Dansöz

Danseren, er historien om en kvinde ved navn Meryem, der kommer fra Orienten.

Vi fortæller en historie om blikket. Vi forsøger at undersøge det teoretiske felt, hvor teatret siden antikkens Grækenland har været defineret af blikket (ordet "theatron" betyder "stedet, hvor man ser/observerer"), og vi overvejer de forskellige skoler inden for dette felt. Vi undersøger, hvad det betyder at blive betragtet, når man befinder sig i et rum, der er specifikt designet til at blive set, og det i en bestemt kontekst.

Denne gang ønskede vi, at scenen skulle vende sig mod os.

Undervejs har vi ladet os inspirere af filosoffer som M. Merleau-Ponty, Sartre og Lacan, som har skrevet om "blikket". Men vores mål var ikke at skabe et separat intellektuelt område, men snarere at transformere den oplevelse, som spillet skaber, til selve tanken.

Ved at trække på vigtige tekster som "Etin Cinsel Politikası" og ved at sammenkoble historierne om dyr og kvinder, begiver vi os for første gang med "Dansöz" på en sådan vej. Vi undersøger de områder, hvor grænsen mellem at undertrykke et dyrs vilje og at undertrykke en kvindes vilje bliver udvisket.

En danserindes historie, en fortælling fra Orienten, hvor dansen er blevet en livsstil.