Spillet om knuste hjerter.

I begyndelsen af 1990'erne foregår "Det Stille Orkester" på et psykiatrisk hospital i Østrig. Filmen skildrer konflikten mellem Dr. Arthur Veith, en overlæge, der har mistet sin moral i systemets maskineri, og Stefan Neumann, en idealistisk sygeplejerske, der er nyansat på hospitalet.

På hospitalet ligger en ældre kunstner (Klara), der efter at have mistet stemmen under en operation, tror, at alt er en scene. Der ligger også en ung ungarsk flygtning, skrædder (Mateo), der konstant "sy" imaginære sømme, plaget af sorgen over sin familie, som han mistede ved grænsen. Desuden er der en besat matematikprofessor (Greta), der forsøger at løse universets mysterier, en ung desertør (Josef), der ikke kan slippe krigens traumer, og en ung kvinde (Magda), der har trukket sig ind i stilhed for at undertrykke sin fars mørke hemmelighed.

Den nyankomne Stefan begynder at undersøge patienternes menneskelige aspekter og de undertrykte sandheder i deres journaler, hvilket langsomt begynder at ryste Dr. Arthurs mangeårige netværk af kriminelle forbindelser. Blodige minder fra grænseovergange, traumer forårsaget af vold i hjemmet og tavshed, kommer frem i lyset gennem en nådesløs konfrontation kaldet "gruppesessioner". Efterhånden som karakterernes masker falder af, forvandles hospitalet til et tragisk skue, hvor det bliver svært at afgøre, hvem der egentlig er "vanvittig" – den sindssyge læge eller patienterne, der er ofre for deres egne traumer.