtalen drejer sig om deres afdøde ægtefæller. Mens Fikriye fortæller om sin afdøde mands fejl, beskriver Hatice sin egen mand nærmest som en "hellig figur"; hun hævder, at han aldrig lavede fejl og at de havde et perfekt ægteskab. Fikriye bliver irriteret over denne idylliske fortælling og driller Hatice med ordene: "Man siger, at ingen er fejlfri, men din mand var jo fejlfri, nu hvor han er død!" Lidt senere hører de i radioen om en seriemorder, der har udgivet sig for at være postbud, og som især har besøgt ældre kvinders hjem, hvor han har røvet dem og derefter voldtaget dem. De to kvinder begynder nu en blanding af frygt og håb. Fra dette øjeblik er deres adfærd tragikomisk...
