Gupi ve Gülmeyen Kral

I vores lejlighedskompleks var der en ledig lejlighed. Den var tom og virkede trist. Vi var gået ind for at bringe en kage, for alle elsker kage. Da vi åbnede skabet, trådte vi ind i en helt anden verden. Det var et mørkt, trist og farveløst sted. Det var som om, vi var trådt ind i "Den Grådige Konges" palads. Kongen havde aldrig smilt. Og så længe han ikke smilede, smilede ingen i kongeriget. Jeg blev meget ked af det. Vi gjorde alt, hvad vi kunne, for at få ham til at smile. For hvad er der i verden, der er smukkere end et smil?