
Baran
“Jeg er Baran. Jeg er fra Dicle Bozova i Diyarbakır. Du har sikkert lært mit erhverv. Som jigolo.. Det vil sige en person, der ledsager en kvinde mod betaling eller service. Ledsager.”
Baran har tilbragt det meste af sin overlevelseskamp som jigolo og har været inde og ude af mange jobs, en følsom ung mand, der søger en lykke, han i det mindste kan putte i en pose og tage med sig, men som ønsker dette for alle.
Han har tilbragt ti år i fængsel for en forbrydelse, han ikke begik, men han har også et hjerte, der ikke kan tilgive sig selv for en forbrydelse, han begik som barn, samtidig med at han kan tilgive næsten alle, endda dem, der sendte ham i fængsel.
I stedet for at dømme mennesker, ønsker han at forstå dem... Denne omfavnelse, som Baran ikke kan rette mod sig selv, bærer han en spændingsfyldt sjæl, der hurtigt kan blive glad for publikums bifald.
Baran vil, mens han fortæller om de interessante begivenheder, der er sket ham, nå tilbage til det sted, hvor det hele begyndte.
“Jeg løb ikke, jeg løb. Jeg var på vej et sted hen. Jeg kiggede, jeg er på vej hjem.”
