52 hertz

"Sådan bryder kaos ud / Ikke med et brag, men med et suk" – T.S. Eliot.

Fire kvinder, som tilbragte deres barndom, oplevede tab og fandt kærligheden på en ø nær Istanbul, beslutter sig for at tage afsked med øen gennem et sidste spil, da de får at vide, at den vil forsvinde inden for få timer. Dette sidste spil vil tage dem tilbage til de tidløse steder i deres minder.
Efterhånden som øerne forsvinder, begynder beboerne at reflektere over, hvordan de håndterer livet, deres relationer til hinanden, de steder, de hører til, og modsætningerne mellem at være synlige og at forsvinde.
Okay, vil denne undersøgelse være tilstrækkelig til at forhindre øens forsvinden?
Spillet, der er opkaldt efter en hval, der udsender lyde ved en frekvens på 52 hertz, hvilket menes at gøre, at den ikke kan høres af andre hvaler, og derfor omtales som "verdens mest ensomme hval", følger en historie, hvor det ikke altid er muligt at blive hørt.
"52 Hertz" er et teaterstykke, der er skabt gennem en kollektiv proces ved hjælp af "devised theatre"-teknikken. Stykket er baseret på autobiografiske fortællinger fra kvinderne i Hangardz-gruppen, som viderefører den armenske kultur- og kunsttradition. Forestillingen bringer et fælles sprog om hukommelse, usynlighed og solidaritet til scenen.