Ceviz Ağacı

Det var de bedste tider, det var de værste tider. Vi var i ungdommens forår, måske var det efterårets sidste glimt. Der var muligheder forude, men alle hjørner var allerede optaget. Gode nyheder fløj gennem luften, mens dårlige nyheder spredtes hurtigt. I en sådan tid ankom Arif og Ferdi til Istanbul. Ingen bemærkede det. Byen havde ingen mund, men den sagde: "I er de eneste, der mangler." Er det overhovedet muligt at skabe noget i en by, hvor det er svært blot at overleve?